Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Juel-Frederiksen

Oprindelig forfatter SLunn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Juel-Frederiksen, 14.4.1873-26.1.1950, komponist. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst., urne sst. (Garn.). Opdraget i et musikalsk hjem fik J.-F. tidligt interessen vakt for musik. 1891–93 besøgte han musikkonservatoriet hvor han navnlig studerede instrumentspil (klarinet) og sang. Orgel lærte han privat hos organist P. Rasmussen. Sin smukke baryton fik han derefter videreuddannet hos Eugen Hildach i Berlin. Hjemkommen derfra blev han knyttet til koret i Garnisons kirke som sanger. Om sommeren optrådte han i provinsen som koncertsanger, og i Norge har han optrådt som operasanger bl.a. som Alfio i Cavalleria rusticana. 1898–1901 var han organist i Kerteminde, og 1901–43 organist og kantor ved Apostel-kirken i Kbh. Desuden virkede han som musikanmelder ved Aftenbladet og som lærer ved Statens lærerhøjskole og ledede i perioder sangundervisningen i Fr.borg latinskole og i Metropolitanskolen. – Som komponist var J. ualmindelig produktiv. For klaver foreligger en del salonstykker, af hvilke man kan nævne Mädchenträume og Bedstemoder fortæller om de gode gamle Dage, og adskillige valse, herimellem Ponte dei sospiri og Vennevalsen. Mange af hans sange er komponerede til egne tekster, bl.a. en så solid træffer som Lille Valmue (37 opl.). En uhyre folkelig succes opnåede han med Min lille Skærgaardspige der er komponeret over et gammelt tema. Mest kendt er han for sine fantasier over salmer og åndelige sange, og her er det navnlig julesalmefantasierne der dominerer (Julen har Englelyd, Glade Jul osv.). Flere år igennem var han den der leverede den sikreste musikalske salgsartikel til julemarkedet. – I større format er den gennemkomponerede ballade Dybbøl (tekst af L. C. Nielsen). Endvidere har han skrevet en kantate til landsudstillingen i Kerteminde, kantate til afsløringen af F. Paludan-Müllers statue sst., en uopført ballet Højt mod Nord, orkestersuiter: Stimmungen von Island und Färö og Tonbilder aus Skandinavien (begge instrumenterede af B. Bernardi) m.v.; endelig musikken til den 1913 på Casino opførte folkekomedie Smuglerens Søn. Hans aldrig svigtende sans for det aktuelle (sørgemarch for Frederik VIII og hyldestmarch til Christian X, begge fra sommeren 1912), hans let sentimentale stil hvor han imødekommer en folkelig smag, og hans fikse håndelag har skaffet hans navn stor udbredelse både i indland og udland. Adskillige af hans kompositioner er indspillet på grammofon.

Familie

Forældre: korsanger, senere kantor ved Garnisons k. Peter Frederiksen (1840–1910) og balletdanser Lauritze Thora Margrethe Louise Juel (1837–1902). Navneforandring 21.2.1899. Gift 6.8.1907 i Kbh. (Apostelk.) med Theodora Karisse Anna Dagmar Johansen, født 14.3.1884 på Frbg. (Garn.), død 7.5.1967 på Avnstrup sanatorium, d. af guide, senere vejassistent Niels J. (1849–1918) og Petra Knuddine Larsen (1862–1917).

Ikonografi

Linoleumssnit af K. J. Almquist, 1939. Foto.

Annonce

Bibliografi

Dansk kirkemusiker tid. 1923 108f. Musikbl. 1923–24 22f. M. Holmegaard Nielsen i Musikamatøren II, 1943, nr. 10.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Lunn: Emil Juel-Frederiksen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292300