Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernhard Lewkovitch

Oprindelige forfattere KKet og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Bernhard Lewkovitch, f. 28.5.1927, komponist, kantor. Komponisten Bernhard Lewkovitch har i sidste uge nedfældet en node ... Slige bemærkninger kunne man i 60'ernes begyndelse læse i Dansk Musiktidsskrifts daværende spalte for spøg og skæmt. Der var vel den kerne af sandhed i dem at Bernhard Lewkovitch aldrig havde offentliggjort andet end det han fuldt og helt kunne stå inde for efter den grundigste ransagelse. Derfor kunne han måske synes uproduktiv. Tillige havde så hans beskæftigelse med tolvtoneteknik og Darmstadt-skolens udtryksformer ført ham ind i en kompositorisk blindgyde der mundede ud i flere års total tavshed.

Som sine musikalske forudsætninger nævner Bernhard Lewkovitch selv gregoriansk musik, polsk og ukrainsk folkemusik som han hørte i sit barndomshjem, samt Ígor Stravínskij og Béla Bartók. Den gregorianske sang lærte han at kende som kordreng i den romerskkatolske Sankt Ansgars kirke hvor han siden blev organist 1947-63, fra 1953 tillige kantor. 1973-87 var han ansat ved Sakramentskirken i København, herefter blev han tilknyttet Sankt Mariæ kirke på Frederiksberg.

Bernhard Lewkovitchs videregående uddannelse fandt sted ved Det kgl. da. musikkonservatorium (store eksamen i musikteori 1948, organisteksamen 1949, kompositionsstudier og instrumentationslære hos Poul Schierbeck og Jørgen Jersild). Bernhard Lewkovitchs kompositoriske begavelse var så åbenlys at Wilhelm Hansens Musikforlag allerede i hans studietid udgav et par af hans klaverværker, og konservatoriet skaffede ham Emanuel Helsteds legat til videre studier i Paris hvor hans klaversonate opus 4 uropførtes i den franske radio af Anker Blyme. Kort efter den danske førsteopførelse i efteråret 1950 blev den udgivet og fik i Dansk Musiktidsskrift prædikatet "et storartet klaverværk".

Annonce

Bernhard Lewkovitchs katolske baggrund og hans stadige beskæftigelse med kirkemusik gjorde det naturligt at netop han skrev den første komplette katolske messe på dansk grund (opus 10, 1952). Lewkovitch kom også til, da Romerkirken siden ændrede holdning til modersmålets rolle i gudstjenesten, at skrive den første dansksprogede messe, En dansk Menighedsmesse, 1974. Endda forsynet med to forskellige udgaver af trosbekendelsen, til henholdsvis katolsk og folkekirkelig anvendelse. Lewkovitchs musikalske gennembrud i folkekirkesammenhæng kom dog først da han i 1973 fik udgivet en samling på 65 orgelkoraler hvis førsteoplag på 2000 eksemplarer blev solgt på kun et par år. En tilsvarende udbredelse fandt de i 1976 udgivne 32 motetter til hele kirkeåret, den første samling i sin art siden Mogens Pedersens Pratum Spirituale fra 1620.

Ren instrumentalmusik har spillet en beskeden rolle i Bernhard Lewkovitchs produktion, og hans talrige vokalværker er næsten alle beregnet for kirke, skole eller koncertsal. Scenisk er det endnu kun blevet til musikken til Det ny teaters opsætning af Corneilles Le Cid, 1953 (tillige vist som gæstespil i Paris). Bernhard Lewkovitchs første bestillingsarbejde er en art kantate til Brøndbyvester skoles jubilæum i 1968, bestående af atten sange og folkeviseudsættelser, som maleren Ole Schwalbe leverede grafiske illustrationer til. Allerede fra de tidligste vokalværker mærkes påvirkningen fra den gregorianske sang. Siden bragte Bernhard Lewkovitchs intensive studier af Stravínskijs musik ikke blot en række artikler i Dansk Musiktidsskrift, men også kompositoriske eksperimenter som førte langt ud over det kirketonale grundlag og til slut resulterede i det første danske vokalværk i rendyrket tolvtonestil Cantata sacra som uropførtes 1959 og året efter spilledes ved ISCM-festivalen i Köln. I sine senere værker har Bernhard Lewkovitch genoptaget inspirationen fra gregoriansk sang, hvilket bl.a. fremgår af værkerne Apollo's Art, 1993 og Tre passionsmotetter, 1996.

Bernhard Lewkovitch er i øvrigt blandt de hyppigst opførte danske komponister ved festivals for ny musik: Tre Salmi opus 9, 1952 ved ISCM-festivalen 1954 i Tel Aviv, Messe for blandet kor, harpe og blæsere opus 15, 1954 ved Nordiske Musikdage 1958 i Oslo, Improperia per voci, 1961 ved ISCM-festivalen 1963 i Amsterdam, il Cantico delle Creature, 1963 ved Nordiske Musikdage 1968 i Stockholm og Stabat Mater, 1970 ved Nordiske Musikdage 1972 i Oslo.

Også som udøvende har Bernhard Lewkovitch præget det danske musikliv. Med Schola Cantorum (blandet kor) og Schola Gregoriana (mandskor) har han gennem et kvart sekel opfort en lang række liturgiske værker fra middelalder og renæssance og dermed spillet en væsentlig rolle for udbredelsen af kendskabet til denne musik før den blev almindeligt tilgængelig på grammofonplade. Bernhard Lewkovitch har desuden været musikanmelder ved BT 1957-73 og fra 1974 ved Kristeligt Dagblad. Blandt de hædersbevisninger Bernhard Lewkovitch har modtaget er Lange-Müller-stipendiet 1957 og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat 1963 og 1997.

Familie

Bernhard Lewkovitch blev født i Kbh. Forældre: skræddermester Kazimir Lewkovitch (1888-1962) og Katharina Pachaez (1879-1949). Gift 1.10.1965 i Horsens (kat.) med ledende sundhedsplejerske Ruth Stephansen, født 7.5.1937 i Vestervig, Thy, datter af gårdejer, sognerådsformand Sigvald Stephansen (født 1902) og Marie Hvidbjerg Pedersen (født 1905).

Ikonografi

Tegn. af H. Lollesgaard, 1951 (Kgl. bibl.). Radering af H. Stilling, 1954. Foto.

Bibliografi

Interview i Information 9.7.1957. – Jens Brincker i Berl. tid. 11.6.1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Ketting, Merete Harding: Bernhard Lewkovitch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293543