F.L. Liebenberg, Frederik Ludvig Liebenberg, 16.8.1810-23.1.1894, litterat. Født i Kbh. (Slotsk.), død på Frbg., urne på Bispebjerg. Efter nogle år at have gået i Borgerdydskolen i Kbh. uden at lægge synderlig flid for dagen dimitteredes L. 1828 privat til artium; som eksamensstudium valgte han teologi, men efter læsningen af D. F. Strauss' Das Leben Jesu brød han med faget og tog aldrig nogen embedseksamen. 1846-58 var han biblioteksassistent i Studenterforeningen og havde fra 1858 til sin død en årlig understøttelse på finansloven; i øvrigt levede han sit liv uden egentlig fast stilling, helligende sig sin meget omfattende udgivervirksomhed. Denne indlededes med den store udgave af Schack StaffeldtsSamlede Digte I-II, 1843, hvortil sluttede sig Samlinger til Schack Staffeldts Levnet I-II, 1846-51. Med støtte af Israel Levin, til hvem han en tid kom i et noget trykkende afhængighedsforhold, udgav han med 1731-udgaven som grundlag Holbergs Comedier I-VIII, 1848-54 og føjede dertil af andre holbergske skrifter bl. a. Peder Paars, 1855 og Mindre poetiske Skrifter, 1866. Delvis efter forarbejder af den nys afdøde Christen Thaarup udgav han Johannes Ewalds Samtlige Skrifter I-VIII, 1850-55 og inden denne udgaves endelige afslutning Ewalds Udvalgte Skrifter, 1855, med benyttelse af digterens manuskripter, et foretagende der indviklede den fredsommelige L. i en for ham ubehagelig strid med Thaarups bror, forlagsboghandler E. L. Thaarup. Af Chr. Bredahls Dramatiske Scener besørgede han en forkortet udgave (I-III, 1855); derefter fulgte Oehlenschlägers Poetiske Skrifter I-XXXII, 1857-62, Charlotta Dorothea Biehls oversættelse af Don Quixote I-II, 1865-69, Bidrag til den oehlenschlägerske Literaturs Historie I-II, 1868, Emil Aarestrups Samlede Digte, 1877 og Schack Staffeldts Digte, 1882, de to sidste udgaver med indledninger af Georg Brandes. Desuden var L. Chr. Winther, Carl Ploug o. a. behjælpelig med korrektur på deres værker og blev ved hele sin virksomhed, som Fr. Paludan-Müller spøgende sagde, "en Formynder for danske Digtere". Til sit udgiverarbejde gik L. med ærbødig respekt for opgaven; han var en omhyggelig korrekturlæser, men ikke altid en lydefri håndskriftlæser, og den videnskabelige brugbarhed navnlig af Oehlenschlägerudgaven formindskedes noget ved, at L. misforstående den klassiske filologis tekstkritiske principper betragtede digterens til forskellig tid foretagne ændringer som en samlet overlevering, over hvilken der efter udgiverens skøn kunne disponeres ved fastsættelsen af teksten. Uanset mangler blev L.s klassikerudgaver grundlaget for flere slægtleds kendskab til vor litteraturs hovedforfattere, og hans virksomhed må følgelig omfattes med dyb påskønnelse. Gennem sit lange liv kom L. i berøring med mange mennesker; ungdommen havde han altid deltagelse for, og han, der begyndte som ildtilbeder af Oehlenschläger, endte som varm beundrer af Georg Brandes. En fordringsløs selvbiografi Nogle Optegnelser om mit Levned udkom 1894 efter hans død.

Familie

Forældre: sognepræst, senere kgl. konfessionarius M. F. L. (1767-1828) og Antoinette T. Birch (1783-1855). Ugift. - Bror til C. L.

Udnævnelser

R. 1879.

Ikonografi

Tegn. af O. Haslund, 1863. Træsnit af V. Bøhme, 1879, efter tegn. af F. Henningsen. Statuette af L. Brandstrup udst. 1889, i bronze 1894 (Kgl.bibl.), buste af samme, 1890. Foto.

Bibliografi

F. L. L.: Nogle optegnelser om mit levned, udg. Otto Borchsenius, 1894. - S. Schandorph i III. tid. 4.2.1894. O. Borchsenius: Hjemlige interiører, s.å. 225-56. G. Brandes: Saml. skr. II, 1899 (2. udg. 1919) 215-24. Paul V. Rubow: Oehlenschlægers arvtagere, 1947. - Manus. og breve i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig