Mathias Winther, 25.1.1795-26.2.1834, litterat. Født på gården Gammellund, VIssenbjerg sg., Fyn, død i Kbh. W.s far døde forarmet efter en ulykkelig proces da sønnen var 16 år gammel, og trods hans glimrende anlæg blev der ikke råd til nogen uddannelse. I Odense kom han på byskriverkontoret indtil hans senere velynder, regimentskirurg J. K. Jacobsen, opdagede ham og gav ham undervisning i kirurgi. 1813 kom han til Kbh. for at fortsætte de kirurgiske studier og fik derefter stilling som kompagnikirurg i Middelfart, senere i Odense. Uden udsigt til at kunne forsørge en familie giftede han sig og tog 1816 igen til Kbh. for at aflægge den kirurgiske eksamen. Her fik den senere oldforsker C. C. Rafn interesse for den unge mand der viste litterære anlæg og stilistisk færdighed, således som det kommer til udtryk i den lille digtsamling Vaarkvad, 1817, men alt strandede på økonomiske sorger og W.s urolige temperament. Året efter blev han eskadronkirurg i Odense og bibliotekar ved det militære bibliotek, men ved stridbarhed kom han i et modsætningsforhold til sin foresatte, oberst Chr. Høegh-Guldberg, og efter at have udgivet en hånende pamflet mod et skrift af provst Stockholm blev han afskediget som bibliotekar. På samme tid kastede han sig igen over digtningen og udsendte både digtsamlinger og et skuespil. Hans største indsats er imidlertid bestillingsarbejdet Sanderumgaards Have udgivet på opfordring af J. Bülow 1824 med talrige stukne prospekter af Joh. Clemens. For det betydelige honorar genoptog han 1825 de kirurgiske studier i Kbh., men stadig uden resultat. Mere optaget var han af skønlitterære skriverier og oversættelser og populær-medicinsk litteratur. En vis solid karakter fik de to større bibliografiske skrifter Literaturæ scientiæ rerum naturalium in Dania, Norvegia et Holsatia usque ad annum 1829 enchiridion, 1829 og Bibliotheca Danorum medica. 1832. Med en tjenestepige fik han på denne tid to børn, og 1830 blev han afskediget som militærlæge på grund af forsømmelighed. Sine sidste år helligede han udgivelsen af smædeskrifter mod sine formentlige forfølgere, diverse månedsskrifter, og især det ikke uden journalistisk talent redigerede smudsblad Rakellen der udkom 1831-33 og som helt op i kongehuset vakte betydelig opmærksomhed. Det fik rivende afsætning hvorved W. fik gode indtægter men også flere injurieprocesser på halsen. 1832 blev han af hof- og stadsretten dømt som tremarksmand og til fængsel på vand og brød. Højesteret mildnede senere dommen, men da var W. død efter en "tærende sygdom".

Familie

Forældre: gårdejer Rasmus W. (1759-1811). Gift 1814 i Odense med Christiane Thorning, d. af skrædder T.

Ikonografi

Litografi af J. A. Jerichau, 1834.

Bibliografi

K. F. Plesner i Festskr. til Hugo Matthiessen, 1941 165-76 (optr. i forf.s Gode klerke, 1944 114-26). Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgsmålet i Danm. 1799-1848, 1944(reproudg. 1978).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig