Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karl Clausen

Oprindelig forfatter SSoer
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Karl Clausen, Karl Søren Clausen, 15.8.1904-5.12.1972, sanghistoriker, dirigent. Født i Åbenrå, død i Århus, begravet på Åbenrå kgd. C. voksede op i brydningstiden i Sønderjylland under 1. verdenskrig, i et dansk hjem, men under indtryk af dagligdagens blanding af dansk og tysk kultur som han har skildret det i den lille selvbiografiske skitse om sin skoletid: "Der Kaiser ist ein lieber Mann ... Dansken har sejer vundet, hurra, hurra". Han blev student 1923 fra Åbenrå statsskole som han havde oplevet både som tysk realskole og fra 1920 som dansk gymnasium. Hans musikalske evner viste sig tidligt, og han udviklede sig til en fortrinlig pianist (med videregående studier hos Roger Henrichsen i Kbh.). Han fremhævede selv en bestemt begivenhed efter genforeningen som den oplevelse der blev bestemmende for hans valg af livsstilling, lektor Marius Ottosens opførelse af Niels W. Gades Elverskud 1921 med den nystiftede musikforenings kor hvortil C. spillede klaver. C. tog embedseksamen fra Kbh.s univ. 1928 med tysk som hovedfag, og musik som dengang kun kunne tages som bifag, tog senere tillige dansk som bifag og virkede som gymnasielærer i disse fag 1928-63, først ved Rungsted statsskole, fra 1935 ved Østre Borgerdydskole i Kbh., nogle år tillige ved Metropolitanskolen, fra 1946 som lektor. Efter videregående studier i musikteori hos komponisten og organisten Hakon Andersen trådte han frem som komponist med skole-operaen Klokken 1934 (tekst af Peter P. Rohde efter H. C. Andersens eventyr), musikalsk inspireret af "den nye saglighed", enkelhed i de musikalske udtryksmidler, hos C. tilsat en naturlig påvirkning fra Carl Nielsen. Tilsvarende gælder hans orkesterværk Tema med Variationer fra 1936. 1938 fik han det Anckerske legat og opholdt sig det følgende år i Paris hvor han gjorde kompositionsstudier hos Darius Milhaud. Dennes elegante, efter-impressionistiske stil præger C.s værker fra tiden herefter, en blæserkvintet, 1939 og en fløjtekoncert, 1940.

Efter ansættelse 1936 som faginspektør i musik ved Kbh.s kommunes fortsættelseskursus (senere aftenskolen) fik hans evner som korleder lejlighed til at folde sig ud. Han skabte af aftenskolens elever et fortrinligt kor der både løste store opgaver i koncertlivet (til glæde for vide kredse der traditionelt ikke havde gået til koncerter og sangaftener), og med hvilket han bl.a. i radio udførte et stort folkeligt oplysningsarbejde om den danske sangs historie. Han var endvidere dirigent for herrekoret Bel Canto, for Københavns lærerkor og overdirigent for Danske læreres sangkor, og 1941-63 var han lærer i korsang og kordirektion ved Danmarks lærerhøjskole. Han havde en sjælden evne til at begejstre sine kor og finde repertoire frem der både havde lødighed og folkelig appel. Som komponist blev han under det stigende korarbejde fra o. 1940 mere og mere korkomponist og sangkomponist. En ikke uvæsentlig del af hans virke for korene består i hans udsættelser og bearbejdelser af danske, engelske og franske sange (optaget bl.a. i serien Folke- og Skolemusik), af hans egne sange kan fremhæves besættelsessangen til Otto Gelsteds tekst De mørke fugle fløj ved gry med motorstøj og solhvervssangen til Johs. V. Jensens tekst Vor sol er blevet kold. Hovedindsatsen i hans seneste år var som sanghistoriker. Den folkelige oplysningsvirksomhed i radio og andre steder sammen med korarbejdet førte næsten umærkeligt over i et dyberegående forskningsarbejde i den danske sangs historie. Til samleværket Om Musik II, 1948, skrev C. artiklen Folkelig sang i Danmark, og i de følgende år udarbejdede han på opfordring af Danmarks radio den omfattende afhandling Dansk folkesang gennem 150 år der udsendtes som grundbog 1958 (genoptrykt 1975) til en række udsendelser over dette emne. Bogen indeholder et væld af nye oplysninger og nye perspektiver i samspillet mellem historiske tildragelser, sociale forhold og den folkelige sang. C.s anliggende, den folkelige sang dyrket af "den anonyme udøver" der kan lide og har brug for sangen som udtryksmiddel blev med ham et forskningsobjekt med større kulturhistoriske perspektiver end før set. Særligt interesserede ham grænseegnenes og de isolerede samfunds folkelige sang, den sønderjyske sang, Brorsonsangen på Harboøre-egnen og Kingosangen på Færøerne som han hver især har viet omfattende indsamlinger og større og mindre afhandlinger. 1963 blev han ansat som lektor ved Århus univ. og afdelingsleder med henblik på at opbygge et sanghistorisk arkiv i tilslutning til universitetets musikvidenskabelige institut. Med centrum i dette arbejde intensiveredes hans indsamlingsarbejder i marken, og hans bånd med optagelser og interviews fra Sønderjylland, Harboøre, Færøerne m.m. udgør en central del af arkivets arbejdsmateriale. Hans store private bogsamling om sanghistorie og beslægtede emner blev erhvervet af Danmarks pædagogiske bibliotek hvor den udgør en enhed.

Familie

Forældre: lærer Peder Nielsen C. (1864-1941) og Dorothea Elisabeth Sørensen (1867-1944). Gift 29.6.1935 i Kbh. (b.v.) med lektor, cand. mag. Grethe Jensen, født 12.4.1910 i Brædstrup, d. af købmand Erik Olaf J. (1876-1941) og Thora Ingeborg Jørgensen (1877-1952).

Annonce

Udnævnelser

R. 1963.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi: Der Kaiser ist ein lieber Mann ... Dansken har sejer vundet, hurra, hurra i Aabenraa statsskoles samf. årsskr. 1970. - E. Jacobsen og V. Kappel: Musikkens mestre, da. komponister, 1947 505f. Århus univ.s årsberetn. 1972-73.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Sørensen: Karl Clausen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288453