Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Asger Juul

Oprindelig forfatter SLunn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Asger Juul, Asger Callesen Juul, 9.5.1874-1.3.1919, kirkemusiker, komponist. Født i Århus, død på Frbg., begravet kgd. sst. J. var fra et kultiveret hjem hvor han modtog stærke musikalske impulser, navnlig gennem moderen der flere gange havde optrådt offentligt som sanger. Det var imidlertid hans mening at blive læge; han blev student 1892 fra Århus og nåede så langt i sit studium at han fik kantussen, hvorpå han aftjente sin værnepligt som underlæge. Men faderens pludselige død 1898 fik den musikalske åre hos ham til at springe, han opgav sit studium, og i de følgende år komponerede han flittigt. Sin første musikalske undervisning havde han fået af G. Matthison-Hansen (klaver) og Tekla Griebel Wandall (teori), men 1904 drog han til Leipzig for at uddanne sig videre hos Hugo Riemann. Under stærkt indtryk af Thomanerkorets Bachfremførelser vendtes hans ungdoms interesse fra Richard Wagner til J. S. Bach, og ivrigt søgende i kirkemusikkens skatte koncentrerede den sig efterhånden om 1500-tallets vokalpolyfoni, personificeret i G. P. Palestrina der for J. stod som den kirkelige musiks aldrig overgåede mester. – J. var en moderne følende musiker, stærkt personligt anlagt, og palestrinatidens musik blev ham derfor i højere grad en kilde til inspiration end et forbillede for hans egen kirkemusik. Herved kom han i modsætning til de strømninger inden for den kirkelige kunst der herhjemme er karakteriseret ved navnene Thomas Laub, Joakim Skovgaard og P. V. Jensen-Klint. – 1905 slog han sig ned som musiklærer i Kbh. 1906 blev han musikkritiker ved Kristeligt Dagblad, et hverv han røgtede på den smukkeste måde. 1910 udnævntes han til kantor ved Matthæuskirken, og 1915 blev han – skønt autodidakt som orgelspiller – organist sst. 1918 modtog han stillingen som kantor ved Roskilde domkirke, men døde inden sin flytning fra Kbh. – Hans musikalske hovedværk er Aandeligt Sangværk, 1915–16 der i sine tre bind indeholder 175 numre kirkelig musik af alle arter. Hans ungdoms Wagner-begejstring kommer stærkt til orde i Leclio sancta, 1905; renere i stilen er Evangelium (begge af kantaten Juleneg), og i Requiem opnår han betydelige virkninger. Hans verdslige musik bærer et langt friere præg end hans kirkelige, fx Verdens dejligste Rose, 1915, skrevet over H. C. Andersens eventyr, et af hans kraftigste og mest personlige arbejder.

Familie

Forældre: korpslæge Michael Carl Christian J. (1847–98) og Emilie Constance Callesen (1841–1913). Gift 18.9.1906 i Kbh. (Helligg.) med Ebba Rigmor Gyrithe Høeg Brask, født 14.3.1886 i Holstebro, død 2.6.1953 i Hornbæk, d. af prokurator Jens B. (1832–98) og Nanna Erasmine Christiane Rygaard (1845–1915). – Far til Stig Iuul.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

Stamtvl. over Valentin Hermansen Beyers efterkommere. Tillæg, 1904 46. P. B. Grandjean: Studenterne fra 1892, 1917. Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 2. udg. 1917 160f. H. Seligmann i Roskilde tid. 2.12.1918. Berl. tid. 2.3.1919. Nationaltid. s.d. Jyllandsposten 4.3. s.å. Emilius Bangert i Musik III, 1919 43–45. Erik Abrahamsen i Dansk kirkemusiker tid. XXI, 1924 59f. – Musikmanus, i Kgl.bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sven Lunn: Asger Juul i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292324