Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Bredsdorff

Oprindelige forfattere MeHa og TBro

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Thomas Bredsdorff, Hans Thomas Bredsdorff, f. 1.4.1937, litteraturforsker. Karakteristisk for Thomas Bredsdorff er en udviklet evne til at bruge de givne vilkår, at udfolde sig selv i anledning af en aktuel situation, at stille sine erfaringer i tidens tjeneste. Med en sådan fintmærkende sans for åndslivets aktuelle behov har han opnået en udmærket status som litteraturkritiker, debattør, forfatter og forsker. Med en vidtstrakt orientering og verdenserfaring, opnået gennem rejser og talrige studieophold (1959-64) ved udenlandske, især engelske og amerikanske universiteter har han i tidens løb udgivet markante litteraturkritiske værker der forener stor belæsthed, grundig analyse og lettilgængelig fremstillingsform. I en tid hvor litteraturforskningen gennem nye videnskabsteorier tabte i almen humanisme har han, måske i kraft af sin familiemæssige baggrund i folkehøjskolens traditioner, fastholdt dens forbindelse til den interesserede læser uden faglige forudsætninger. Inden han begyndte sit forfatterskab færdiggjorde han, som blev student 1956 fra Vordingborg gymnasium, i 1965 sin uddannelse som cand.mag. i dansk og engelsk.

En længere rejse i 1953 som messedreng på et ØK skib var måske styrende for Thomas Bredsdorffs smag for luft og vand og bevægelse. Stemningen fra dengang kan aflæses i et langt senere digt, "Gnisten", af Erik Stinus der var med på samme tur. Andre elementer kom til i debutbogen Sære fortællere, 1967, en positionsbestemmelse af tressernes prosa, med en energisk oversigt og inddeling af de nye novelle- og romanforfattere. Bogens titel hentyder til Villy Sørensen, der da også som æstetiker og filosof fik afgørende betydning for Thomas Bredsdorffs fortolkningspraksis og litteratursyn. Det ses umiddelbart af bogen om islændingesagaerne, Kaos og kærlighed, 1971, der nylæser teksterne ud fra en psykologisk konfliktmodel.

Året efter supplerede Thomas Bredsdorff sin uddannelse med lic.phil.-graden og gik i gang med sit arbejde på en doktordisputats som han færdiggjorde i USA. Et afkast af dette Amerikaophold blev artikelsamlingen Ærinde i vildnisset, 1974, og i 1975 udkom disputatsen Digternes natur, en idéhistorisk analyse af 1700-tallets digteriske brug af naturen. Naturen viser sig at være et subjektivt argument for en hvilken som helst passende ideologi, et synspunkt der går igen i Thomas Bredsdorffs næste større værk, men nu for kærlighedsopfattelsens vedkommende, Tristans børn, 1982. Tristanismen er en karakteristisk vesteuropæisk oplevelse af den erotiske passion som lidelse. Også kærligheden er en slagmark for ideer, er afhandlingens resultat, en lærd undersøgelse sat ind i et tidstypisk debatemne. Thomas Bredsdorffs metode er en smidig tillempning af den nykritiske nærlæsning af udvalgte tekster til en åndshistorisk traditionsforskning, underbygget af en moderat ideologikritisk holdning. Han har deltaget i den fagkritiske bevægelse i danskfaget ved universiteterne gennem halvfjerdserne og har 1979 sammen med Mihail Larsen og Ole Thyssen udgivet bogen Til glæden om forskning i humaniora.

Annonce

Blandt hans senere værker kan bl.a. nævnes Den radikale Holberg, 1984 (ny udg. 1998), Den bratte forvandling, 1987, der behandler Sylvia Plaths forfatterskab, De sorte huller, 1991, der analyserer sproget hos P.O. Enquist, og Med andre ord, 1996, der undersøger Henrik Nordbrandts sprog. 2011 udgav han Ironiens pris. Fire store ironikere og et stort begreb, der behandler ironien hos Ludvig Holberg, H.C. Andersen, Herman Bang og Villy Sørensen. Erindringsbogen Gør hvad du vil men sig hvad det er kom 2013.

Thomas Bredsdorffs konsekvente alsidighed i forskning og universitetspolitik gjorde ham til et oplagt og ubestridt emne til det professorat i dansk/nordisk litteratur ved Københavns universitet som han fik i 1978 og bestred til 2004, og til hvervet som litteratur- og teaterkritiker ved Politiken siden 1965. Thomas Bredsdorff blev 2005 visiting professor ved UC Berkerley.

Thomas Bredsdorff fik Georg Brandes-prisen 1982, Søren Gyldendal-prisen 1984 og Holberg-medaillen 2005. Han blev æresdoktor ved Lund universitet 2001.

Familie

Thomas Bredsdorff er født i Silkeborg. Forældre: seminarielærer, senere -rektor Morten Bredsdorff (1911-90) og lærer Frida Brack (1898-1956). Gift 13.5.1961 i Lyngby med programmedarbejder i DR Lene Nicolajsen, født 10.6.1936 i Lyngby, datter af lærer William Nicolajsen (født 1905) og lærer Nelly Petersen (1904-83).

Ikonografi

Tegning af Hans Bendix, 1965.

Bibliografi

Selvbiografi i Københavns universitets årbog 1975-76 80.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Torben Brostrøm: Thomas Bredsdorff i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287611