Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Frandsen

Oprindelige forfattere MeHa og sberg

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

John Frandsen, John Hakon Frandsen, 10.7.1918-18.7.1996, dirigent. John Frandsen var elev på Herlufsholm kostskole 1930-34. Her blev hans musikalske evner og tilbøjeligheder støttet af skolens musiklærer Niels Rudolph Gade, en sønnesøn af Niels W. Gade, således at John Frandsen kort efter at have forladt skolen kunne optages som elev på musikkonservatoriet i Kbh. hvor han 1935-38 hos Rudolph Simonsen,Emilius Bangert og Poul Schierbeck studerede klaver, orgel, teori og instrumentation med afsluttende kantor- og organisteksamen. Umiddelbart efter konservatorietiden blev John Frandsen organistvikar ved Københavns domkirke hvor han virkede indtil 1953 med afbrydelse af et flugtophold i Sverige 1943–45. Under dette ophold kom John Frandsen til at dirigere den danske forenings orkester der efterhånden voksede til et fuldt besat symfoniorkester og gav ham en værdsat erfaring som dirigent. På dette område var John Frandsen så godt som selvlært, havde blot studeret andre dirigenters arbejdsmetoder og lært ikke mindst ved at se de mindre gode. Praktisk og kunstnerisk erfaring havde han haft gode muligheder for at udvikle. Han havde dirigeret Det unge tonekunstnerselskabs orkester, Studentersangforeningen (1948-56), radioorkestret bl.a. ved en bemærkelsesværdig opførelse af Bachs juleoratorium 1945 m.m. og stadig vist sit medfødte håndelag og sine lederevner. Dette medførte hans ansættelse som kapelmester ved Det kgl. teater i efteråret 1946 som afløser af Arne Hammelboe der midlertidigt havde ønsket at fratræde. Det var meningen at John Frandsen væsentligst skulle dirigere balletforestillinger, men hans evner placerede ham snart også som operadirigent jævnsides med kollegerne Johan Hye-Knudsen og Egisto Tango. Allerede året efter sin ansættelse fik han betroet den danske førsteopførelse af Benjamin Brittens opera Peter Grimes der fik premiere 3.10.1947 og blev en afgørende sejr for den endnu ikke 30-årige kapelmester. I alle de følgende år befæstede John Frandsen sin anseelse. Foruden en lang række af repriser fra det klassiske repertoire dirigerede han flere førsteopførelser i Danmark, deriblandt Brittens Albert Herring og En skærsommernatsdrøm, Rich. Strauss' Ariadne på Naxos, Carl Orffs Den kloge pige og Honeggers Jeanne d'Arc på bålet samt en nyindstudering af Debussys Pelléas og Mélisande. Han tog sin afsked fra Det kgl. teater i 1980.

Men også uden for teatret hævdede John Frandsen sig på et højt plan, dels ved flere af radioens torsdagskoncerter, i spidsen for Tivolis koncertsalsorkester og på udenlandske gæstespil i USA, Italien, Tyskland, England og det øvrige Skandinavien. Han indspillede desuden flere grammofonplader, deriblandt den første komplette optagelse af Carl Nielsens opera Maskarade. Der stod også gny om John Frandsens uropførelse af Vagn Holmboes 7. symfoni 1951.

Fra 1950-55 var John Frandsen lærer i orkesterspil ved musikkonservatoriet i Kbh., fra 1950 leder af Det kgl. teaters operaskole og fra 1956 forstander for opera-akademiet som blev etableret i nært samarbejde med musikkonservatoriets lærerstab og orkester, hvilket skabte nogen bekymring blandt landets øvrige sanglærere. John Frandsen gik dog stærkt ind for, at unge dygtige sangelever kunne beholde deres egen sanglærer efter optagelsen på opera-akademiet. 1963 blev John Frandsen udsat for et voldsomt angreb hvor han anklagedes for manglende initiativ, bl.a. overfor nyere musikværker og i det hele taget for kunstnerisk passivitet (Ekstrabladet 24.8. og 11.9.1963). John Frandsen kunne med god samvittighed negligere denne kritik der ikke på længere sigt kunne rokke ved hans anseelse.

Annonce

Hans omhu, altid velforberedte arbejde og uangribelige musikkultur sikrede ham plads som en af Danmarks bedste orkesterledere. Han tildeltes flere æresbevisninger, bl.a. Carl Nielsens legats hæderspris 1981 og H.C. Lumbye-prisen 1986.

Familie

John Frandsen er født i København (Vor Frue); begravet på Garnisons kirkegård, København.

Forældre: skibsreder Hakon Thomsen (1889-1945) og Edith Ottilia Frandsen (1898-1978, gift 1919 med kaptajn-kommandant i Kongo Louis Christian Vilhelm Fønss, 1876-1971). Navneforandring fra Thomsen 25.3.1925. Gift 28.11.1942 i Kbh. (Skt. Ansgar) med vekselerer Grete Philipson, født 28.9.1914 i Hellerup, død 4.8.1994, d. af vekselerer Paul P. (1876-1947) og Sara Maria Cantor (1886-1970).

Udnævnelser

R. 1952. R.1 1958.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. F.: Min debut. Kronik i Jyllandsposten 24.2.1965. Interview i Kristeligt dagbl. 2.10.1947, Ekstrabl. 7.10.s.å., B.T. 15.10.s.å., Nationaltid. 8.5.1949 og Politiken 31.5.1964.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Søren Berg Rasmussen: John Frandsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289635