Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Henrich Weinwich

Oprindelig forfatter OAndrup
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Niels Henrich Weinwich, 3.5.1755-2.5.1829, litterat. Født på Holmegård i Mandal, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri kgd.). Om W.s afstamning har der været rejst tvivl. Efter en udokumenteret familietradition var han søn af naturhistorikeren O. F. Müller og en fornem dame, og han arvede efter testamentet hans hus i Kbh. og hele hans indbo, ligesom Muller på forskellig vis støttede ham; han opdroges i Norge og blev 1773 student fra Seminarium Fridericianum i Bergen. I Kbh. arbejdede han med historiske studier, og under påvirkning af Jacob Langebek udgav han allerede 1776 Historiske Efterretninger om Stevns Herred (ny udg. 1798). N.å. knyttedes han som medarbejder til redaktionen af videnskabernes selskabs danske ordbog, hvilken post han besad til 1788, dog uden netop at indlægge sig berømmelse på dette felt. C. Molbech kalder ham doven og hans arbejde skødesløst, smagløst og ukritisk. Samtidig virkede han som oversætter af dramaer og syngespil og udgav 1787 på dansk Jean Henri Sam. Formeys Begyndelsesgrunde til de skiønne Videnskaber. Milli var han med B. Sandvig og H. J. Birch udgiver af Nye kritiske Tilskuer. I det hele virkede han gennem hele sit liv som bidragyder til forskellige tidsskrifter med mindre afhandlinger af historisk og æstetisk art og skrev en del smådigte, og han var forfatter til en del af Danske Atlas VII om Sønderjylland (1781). 1786 fik W. en embedsstilling, idet han blev kopist ved og kort efter medlem af Det kgl. genealogiske og heraldiske selskab og virkede som dets ivrige sekretær fra 1800 til 1810, da det sloges sammen med Danske selskab til den nordiske histories og sprogs forbedring. 1805 kom han i hoffets tjeneste som litterær medarbejder og bibliotekar ved kronprinsens civile departements-contoir hvad der 1808 medførte hans ansættelse som kongens håndbibliotekar. Da den portræthistoriske samling på Fr.borg 1812 skulle oprettes, satte Frederik VI W. ind i kommissionen for denne sags ordning, tilsyneladende mod overhofmarskal A. W. Hauchs indstilling, men med den motivering at han i særlig grad havde givet sig af med ældre dansk kunst. Samarbejdet synes ikke at have været gnidningsløst; i hvert fald spillede W. en ret passiv rolle, selv efter at J. C. Spengler var fratrådt og hans anden kollega Abraham Kall var død; der kom først fornyet liv i sagen efter at L. S. Vedel Simonsen 1822 var trådt til. Men W.s arbejde med ældre malerkunst, som vel var affødt af hans tilknytning til Sandvig, resulterede ikke blot i nogle afhandlinger om kunst, bl.a. om maleren Toussaint Gelton, men også i ræsonnerende kataloger over den Moltkeske malerisamling som han synes at have ledet (1818) og over de F. C. Buggeske (1824) og Bodendickske (1825) samlinger. Mest er hans navn bevaret ved to kunstnerleksika som han skrev. 1811 udgav han med kgl. understøttelse Maler-, Billedhugger-, Kobberstik-, Bygnings- og Stempelskiærer-Kunstens Historie under Kongerne af det oldenborgske Huus og 1829 Dansk, Norsk og Svensk Kunstner-Lexicon. W.s arbejder er ret ukritiske og overfladiske. Allerede samtiden kritiserer hans mangel på overblik og fast orden i sine arbejder. Han var åbenbart en dilettant der var bundet til det indsamlede arkivstof som han noget kritikløst gengav. Han skildres som forfængelig og meget selvbevidst, og ved arven efter O. F. Muller synes han at have fået midler som sikrede ham en livsførelse efter sit ønske. Hans efterladte manuskripter og samlinger blev ligesom Mullers papirer averterede til auktion efter hans død. – Virkelig kammerassessor 1805. Virkelig justitsråd 1811. Etatsråd 1826.

Familie

Forældre: lagmand i Kristianssand, justitsråd Jacob W. (død 1763) og Catharina Maria Paludan (død 1757). Gift 22.8.1788 på Gjorslev med Anna Maria Møller, født 14.2.1759, død 12.1.1835, d. af sognepræst i Store Heddinge Thomas M. (1721-89, gift 2. gang 1772 med Ellen Rasmussen) og Else Marie Hansdatter (1719-71).

Ikonografi

Tegn. af G. L. Lahde, 1791 (Fr.borg). Mal. af Niels Hagelberg udst. 1813 (sst.), efter dette tegn. (Kgl.bibl.).

Annonce

Bibliografi

Messager français du Nord, 1825 332f 570f. K. L. Rahbek: Erindr. V, 1829 326. Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843 102. E. C. Werlauff: Det kgl. da. selsk. for fædrelandets hist., 1847. Otto Andrup: Den kgl. saml. på Rosenborg I, 1933 32f. Jean Anker i Pers. hist. t. 11.r.II, 1941 219 227. Asger Lomholt: Det kgl. da. vidensk. selsk. 1742-1942 især III, 1960.

Referér til denne tekst ved at skrive:
O. Andrup: Niels Henrich Weinwich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299215