H.S. Paulli, Holger Simon Paulli, ved dåben Simon Holger, 22.2.1810-23.12.1891, kapelmester, komponist. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Slotsk.), begravet sst. (Ass.). P.s forældre boede en tid lang i hus med Det kgl. teaters kapelmester Claus Schall, og det var denne der først blev klar over P.s anlæg for musik, gav ham undervisning på violin og skaffede ham ind som elev i Det kgl. kapel allerede som tolvårig. 1828 fik P. fast ansættelse og blev snart efter hjælperepetitør ved balletten. Samtidig modtog han videre undervisning på violin hos Fr. Wexschall, men gik aldrig for alvor ind på dennes tanke om at træde ind i solisternes række. Kun sjældent og aldrig med synderlig begejstring trådte P. offentligt frem som koncertsolist. Så meget desto hellere hengav han sig til dyrkelsen af kammermusik og var til op i sin høje alderdom en højt påskønnet kvartetbratsch. 1839-41 opnåede P. at foretage en studierejse til udlandet (Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig, England), og da han kom hjem ventede der ham 1842 udnævnelse til balletrepetitør, den stilling hvori han så længe havde fungeret, og hvortil hans hele musikalitet, der navnlig havde sin force i det rytmiske, i så udpræget grad gjorde ham skikket. 1849 blev han tillige koncertmester og kom i disse to egenskaber efter teatrets regler til at dirigere næsten alle forestillinger ud over de egentlige operaer som Jos. Gläser ledede. Efter dennes død 1861 overtog P. midlertidigt også operaerne, mens teaterdirektionen forhandlede med N. W. Gade. Da Gade efter få måneders virksomhed i efteråret 1863 frasagde sig stillingen var P. selvskreven til kapelmesterposten og var til udgangen af sæsonen 1882-83 teatrets øverste musikalske myndighed. Fra alle sider er P.s ualmindelige menneskelige egenskaber blevet fremhævet. De supplerede hans kunstneriske på en måde der blev af betydning for en overgangstid i dansk teater, selv om hans elskværdige grundindstilling i nogen grad udsatte ham for diktat fra direktionen. Vigtige begivenheder i P.s dirigenttid var indførelsen af Wagner på den danske operascene, 1870 førte han Lohengrin frem, 1872 Mestersangerne, 1875 Tannhäuser. Også Charles Gounods Faust og værker af Giuseppe Verdi faldt det i hans lod at indstudere. Trods sit omfattende arbejde ved teatret var P. med i adskillige andre musikforetagender, således var han dirigent 1872-77 i Cæciliaforeningen i tiden mellem Henrik og Fr. Rung. For musikkonservatoriet var han fra stiftelsen 1866 direktør sammen med J. P. E. Hartmann og Gade og underviste i ensemble- og orkesterspil til 1891, for Kammermusikforeningen var han formand fra dens begyndelse 1868 til sin død, han dirigerede operakorets påskekoncerter, var lærer ved blindeinstituttet og deltog som nævnt livligt i kammermusikopførelser, alt vidnesbyrd om en umådelig musikalsk virkekraft. Hertil kom hans komponistvirksomhed der især var resultatet af samarbejdet med A. Bournonville. Til en god halv snes balletter komponerede og arrangerede han musik, deriblandt slutningen af 1. akt og begyndelsen og tarantel af 3. akt af Napoli, 1842, Conservatoriet, 1849, Kermessen i Brügge, 1851, Brudefærden i Hardanger, 1853, anden del af Blomsterfesten i Genzano, 1858, altsammen musik der i sin friskhed og frejdighed indtager en hædersplads i dansk balletmusik. Herudover skrev han en koncertouverture, syngespillet Lodsen, 1851, sange med klaver (deriblandt den meget kendte Lille Viggo, vil du ride Ranke?) og nogle kantater. Af instruktive værker kom Theoretisk-praktisk Violin-Skole for Begyndere, 1838, på grundlag af samtidige udenlandske værker og et hæfte etuder for violin Six caprices; begge dele fik stor udbredelse. – Tit. professor 1866.

Familie

Forældre: overkrigskommissær, kontrollør ved assistenshuset Richard August P. (1774-1828) og Dorothea Margrethe Orlamundt (1784-1864). Gift 22.11.1842 i Kbh. (Slotsk.) med Nielsine Alberta Schow, født 19.11. 1815 i Hammel, død 18.12.1891 i Kbh. (Slotsk.), d. af læge Johan Henrik S. (1776-1824, gift 1. gang 1804 med Karen Marie Lund, 1780-1813) og Christine Sophie Saaby (1777-1838). – Bror til J. H. P.

Udnævnelser

R. 1854. DM. 1874. K2. 1878.

Ikonografi

Afbildet på W. Marstrands mal. fra det Waagepetersenske hjem, 1834 (Fr.borg), kopi af C. C. Andersen. Mal. af D. Monies ca. 1839. Tegn. af Marstrand, 1840. Afbildet på mal. fra Det kgl. teater af F. Rudinger, 1867. Litografi af I. W. Tegner, 1870, efter dette træsnit 1873. Mal. af J. Roed, 1871. Tegn. af Chr. Bayer, 1877 (Fr.borg). Karikatur i "Punch" s.å. Akvarel af P. S. Krøyer, 1877, efter denne træsnit af F. Hendriksen, 1882, efter tegn. af F. Henningsen. Mal. af H. Chr. Jensen, 1878 (Det kgl. teater), efter dette to træsnit 1882. Mal. af E. Henningsen, 1883, efter dette sortkunstblad af K. Hendriksen, 1915, og noget ændret træsnit 1883. Afbildet på litografiet Maleri i koncertsalen, 1887. Fremstillet på akvarellen Husmusik i Waagepetersens hjem af H. M. Therkildsen. Foto.

Bibliografi

Søndagsposten 7.9.1873. Th. Overskou: Den danske skueplads VU, 1876 159f. Frits Bendix i Ude og hjemme V, 1881-82 453-57. Samme: Af en kapelmusikers erindr., 1913 12-17 138-62. Angul Hammerich i III. tid. 18.6.1882; sst. 27.2.1910. Berl. tid. 24.12.1891. Politiken s.d. Musikbl. IX, 1892 1-3. Dannebrog 4.1.1894. P. Hansen: Den danske skueplads III, 1896 233f. C. Thrane: Cæciliaforen. og dens stifter, 1901 191-206. Samme: Fra hofviolonernes tid, 1908 331f 339 439. Charlotte Bournonville: Erindr., 1903 67f. Samme: Aug. Bournonville, 1905 61f. Ch. Kjerulf: Niels W. Gade, 1917 243-47. Axel Grandjean: Spredte minder, 1919 137. Rob. Neiiendam: Det kgl. teaters hist. I, 1921; III, 1925; IV, 1927. Niels Friis: Det kgl. kapel, 1948 136-69. Kn. Hendriksen: Fra billedmagerens kalejdoskop, 1954 især 72-83 (heri P.s selvbiogr. skitse). Nils Schiørring i Fund og forskn. IV, 1957 98-119 (heri breve); X, 1963 157. Samme: Musikkens hist. i Danm. II-III, 1978. Kammermusik i 100 år, 1968. L. B. Fabricius: Træk af da. musiklivs hist., 1975. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig