Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Kierkegaard

Oprindelig forfatter UAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P. Kierkegaard, Pascal Michael Poul Egede Kierkegaard, 27.3.1842-28.2.1915, litterat. Født i Kbh. (Frue), død i Ålborg, begravet sst. K. voksede op i Pedersborg ved Sorø, men flyttede da faderen blev biskop 1857 til Ålborg. Mens han næppe modtog større personlige indtryk af farbroderen, Søren K., blev han gennem arv og opvækst stærkt præget af forældrene. De var begge uligevægtige gemytter, specielt faderen, der led af en manio-depressiv sygdom. Efter en glædesløs, knugende barndomstid blev den højtbegavede dreng 1861 student og kom til Kbh. hvor han blev cand.teol. 1866. I studietiden udviklede han en mere og mere sarkastisk og bitter livsstil, uden tro og præget af en rastløshed der varede ved efter eksamen. Sammen med J. P. Jacobsen, Emanuel Fraenkel og H. S. Vodskov, med hvem han stod i forbindelse til dennes død, blev han en ledende skikkelse i en gruppe af unge fritænkere. Desuden omgikkes han A. C. Larsen, Troels Troels-Lund og Harald Høffding som han øvede en vis indflydelse på. Noget embede kunne han ikke samle sig om. 1872 slog hans sindssygdom ud og i et par år var han indlagt på Oringe. Hans lidelse var en skizofren psykose i kombination med manio-depressive anlæg. Han var påvirket både gennem arv og den meget dystre opvækst. Han brændte hurtigt op, og efter sit hospitalsophold forblev han livet igennem i en indifferent, mørk sindstilstand. 1877–81 fungerede han som bibliotekar ved Stiftsbiblioteket i Ålborg, men levede ellers helt tilbagetrukket. Fra hans hånd stammer nogle oversættelser af middelalderhistorikerne Einhart, 1878, Helmold, 1881, Arnold af Lybek, 1885 og Orderik Vital, 1889–96. Desuden udgav han fem "studier", skrevet med en uhyggelig sjælskulde og kredsende om djævelen, skæbnen og døden. Speciel interesse har To Familiestudier (uden årstal, sandsynligvis fra 1890erne) der behandler Kierkegaard-slægten, men uden troværdighed eller sammenhæng.

Familie

Forældre: biskop P. C. K. (1805–88) og Sophie H. Glahn (1809–81). Ugift.

Ikonografi

Foto.

Annonce

Bibliografi

H. H. Lefolii: Selsk. for hist. kildeskrifters overs., 1900 17 23–26. Frits Casse: En gammel ingeniørs erindr., 1913 166f. Nordjylland 2.3.1915. Harald Høffding: Erindr., 1928 71–75. Hj. Helweg: Søren Kierkegaard, 1933 25–27. Carl Weltzer: Peter og Søren Kierkegaard, 1936 167f 252 276 318 321 f 329–33 335–37 363–65. Frederik Nielsen: J. P. Jacobsen, 1953 (3. udg. 1968) 87f. Ib Ostenfeld: P. K., 1957. Breve fra og til Hans Vodskov I-II, 1972.-Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen: P. Kierkegaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292552