Herman Veigere

Herman Veigere, Herman Vejgere, d. .1556 el. 1557, oversætter. Født i Malmø. Død i Kbh. V. blev i sept. 1518 immatrikuleret ved universitetet i Rostock; om hans studier i øvrigt vides intet, ej heller hvorvidt han erhvervede nogen akademisk grad. Da han 1527 atter træffes er han borger og handelsmand i sin fødeby; 1530 omtales han som rådmand. Ligesom broderen hørte han til Christian II's parti og blev af borgmester Jørgen Kock, hvem han stod nær, under grevefejden skikket i diplomatisk ærinde til det burgundiske hof og greven af Pfalz; i jan. 1536 var han med på fredsmødet i Hamburg og sendte i april fra Wismar bud til Kbh. om snarlig undsætning. Efter folkepartiets nederlag s.å. forlod han Malmø og bosatte sig i Kbh. hvor han 1541 nævnes som indehaver af gæstgivergården Det lybske herberg på Amagertorv; 1556 husede han hertug Hans' (1521-80) følge, da denne kom til staden i anledning af hertug Ulrik af Mecklenburgs giftermål med Christian III's søster Elisabeth, men 1558 opføres kongen som herbergets ejer. 1552 havde V. i Wittenberg i oversættelse fra tysk udgivet en af vore tidligste praktiske regnebøger, tilegnet kansler Johan Friis, og 1555 udkom, trykt i Lübeck En Ræffue Bog, som kaldes paa Tyske Reinicke Foss, en fordanskning af det berømte dyreepos på grundlag af den plattyske tekst i Rostockudgaven 1539 med dens moraliserende glosser i prosa og rim af ældre tyske digtere. V.s oversættelse der efter tidens skik er let lokaliseret, er udført med frihed, ikke uden friskhed og lune; den er et hovedværk inden for Danmarks poetiske litteratur i 1500-tallet og lader sig endnu læse med fornøjelse. En oversættelse af Philipp Melanchtons Loci communes som han 1555 havde færdig og efter kongelig befaling sendte Peder Palladius til gennemsyn, så derimod ikke lyset. Ifølge C. C. Lyschander skal han ligesom broderen have efterladt sig en Danmarks krønike i manuskript, men den fremstilling af tiden fra Valdemar Atterdag til Christian IIIs død som Valdemar Rørdam herved tænker på, synes af kronologiske grunde ikke at kunne tilskrives ham. Når man i nyere tid i ham har set den danske bearbejder af Nicolaus Manuels satire om den syge messe, der udkom 1533 i Malmø, og tillagt ham forfatterskabet til ørnevisen om Christian II, er begge dele blot gisninger.