Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Asger Hamerik

Oprindelig forfatter EAbr

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Asger Hamerik, Asger Hammerich, 8.4.1843-13.7.1923, komponist. Skrev sig fra 1864 Hamerik. Asger Hamerik opgav et påtænkt teologisk studium til fordel for musikken, for hvilken han ligesom broderen Angul Hammerich havde udpræget evne og interesse. 1859-62 studerede han musikteori hos G. Matthison-Hansen, klaver hos Haberbier der dengang opholdt sig i Danmark, samt komposition hos Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann.

Allerede 1859 komponerede han balladen Roland og n.å. orkesterværket Naar Bøgen springer ud, s.å. fulgte en symfoni (c-moll, opus 3), derefter sange, en kantate, klaverkvintet (opus 6, 1862) og ouverturen Gurre (opus 7, 1862). S.å. tog han til Berlin hvor han studerede teori hos Wüerst, klaver og orkesterdirektion hos Hans v. Bülow og til Paris hvor han kom i nær forbindelse med Hector Berlioz der fik stor indflydelse på hans udvikling (1864-69). Både i Berlin og Paris komponerede han flittigt (Hugos Le Voile, operaen Tovelille (opus 12), hvoraf brudstykker opførtes ved en koncert i Salle Pleyel 6.5.1865). Under et kortere ophold i Stockholm 1865 skrev han musikken til L.O. Josephsons Frihedshymne (i anledning af forfatningsændringen), og fik af samme digter teksten til en ny opera Hjalmar og Ingeborg (opus 18) der færdigkomponeredes i Paris 1868. Samtidig skrev Asger Hamerik et af sine betydeligste værker, den store Jødiske Trilogi (opus 19), senere efterfulgt af en tilsvarende Kristelig Trilogi (opus 30, ca. 1881).

Annonce

Ved Berlioz' død 1869 forlod Asger Hamerik Paris for at studere musik og sangkunst i Italien; her blev operaen La Vendetta (opus 20) til; den opførtes 23.12.1870 i Milano. I begyndelsen af 1871 da Hamerik just havde fuldført den fantasifulde musikkomedie Den Rejsende (opus 21) modtog han det ærefulde tilbud om at blive direktør for konservatoriet og musikforeningen i Baltimore og rejste aug. 1871 til Amerika for at lede dette store Peabody-institut, hvor han virkede i 27 år. De omfattende musikalske midler, instituttet rådede over (orkester, kor), gav ham rig anledning til udvikling både som dirigent og som komponist. Fra denne tid stammer hans Nordiske Suiter (opus 22-26, 1872-78) der alle fik deres førsteopførelse i Baltimore, desuden en række lødige symfoniske værker: en poetisk, en tragisk, en lyrisk, en majestætisk og en "seriøs" symfoni (skrevet i tiden omkring 1880, opus 29, 32, 33, 35, 36) og det betydelige Requiem (opus 34, førsteopførelse i Amerika 1895).

1890 opfordrede Niels W. Gade Asger Hamerik til at komme hjem og overtage ledelsen af Musikforeningen, men planen strandede, og Hamerik tog atter til Baltimore. Fra denne anden periode stammer hans korværk Høstdans og den "spirituelle" symfoni (opus 38, 1896) samt en korsymfoni (opus 40, Baltimore 1898). Asger Hamerik forlod Amerika foråret 1898 og bosatte sig på Frederiksberg maj 1900 efter først at have dirigeret flere store koncerter i Berlin, Wien, München, Dresden, Paris, Milano. Fra den seneste periode foreligger nogle orgelpræludier, sange og Folkevise med Variationer (opus 41), komponeret 1912 og opført i Koncertforeningen 1913.

Asger Hameriks musik der næppe er blevet tilstrækkelig påskønnet i Danmark, vidner om en usædvanlig kompositorisk begavelse og særegen klangsans. Hans værker røber indgående kendskab til alle sider af kompositionens væsen, og hans instrumentation er meget effektfuld, uden tvivl påvirket af den franske læremester Hector Berlioz, indholdsmæssigt i ikke ringe grad afhængig af Richard Wagner, hvem Asger Hamerik traf allerede i de første studieår i Berlin. Over megen af hans musik hviler en dybt alvorlig, søgende tone der giver hans værker en særegen profil i dansk musikhistorie. – Tit. professor (Amerika).

Familie

Asger Hamerik blev født på Frederiksberg, døde sst. og er begravet i København (Vestre). Forældre: magister, senere professor Frederik Hammerich (1809-77) og Julie Augusta Scheuermann (1806-79). Gift 5.6.1894 i Jersey City, New Jersey, med Margaret Elizabeth Williams, født 13.12.1867 i Columbia, Tennessee, død 30.10.1942 i København (Pauls), datter af ejer af Hamilton House Thomas Hamilton Williams (1843-1922) og Anna Caroline White (1846-1910). – Far til Ebbe Hamerik. Bror til Angul Hammerich.

Udnævnelser

R. 1890. DM. 1913.

Ikonografi

Tegn. af V. Gyllich ca. 1860. Mal. af David G. Jacobsen, 1868. Relief af Louise Trolley, 1868 (Peabody Institute, Baltimore, koncertsalen). Litografi af C. Simonsen & E. Rose. Træsnit 1872. Relief af L. Volk, 1893. Foto.

Bibliografi

H. C. Andersen: Brevveksl, med Edv. og Henriette Collin III-V, 1933-36. – Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 313-22. H. v. Bülow: Skand. Concertreise-skizzen, Charlottenborg 1882. Walter Niemann: Die Musik Skandinaviens, Lpz. 1906. Kr. Pedersen i Medlemsbl. for da. organist- og kantorforen., 1909 nr. 9-11; 1910 nr. 3 7 10. Nationaltid. 8.4.1913. Sst. 7.4.1923 og 14.7. s.å. G. Lynge: Danske komponister i det 20. årh.s begyndelse, 1917. Kr. Ribers i Musik VII, 1923 108-10 116-21 132-37 (m. bibliografi). Politiken 8.4.1943. Berl. tid. s.d. Nationaltid. s.d. Richard Hove i Nord. musikkultur VI, 1957 105-11. Lubov Keefer: Baltimore's music, Baltimore 1962. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Abrahamsen: Asger Hamerik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290522