Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fritz Busch

Oprindelig forfatter sberg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Fritz Busch, 13.3.1890-14.9.1951, dirigent. Født i Siegen, Westfalen, Tyskland, død i London, begravet i Mengeringhausen v. Kassel. B. var det ældste barn i et børnerigt, musikalsk småkårshjem hvor man sørgede for at de talentfulde børn fik musikundervisning fra trefireårsalderen. Faderen var instrumenthandler, og i hans forretning lærte B. i leg at behandle mange forskellige orkesterinstrumenter, og selv om klaveret var hans hovedinstrument stod det ham tidligt klart at arbejdet med hele orkestret, dirigentposten, var hans mål. Fra syvårsalderen virkede han med sin far og bror som spillemand ved baller og bidrog således til familiens indtægter indtil han 1906 (-09) kom på konservatoriet i Köln hvor han uddannedes i klaverspil og direktion.

Den store betydning B. fik for det danske musikliv skyldtes først og fremmest hans mangeårige tilbagevendende tilknytning til Danmarks radios symfoniorkester. Det begyndte 1932. B. havde den gang gennem sin mere end 20-årige virksomhed som dirigent i udlandet ved operaer og symfoniorkestre i Riga, Pyrmont, Gotha, Aachen, Dresden og Stuttgart vundet stigende anseelse og var en moden og erfaren orkesterleder, da radioens daværende musikchef, kammersanger Emil Holm fik den da 42-årige B. til Danmark som instruktør og dirigent for det nyoprettede radioorkester. B. havde tidligere optrådt i København både som dirigent og som pianist, bl.a. sammen med sin bror violinisten Adolf B. B. vandt straks sympati og beundring, både hos radioorkestrets medlemmer, publikum og kritikken. Det stod klart for alle at hans eminente instruktive evner i forbindelse med hans dybtgående musikkulturelle baggrund ville få vidtrækkende betydning for orkestrets standard. Han og den russisk fødte dirigent Nicolai Malko (1883-1961), der også blev en ofte tilbagevendende gæstedirigent, har begge afgørende bidraget til den internationale berømmelse, dette orkester nu har. - Da B. 1933 forlod Tyskland i protest mod nazismens kunstdiktatur som ikke tillod ham at fremføre de avancerede værker han ønskede på den tid (af fx Hindemith, Krenek, Stravinsky og Weill), bevarede han sin forbindelse med det danske musikliv, selv om nye forpligtelser førte ham til fjernt beliggende virkefelter. Han havde en stor vennekreds i Danmark, og i sine næsten årligt tilbagevendende direktionsperioder skabte han en række grandiose opførelser der spændte fra Bach over wienerklassicismen til Schubert, Mendelssohn, Weber og frem til Brahms, Wagner, Reger og Richard Strauss. Man kan med en vis ret sige at B. havde sin begrænsning i interessen for germansk musik som han kun undtagelsesvis gik uden for. Det lykkedes i enkelte tilfælde, fx med Verdis Requiem, men ellers ikke altid med held. Et særtilfælde blev det da han med betydelig succes fremførte Carl Nielsens 3. symfoni som et af de få værker fra nyere tid. Sammen med radioorkestret indspillede han iøvrigt et par wienerklassiske værker på grammofon med et smukt resultat. - I Danmark virkede B. også udenfor radioen, bl.a. lejlighedsvis med Det kgl. kapel, en enkelt gang med Det unge tonekunstnerselskabs orkester og flere gange med de større provinsorkestre. På Det kgl. teater dirigerede han 1948 Don Juan. - 1950 havde B. ført det danske radioorkester frem til en stor sejr ved festspillene i Edinburgh. Hans pludselige død året efter indtraf umiddelbart før han skulle have dirigeret orkestret ved dets første koncert i London i september 1951.

B. udgav 1949 erindringsbogen Aus dem Leben eines Musikers der dog kun omfatter tiden indtil 1933 da B. forlod Tyskland og derfor intet fortæller om hans virke i Danmark. Han efterlod sig imidlertid en ufuldendt fortsættelse som efter sigende rummer sympatiske træk om hans forhold til det danske musikliv. Beklageligvis har såvidt vides endnu ingen søgt at få denne fortsættelse udgivet. Efter B.s død udkom hans udkast til en overordentlig instruktiv lærebog i direktion Der Dirigent, 1961.

Annonce

Familie

Forældre: musiker, senere musikhandler Wilhelm B. (1861-1929) og Katharina Henriette Schmidt (1865-1932). Gift 28.8.1911 i Mengeringhausen med Grete Boettcher, født 26.10.1886 i Freiburg, død 26.11.1966 i USA, d. af forfatter Friedrich B. (1842-1922) og Johanna Mindel (ca. 1856-1929).

Bibliografi

F. B.: Aus dem Leben eines Musikers, Zürich 1949 (dansk udg.: Af en musikers liv, 1950). - Sv. Møller Kristensen i Ekstrabladet 16.3.1935. Hans Voigt i Socialdem. 12.3.1950. Kai Flor i Berl. tid. 15.9.1951, Kn. Meister i Berl. aft. 15.9.1951, Axel Kjerulf i Pol. 15.9.1951, Hans Voigt i Socialdem. 15.9.1951, Sv. Forchhammer i Nationaltid. 16.9.1951. Vagn Kappel i Berl. tid. 11.3.1960. B. Dopheide: F. Bi, Tutzing 1970.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Berg Rasmussen: Fritz Busch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287957