Louis Jensen, 14.9.1882-4.3.1955, violoncellist. Født i Kbh. (Jac.), død på Tåstrup sygehjem, begravet fællesgrav, Bispebjerg kgd. Fra sin tidligste barndom kom J. gennem faderens musikalske interesse og kunstneriske anlæg i intim berøring med musikkens kunst. I hjemmet dyrkedes ikke mindst kammermusikspillet med glødende iver. Allerede i otteårsalderen kastede J. sig over violoncellen, og hans medfødte ægte strygerevne og ypperlige naturlige disposition for violoncelspillet muliggjorde efter ganske kort tid hans deltagelse i en af de hjemlige opførelser af en mozartsk strygekvartet. Ved disse musikaftener, i hvilke hele familien, far, mor og fire børn deltog, blev J. som cellist meget tidligt fortrolig med wienermestrenes kunst fra Haydn til Schubert. I de unge år syntes det som om J.s artistiske evner især skulle helliges malerkunsten, for hvilken han viste afgjorte anlæg. Han havde endog tænkt på at søge ind på akademiet, men lysten til musikerbanen sejrede, og i seksten-syttenårsalderen studerede han en tid lang hos violoncellisten Ernst Høeberg og havde debutkoncert i Kbh. 1890. I øvrigt blev J. som cellist i udpræget grad autodidakt; hans eget usvigeligt sikre strygerinstinkt og store musikerevne blev hans sande læremestre. Afgørende betydning for ham, der havde medvirket i forskellige københavnske orkestre, fik mødet med en række betydelige kunstnere som han traf i musikforlægger Alfred Wilhelm Hansens hjem, først og fremmest violinisten Eugène Ysaye, pianisten Alfred Reisenauer og endelig dirigenten og komponisten Johan Svendsen der kom til at øve en meget stærk indflydelse på den unge modtagelige kunstner som ikke mindst ved studiet af wienermestrenes partiturer under Svendsens personlige vejledning kom i direkte berøring med de store traditioner fra 1800-tallet. 1906 konkurrerede J. sig ind i Det kgl. kapel som han imidlertid igen forlod 1912, få år efter Johan Svendsens bortgang. – Med sin skønne, sjælfulde og smidige tone, sin levende og musikalske intuition blev J. foruden solisten i ganske særlig grad kammermusikspilleren og på dette felt en mester af rang. Gennem sin kunstnergerning har han øvet en overordentlig betydningsfuld indsats inden for dansk musikliv, først (fra 1907) gennem Fini Henriques-kvartetten, der også talte brødrene William og Sophus Andersen og som blev den berømte Nerudakvartets nærmeste arvtager, dernæst (fra 1912) gennem en ca. 22-årig samvirken med pianisten Agnes Adler og violonisten, kgl. kammermusikus Peder Møller i Agnes Adlertrioen og i de senere år i samarbejde med kunstnere som Thorvald Nielsen, Aage Oxenvad m.fl. Som solist og kammermusikspiller har J. berejst de nordiske lande, Tyskland, Østrig og England. 1914 drog han til London, men første verdenskrigs udbrud kuldkastede alle videre planer. Rejsen blev dog af stor betydning for J., idet han bl.a. ved biblioteksbesøg kom ind på en mere indgående beskæftigelse med 1700-tallets gambe- og violoncellitteratur som han i vid udstrækning optog på sit repertoire. I fortolkningen af denne melodibårne strygerlitteratur fandt J.s kunstnerevne vel næsten sit fornemste forum; hans tones skønhed og nuanceringsevne, hans sjældne indlevelse navnlig i 1700-tallets syngende cantilene og friske, djærve humor udløste helt hans kunstneriske temperament og skaffede denne længe glemte musiklitteratur sangbund i det danske musikfolk. 1916 stiftede han sin egen strygekvartet (med Ketty Bloch, Leo Hansen og Gunnar Frederiksen). J. var desuden i en årrække formand for Frbg. kammermusikforening og bestyrelsesmedlem af Kammermusikforeningen.

Familie

Forældre: urmager Thorvald August J. (1856–1937) og Cathrine Emilie Ørum (1849–1924). Gift 1. gang 31.3.1906 i Kbh. (Jac.) med Anna Hansen, født 5.9.1885 i Gørløse, død 18.3.1969 i Bjergsted, d. af gårdejer Peder H. og Ane Sophie Jensen (1860–1927). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang med Kamma Larsen, født 27.8.1887 i Kbh. (Vartov), død 3.2.1944 i Kbh., d. af handskemager Carl Ludvig L. (1847–1914) og Elisabeth Dorothea Jacobine Schibbye (1856–1922). Ægteskabet opløst 1923. Gift 3. gang 29.3.1923 i Roskilde med Margrethe Sophie Louise Christiansen, født 27.2.1900 i Vemmetofte (gift 2. gang 1960 med provst Carl Christian Wegener, 1894–1980), d. af klosterlæge Caspar C. (1858–1936, gift 1. gang 1887 med Ida Henriette Agathe Bloch, 1857–98) og Gerda Louise Smith (1869–1926).

Udnævnelser

R. 1932.

Ikonografi

Akvarel af Carl Jensen, 1934. Foto.

Bibliografi

L. J. i Berl. aften 8.9.1942. Interview i Ekstrabl. 10.9.1952. – Nationaltid. 27.1.1919. Haagen Falkenfleth sst. 13.9.1942. H. Seligmann i Politiken 14.9.1932. Axel Kjerulf sst. 14.9.1952. Samme sst. 5.3.1955. Paulus Bache sst. 6.3.s.å. T. Meyer i Berl. aften 12.9.1952. Kammermusik i 100 år, 1968. Galina Werschenska: Mit samliv med Doré, 1973 36–40.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig