Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Siboni

Oprindelig forfatter SLunn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Erik Siboni, Erik Anthon Valdemar Siboni, ved dåben Ericus Antonius, 26.8.1828-11.2.1892, komponist. Født i Kbh. (kat.), død på Frbg., begravet i Sorø. S. kom tidligt i berøring med musikken, og efter at han 1844 havde forladt Metropolitanskolen bestemtes det at han skulle være musiker. J. P. E. Hartmann underviste ham i teori og B. Courländer i klaverspil. 1847 blev han elev på konservatoriet i Leipzig hvor han søgte videre uddannelse i teori hos Moritz Hauptmann og i klaver hos Ignaz Moscheles, men 1848 afbrød han studierne og deltog som frivillig i treårskrigen. Derefter fortsatte han sine studier et par år i Wien hvor han bl.a. studerede kontrapunkt hos Simon Sechter. Hjemrejsen gik over Paris hvor han stiftede bekendtskab med adskillige af den tids kendteste musikere, bl.a. G. Rossini. Han levede så en del år i Kbh. hvor han snart vandt sig et agtet navn både som komponist og lærer. Mellem sine elever havde han bl.a. prinsesserne Alexandra og Dagmar, senere Englands dronning og Ruslands kejserinde. Da P. Heise tog sin afsked fra organist- og sanglærerembedet ved Sorø akademi, blev han efterfulgt af S. (konst. 1865, udnævnt 1866) der fungerede til 1883, hvorefter han af helbredshensyn måtte trække sig tilbage. Sine sidste år levede han i Kbh. som privatmand, yndet for sin personlige elskværdighed. Af og til vikarierede han for J. P.

E. Hartmann ved orglet i Frue kirke. – S. udmærker sig som komponist ved større dygtighed end egentlig originalitet og dybde. Hans glatte, ganske problemløse sats vidner ikke om danske forbilleder, men er med sin formelegance typisk for tidens internationale stil. Navnlig i årene omkring 1860 var S. ret produktiv som komponist. Musikforeningen har opført korværket Wellenspiel, 1857 (skrevet 1855), Klaverkvartet Op. 10 i B-dur, 1862, Klaverkoncert i dmol med Josephine Crull, hans senere hustru, som solist (1864) og ouverturen Othello, 1881. Hans opera Carl den Andens Flugt med tekst af Th. Overskou opnåede 1861 seks opførelser på Det kgl. teater. Et i Frankrig prisbelønnet Stabat mater kom 1873 frem i Cæciliaforeningen. Kun en ringe del af hans produktion er trykt, foruden klaverkvartetten væsentligst klaverstykker og sange. Ud over den nævnte opera og de trykte værker haves i offentlig eje kun Stormen paa København for soli, kor og orkester.

Familie

Forældre: syngemester Giuseppe S. (1780–1839) og Charlotte J. M. Erichsen (1791–1868). Gift 1. gang 28.7.1857 i Kbh. (Garn.) med Louise Elisabeth Gemina Fugl, født 3.1.1832 på St. Thomas, død 16.8.1864 i Tårbæk, d. af auditør, senere etatsråd, direktør for Privatbanken Ulrich Nicolai F. (1807–67) og Caroline Henriette Augusta Moe (1810–71). Gift 2. gang 1.9.1866 i Gentofte med pianist Josephine Johanna Friderica Braun, adopt. Crull, født 30.1.1839 i Rostock, død 13.6.1894 i Sorø, d. af hofråd dr. Georg Christian Friedrich C. (ca. 1786–1849) og Catharina Hubertina Braun (kaldet Klinger, gift 1. gang med Lindner; ægteskabet opløst).

Annonce

Ikonografi

Elfenbens-relief af S. som et-årig. Foto.

Bibliografi

F. v. Holstein i Soranerbl. III, 1918 58. H. G. Olrik sst. XIV, 1929 67–69. Samme: Oversigt over lærerstanden ved Sorø akademi 1822–1922 = Arsskr. for Sorø akademis skole 1921–22 87f. – Papirer i Kgl. bibl. S. A. E. Hagens saml. sst. (registr. v. Nanna Schiødt m.fl., 1981).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Lunn: Erik Siboni i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297386