Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Lington

Oprindelig forfatter SvSaa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Otto Lington, Otto Carl Johan Lington, 5.8.1903-15.12.1992, kapelmester. L. voksede op i et artisthjem, faderen var musikalsk klovn, og han sørgede for at sønnen allerede som otteårig fik undervisning i violinspil. Den lærer som fik størst betydning for L. og gav ham den afsluttende uddannelse var violinpædagogen Edgar Preuss. 15-16 år gammel spillede L. allerede på københavnske restauranter - lige fra Nyhavn til Wivel - og få år senere dannede han sit første orkester, bestående af strygere og klaver. Men så blev han grebet af tidens nye musikform, jazzen, hvad der resulterede i dannelsen af dels en kvintet, Hoegh & Lingtons Dixieboys som spillede i Dixieklubben på Frederiksberg og på d'Angleterre, dels en trio, We Three, sammen med pianisten Leo Mathisen og saxofonisten Anker Skjoldborg. Successen med de nymodens klange var dog ikke alt for overvældende, og efter en kort tid med Kai Ewans og hans orkester i Arena 1927 rejste L. til London og Berlin og spillede i forskellige udenlandske orkestre. I slutningen af 20erne vendte L. tilbage til Danmark og fik her ideen til at samle et symfonisk jazzorkester efter Paul Whitemansk mønster, og den 21.9.1929 afholdt L. med de bedste københavnske musikere en koncert i Odd Fellow-palæet som på flere punkter blev skelsættende. Her opførtes bl.a. for første gang i Danmark George Gershwins Rhapsodie in Blue, og orkestret kom til at danne forbillede for andre store orkestre herhjemme. I begyndelsen af 30erne indspillede L. mange grammofonplader og megen filmmusik, og hans orkester blev med rette anset for at være det bedste i sin art. Efter at have opløst sit orkester knyttede L. gennem ambassaderne kontakter med udenlandske radiofonier og dirigerede koncerter i Skandinavien, England, Belgien og Frankrig hvor han sørgede for altid også at have dansk musik på programmerne. 1939 skabte L. et orkester udelukkende bestående af blinde musikere. Dette arbejde - hvor L. måtte lære hver enkelt musiker at spille sin stemme udenad - varede i godt 20 år, og efterhånden blev orkestret større og repertoiret mere righoldigt. Der afholdtes koncerter, man kom på turné, og også radio og TV havde bud efter orkestret. L.s indsats i denne sag er beundringsværdig og i højeste grad fortjenstfuld. - 1959 begyndte L. som orkesterleder i Tivolivarieteen og var beskæftiget her indtil denne ophørte 1973. Som kapelmester har han virket ved en række nordiske teatre. L. har komponeret revymelodier og underholdningsmusik, fx Fiddle Fun og Uh, jeg ville ønske, jeg var dig (Grand Prix 1959). 1941 skrev L. bogen Jazz skal der til. L. er en af pionererne inden for dansk jazz. Han lærte sig selv at spille 4-strenget jazzviolin, og han står som bannerfører for den symfoniske jazz i Danmark. Selv regner han arbejdet med de blinde musikere for sit livs største oplevelse.

Familie

Otto Lington blev født i København (Matth.); begravet på Søndermark kirkegårds ny fællesgrav, Frederiksberg.

Forældre: artist Franz Nitzermaeder og Nicoline Hansine Jørgensen. Navneforandring 1978. Gift 6.9.1930 i Kbh. (b.v.) med Kirsten Ida Franziska Andreasen, født 4.11.1907 i Kbh. (Fødesst.), død 20.5.1975 sst. (Rigshosp.).

Annonce

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Saaby: Otto Lington i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293636