Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

I. Levin

Oprindelig forfatter MaKr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

I. Levin, Israel Salomon Levin, 16.5.1810-4.6.1883, litterat, filolog. Født i Randers, død i Kbh. (Mos.), begravet sst. (Mos. kgd., Møllegade). L. blev student 1829 fra Randers, tog 2. eksamen, men ingen embedseksamen. For at tjene sit brød oversatte han en del romaner ligesom han tidligt kom i virksomhed i dagspressen, især som litterær kritiker (1841-42 redigerede han Dagens kritiske Feuilleton), men for øvrigt havde han adskillige forbindelser med det praktiske liv. Han udgav Kbh.s Adressebog for 1856, skrev love for Samfundet for det kvindelige tyendes vel, interesserede sig for faldne kvinders skæbne (Magdalene-stiftelsen, Nogle Træk af Livet i Hamborg, 1858), udgav Krigsfortællinger for menig Mand, 1848. Men især arbejdede han med dansk sprog og litteratur.

For den ældre litteraturs vedkommende kan nævnes hans udgave af Holbergs Danmarkshistorie, 1856, oversættelsen af hans tre latinske levnedsbreve fra 1745, 1857, udgaven af hans komedier, 1860 og især af Wessels digte, 1862 med en fyldig biografi af digteren og oplysninger om digtene og deres overlevering. Til F. L. Liebenbergs Holberg- og Ewald-udgaver ydede han værdifulde bidrag. Derimod blev hans udgave af Anders Vedels Saxo-oversættelse midt under udgivelsen overdraget til en anden fordi han kom i strid med Samfundet til den danske litteraturs fremme som bekostede udgivelsen. Han kom overhovedet altid i strid med nogen; det meste han udgav var stridsskrifter, snart rettede mod andres arbejder, som C. J. Brandt og Ludvig Helvegs Den danske Psalmedigtning I-II og Brandts plan til udgivelse af Chr. Pedersens skrifter, Molbechs danske ordbog og ordsprogsamling, Sv. Grundtvigs folkeviseudgave o.a., snart mod retninger der var ham imod, skandinavismen (og det svenske å), Grundtvigianismen, den sprogligt-puristiske retning, snart mod institutioner som universitetet og dets bibliotek. Hans kritik var langtfra uden positivt indhold, men den var dels meget ensidig, dels ubehagelig personlig, bl.a. vrængende ad modstandernes navne; han overvurderede sin egen forståelse og undervurderede til gengæld modpartens. Mest positiv er han i Dansk Lydlære og Dansk Kjønslære, 1844, to monografier der egentlig er tænkt som kapitler i en Haandbog i det danske Sprogs Grammatik, nærmest bestemt til Selvstudium, men det eneste der udkom af denne håndbog. Ved siden af nogle uheldige sammenstillinger og ganske få virkelige fejl findes her et planmæssigt forsøg på at beskrive tidens højere talesprog således at både det jævne omgangssprog og ældre sprogformer kun medtages i anmærkninger, og især inden for hovedemnet en mængde fine iagttagelser, og polemikken mod afvigende meninger er trods sin skarpe udformning holdt i en urban tone. Også de mere polemisk holdte afhandlinger Neologerne og de fremmede Ord, 1849 og Til Kritiken af det Synonyme i Dansk, 1860 rummer værdifulde iagttagelser. Af det danske rigsmål, således som han opfattede det, var han virkelig kender hvad hans modstandere ikke altid forstod. Men noget større værk, ud over udgiverarbejderne, fik han aldrig færdigt, og da man fordi han ingen embedseksamen havde fordrede udarbejdelsen af et sådant for at han kunne komme i betragtning ved besættelsen af docentposten i nordisk filologi 1863 trak han fornærmet sin ansøgning tilbage. Fra 1858 havde han en fast årlig understøttelse til sprogligt arbejde, især til arbejdet på en dansk ordbog. Hans samlinger som omfatter ca. 150.000 sedler gik efter hans død til Det kgl. bibliotek og udgør en vigtig del af grundlaget for Ordbog over det danske Sprog. L. havde en tid sin gang hos S. Kierkegaard (som en slags sekretær) og har efterladt sig optegnelser om denne. - Personlig var L. lidet afholdt, men øvede dog dels i Studenterforeningen hvor han var en stadig gæst og oppositionsmand, dels i sit hjem hvor en del yngre litterater kom, nogen personlig indflydelse på de unge som påskønnede hans skarpe vid og vækkende diskussion, men trods dette var han en ensom mand.

Familie

Forældre: købmand Salomon Moses L. (ca. 1773-1845) og Gotton (Gitte) Mendel (ca. 1780-1864). Gift 11.8.1865 på Frbg. med Hilda Georgine Christiane Køhne, født 18.4.1827 i Kbh. (Helligg.), død 21.8.1906 på Frbg. (gift 1 . gang 1849 med parykmager Johan Frederik Vilhelm Fase, 1823-62), d. af kontorist Johan Frederik Vilhelm K. og Martine Nicoline Bonfils. Ægteskabet opløst.

Annonce

Ikonografi

Tegn. af P. Klæstrup (Fr.borg). Radering af C. J. S. Abrahams. Radering muligvis forestillende L. Afbildet på tegn. Studenterforeningen flytter, 1863.

Bibliografi

M. Goldschmidt: Livs erindr. I, 1877 (ny udg. 1965). S. Schandorph: Oplevelser I, 1889 125. F. L. Liebenberg: Nogle optegn., 1894 69 82f. H. C. A. Lund: Studenterforen.s hist. I-II, 1896-98. Arthur Abrahams: Minder fra min studentertid, 1896 25. W. Schorn: Da voldene stod, 1905 231. C. Behrend i Berl. aften 15.6.1910. Ordbog over det da. sprog I, 1919 (nyt opl. 1981) XLIV. Frithiof Brandt: Den unge Søren Kierkegaard, 1929. Samme og Else Rammel: Søren Kierkegaard og pengene, 1935. Aage Hansen i Fra Rask til Wimmer, 1937 44-59. C. Dumreicher i Randers amts avis 24.10.1959. - Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marius Kristensen: I. Levin i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293530