Thomas Johannes Jensen

Thomas Johannes Jensen, 25.10.1898-13.11.1963, kapelmester. Født i Kbh. (Andreas), død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). J. kom i februar 1913 som 14-årig ind på Det kgl. danske musikkonservatorium hvor han til udgangen af 1915 gennemførte den normale treårige uddannelse. Hans hovedfag var orgel og cello, og i de følgende år var det cellospillet der gav ham hans eksistensgrundlag, først som solocellist i Helsingborgs koncertforening 1917–19 og derefter 1920–27 som medlem af Københavns filharmoniske orkester og Tivolis koncertsalsorkester. Men han følte trang til at prøve sine evner som dirigent og var 1923–25 leder af amatørorkestret Euphrosyne. Efter en bemærkelsesværdig offentlig dirigentdebut med opførelsen af Igor Stravinskijs Historien om en soldat søgte han 1925–26 videre uddannelse i Paris og Dresden, og efter en kort periode som dirigent ved Nørrebros teater knyttedes han 1927 til Århus philharmoniske selskab og blev næste år tillige dirigent ved Århus teater. I årene frem til 1957 var han den drivende kraft i Århus musikliv. Ved sin personlige indsats medvirkede han til at der 1935 kunne oprettes et Århus byorkester, det første faste orkester uden for København, og mønster og løftestang for oprettelsen efter årelange tilløb i 1961 af statsligt og kommunalt støttede landsdelsorkestre. Fra 1936–48 var J. tillige, sammen med Sv. Chr. Felumb, dirigent i Tivolis koncertsal, ligesom han var gæstedirigent for Det kgl. kapels koncerter og for Radiosymfoniorkestret. 1947 var han med til at grundlægge Den jydske opera hvor han dirigerede en række forestillinger indtil et par år før sin afgang 1957 fra dirigentstillingen ved Århus byorkester i protest med de uacceptable kunstneriske og økonomiske betingelser orkestrets medlemmer måtte eksistere på. Han modtog derefter tilbuddet om en fast kapelmesterstilling ved Danmarks radio hvor han havde været hyppig gæstedirigent jævnsides med optræden i spidsen for også udenlandske orkestre og som dirigent for Radiosymfoniorkestret på dets udenlandske turneer til Edinburgh, Paris og USA i 1950erne. J. var en alsidig musikbegavelse og det fødte dirigenttalent. Hans fremførelse af det internationale koncertsalsrepertoire vidnede om dyb indlevelse i klassicismens og romantikkens store værker og stor lydhørhed for særpræget i den nyere og nyeste musik. Carl Nielsen og Jean Sibelius var vel de komponister han helst spillede, men også ny dansk og udenlandsk musik havde i ham en fintmærkende og årvågen fortolker. Endnu erindrer grammofonoptagelser, fx af Carl Nielsen-symfonier, om hans rige musikersind og evnen til at nå det fremragende.