Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rasmus Berthelsen

Oprindelig forfatter MLid

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Rasmus Berthelsen, Rasmus Storm Josua Berthel Berthelsen, grønl.: Kikîk, 10.7.1827-4.1.1901, grønlandsk salmedigter, pædagog. Rasmus Berthelsen voksede op i et fangerhjem i Holsteinsborg, men ønskede tidligt at være lærer og blev hos de lokale missionærer, E.A. Wandall og senere dennes efterfølger C.J.O. Steenberg undervist og senere 1844 sendt til Danmark på to års uddannelse hos en lærer på Amager. Hans eget stærke ønske om at komme på et dansk seminarium blev af økonomiske grunde ikke opfyldt.

Efter hjemkomsten blev han elev på Godthåb seminarium og dimitteret 1849 for at blive ansat som hjælpelærer på samme seminarium. Her virkede han resten af sit liv og kom dermed til at præge to generationer af grønlandske lærere afgørende, samtidig med at han var prædikant ved kolonien og overkateket for distriktet. Da et bogtrykkeri blev startet for at udnytte det nyskabte grønlandske skriftsprog var Rasmus Berthelsen fra første færd en afgørende stotte i arbejdet som xylograf og bogtrykker og som en fremragende redaktør af det nystiftede folkeoplysende månedsblad Atuagagdliutit gennem dets første svære pionerår. Han arbejdede nært sammen med Lars Møller og H.J. Rink og hjalp sidstnævnte i arbejdet med at samle og oversætte de gamle grønlandske sagn.

Annonce

Rasmus Berthelsen var alsidigt begavet og digtede flere salmer og skrev selv melodier til dem. Den kendteste er julehymnen Gûterput der stadig er den grønlandske højtidssalme fremfor nogen, og det er især som salmedigter han stadig er kendt og elsket i Grønland. Rasmus Berthelsen var en original og selvstændig personlighed og samtidig den første grønlænder der fik en mere grundig boglig uddannelse. Han forholdt sig kritisk til mange sider af den danske mission og undlod ikke at give det udtryk. Om sin barndom og ungdom har Rasmus Berthelsen skrevet en interessant selvbiografi.

Familie

Rasmus Berthelsen blev født i Holsteinsborg, døde i Godthåb og er begravet samme sted. Forældre: sælfanger Jens Christian Berthelsen (sønnesøn af Berthel Laersen) og Esther Sophia Kleist. Gift 1. gang 2.7.1848 med Anne Sophie Berglund, født 9.12.1829 i Fiskenæsset, død 21.9.1878, datter af arbejdskarl Jonas Sivert Berglund og Ane Sophia. Gift 2. gang 10.8.1879 med Esther Ane Karen Juliane Lynge, født 5.9.1845 i Godthåb, død 22.6.1880 samme sted, datter af tømrer Marcus Nissen Myhlenport Lynge og Sophie Abigael Kreutzmann. Gift 3. gang 17.10.1880 med Sara Gjertrud Louise Poulsen, født 14.5.1842 i Sârdloq i Godthåbsfjorden, død efter 1907, datter af sælfanger Josva Ludvig Poulsen og Elisabeth Ingeborg.

Udnævnelser

DM. 1897.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i E. Bluhme: Fra et ophold i Grønland, 1865 255–65. – H. J. Rink: Fortale til eskimoiske eventyr og sagn, 1866. Aage Ibsen: Nordlys, 1894 49–60. Kr. Rosing i Atuagagdliutit, 1901 nr. 11 161–67. H. Ostermann: Den grønlandske missions og kirkes historie, 1921. A. Berthelsen: Grønlændere i Danmark. Medd. om Grønland CXXXXV nr. 2, 1948 78–84. Karl Heilmann i Fem grønlandske digtere, Godthåb 1956 47–76.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Lidegaard: Rasmus Berthelsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 9. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286879