Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fr. Schnedler-Petersen

Oprindelig forfatter NSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fr. Schnedler-Petersen, Frederik Schnedler-Petersen, ved dåben Friderich Snedler Petersen, 16.2.1867-6.4.1938, kapelmester. Født i Rudkøbing, død på Frbg., urne på Hellerup kgd. S.-P. viste allerede som dreng musikalske evner og begyndte seks år gammel af medvirke i fødebyens spillemandsorkester, først som trommeslager, men allerede som ti-årig på violin. Som 14-årig opnåede han at en kreds af musikinteresserede på Langeland ydede ham støtte til grundig undervisning hos Emil Jæhnigen i Slagelse. 1885 vandt han en friplads på Kbh.s konservatorium med Vald. Tofte som lærer på hans hovedinstrument violinen, og 1888–92 studerede han hos Joseph Joachim ved Hochschule für Musik i Berlin. Vinteren 1892 tilbragte han i Paris og vendte derefter tilbage til Kbh. for at søge ind ved Det kgl. kapel. Dette lykkedes ikke, og fremfor at afvente en ny vakance drog han igen til Berlin hvor han 1894–95 var koncertmester i Berliner Konzerthaus' (Bilses) koncerter; samme stilling indtog han 1897 i Tivolis koncertsals orkester, hvor han ydermere under Georg Lumbyes lange sygdom med held vikarierede som kapelmester.

Da Lumbyes helbred ikke tillod ham at vende tilbage til Tivoli og Joachim Andersen blev udset til hans efterfølger, ønskede S.-P. ikke at fortsætte på koncertmesterposten, men tog 1898 mod et engagement som kapelmester på Marienlyst bad. Her spillede han med udmærkede kræfter, til dels fra Det kgl. kapel, til 1904 et lødigt repertoire. 1905–08 var han dirigent for Åbos musikaliska sällskap og valgtes endelig 1909 til J. Andersens efterfølger i Tivoli; her virkede han til 1935 og havde ved siden heraf ledelsen af palækoncerterne (Kbh.s filharmoniske orkester) til deres ophør 1931 samt 1912–31 af Kbh.s kommunes koncerter. Som alle Tivolis dirigenter blev S.-P. hurtigt meget populær blandt sit store publikum, men for det traditionelt lettere repertoire forsømte han ikke det mere seriøse. Han blev ganske vist ofte angrebet for overfladisk arbejde, men i virkeligheden nåede han i kraft af sin smidighed og efterhånden utrolige rutine, trods sit orkesters begrænsning og prøvetidens minimale udstrækning, udmærkede resultater. S.-P.s koncerter – i Tivoli eller i palæet – havde i hans tid endnu den folkeopdragende betydning som senere radiokoncerterne overtog, og han gik med ildhu ind for hævdelsen af deres standard og var i Tivoli tillige meget ivrig for at skaffe nye værker frem. Ved sit 25-års jubilæum kunne han med stolthed udsende en liste over den lange række førsteopførelser, han havde stået for i Tivolis koncertsal. Den findes gentaget i hans posthumt udgivne erindringer Et Liv i Musik, 1946. – En søn Gunnar Sverdrup Schnedler, født 24.8.1895, død 14.6.1980, blev civilingeniør og den første med uddannelsen civiløkonom. Efter ansættelse hos Thomas B. Thrige i en årrække kom han til ingeniørfirmaet Jan M. Lyngbye hvis adm. direktør han blev. Han var formand for Foreningen af danske civiløkonomer.

Familie

Forældre: gæstgiver Johan Frederik Petersen (1826–76) og Rasmine Mortine Løve (1829–1907). Gift 22.11.1894 i Rudkøbing med pianist Bergljot Sofie Sverdrup, født 28.7.1871 i Reine, Lofoten, død 13.2.1949 i Kbh. (Chr.), d. af værejer Hartvig Kristian Brodtkorb S. (1840–1927, gift 2. gang 1874 med Hanna Lovise Nikoline Blix, 1855–1931) og Sofie Lund (1848–72).

Annonce

Udnævnelser

R. 1918. DM. 1934.

Ikonografi

Tegn. af Carl Rasmussen, 1892. Studie af Ali Munsterhjelm ca. 1908 som model for Kristus på korset. Tegn. og mal. af Axel Haartmann, begge 1909. Buste af Ch. Arvesen, 1922 (1938 i Tivolis koncertsal). Tegn. af H. Jensenius, 1922, af Viggo Afzelius, af Otto Christensen, 1923 (Musik-hist. mus.) og 1930. Afbildet på mal. fra Tivolis koncertsal af Paul Fischer og fra Odd fellow palæet af Mogens Gad, 1928. To tegn. af P. E. Johannessen. Foto.

Bibliografi

F. S.-P.: Et liv i musik, 1946 (erindr.). Interviews i Politiken 24.6. og 3.11.1922. Ch. Kjerulf i Politiken 30.7.1911. Samme og G. Skjerne sst. 12.8.-13.8.1912. Masken 1.6.1913. C. A. Clemmensen: Tivoli gennem 75 år, 1918 195f. John Forsell i Verden og vi XII, 1922 807f. Laur. Hansen i Dansk musiker tid. XXV, 1935 140–44. Kai Flor i Berl. tid. 7.4.1938. Hugo Seligmann i Politiken s.d. Nationaltid. s.d. Emil Holm: Erindr, og tidsbilleder II, 1939. Niels Friis: Det kgl. kapel, 1948 205. Anton Hansen i Fund og forskn. XV, 1968 131f. Jan Maegaard i Dansk årbog for musikforskn. VI 1968–72, 1972 141f. De musiske udsendelser. DR 1925–75 I-II, 1975–76. Nils Schiørring: Musikkens hist. i Danm. III, 1978. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Schiørring: Fr. Schnedler-Petersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297121