Thorleifur Repp, Thorleifur Guðmundsson Repp, 6.7.1794-4.12.1857, litterat. Født på gården Reykjadalur i Arness syssel, Island, død i Kbh., begravet i Reykjavik. Efter at være dimitteret fra Bessastaðir blev R. 1814 student ved Kbh.s univ. og tog n.å. anden eksamen. Han drev energiske studier, efterhånden på meget forskelligartede områder; i lingvistik og nordisk oldvidenskab fik han store kundskaber. Tidligt fik han en vis plads i den danske akademiske og litterære verden; han vandt universitetets guldmedaljer 1819 og 1824 for en filologisk og en æstetisk opgave, var medstifter af Studenterforeningen 1820 og en hovedmand ved oprettelsen af læseselskabet Athenæum 1825. Han støttede Jens Baggesen i hans fejde mod Adam Oehlenschläger og var hyppigt gæst i Bakkehuset; han var vistnok den der gjorde det muligt for Knud Lyne Rahbek at give den danske læseverden det første store udvalg af islandske slægtssagaer. I Kammas kreds føltes allerede hans iltre selvoptagne personlighed noget besværlig, og da han 1826 disputerede for magistergraden tog han kritikken så ubehersket, at handlingen blev en længe mindet skandale. Konsistorium nægtede at meddele ham graden på grund af usømmeligt og dårligt forsvar, en strenghed som næppe var helt sagligt berettiget, og som gav ham et forurettelseskompleks for livet. Han havde imidlertid allerede ved et Englandsophold 1821–22 skaffet sig forbindelser der, og nov. 1825 var han udnævnt til underbibliotekar ved Advocates' Library i Edinburgh, hvorhen han nu flyttede. Han vedligeholdt forbindelser i den danske lærde verden, navnlig med C. C. Rafn, for hvis oldskriftselskabs udbredelse han virkede, og han offentliggjorde adskilligt på engelsk. 1837 vendte han tilbage til Kbh., fik tilladelse til at holde forelæsninger over engelsk sprog og litteratur og blev translatør i engelsk og tysk. Han udgav engelske læsebøger og (sammen med J. S. Ferrall) en danskengelsk ordbog. Til det sidste dyrkede han oldvidenskaben og drev en del spredt journalistisk virksomhed.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Kálfatjörn, Guðmundur Böðvarsson (1760–1831) og Rosa Egilsdottir. Gift 12.9.1826 i Kbh. (Frels.) med Nicoline Petrine Thestrup, født 13.10.1803 i Kbh. (Garn.), død tidligst 1872, d. af højesteretsassessor, etatsråd Ole T. (1748–1814, gift 1. gang 1781 med Magdalene Marie Elisabeth Saint-Aubain, 1761–87) og Johanne Elisabeth Hansen (ca. 1771–1831).

Ikonografi

Relief.

Bibliografi

Brevveksl. i [P. H. Boye:] Om K. M. Rahbeks brevveksl., 1881 149–62. Museum, 1895 II 179f (R. i Rahbeks stambog). – Akad. tidender, udg. H. P. Selmer I, 1833 16f. P. Pétursson: Historia ecclesiastica Islandiæ, 1841 445f. C. Dirckinck-Holmfeld: Dänische Zustände, Altona 1846 102f. Fædrelandet 3.8.1847 og 7.12.1857. A. Oehlenschläger: Erindr. IV, 1851 33f. Berl. tid. 7–12.1857. J. M. Thiele: Erindr, fra Bakkehuset, 1869 39. H, C. A. Lund: Studenterforen.s hist. I, 1896. Villads Christensen: København 1840–57, 1912 348f. Magnus Stephensen i Pers. hist. t. 8.r.III, 1924 20–22. Jon Helgason: Islendingar i Danmörku, Reykjavik 1931 105f.-Brevei Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig