Elisabeth Grundtvig, Johanne Elise Grundtvig, 1.12.1856-10.2.1945, litterat, oversætter, forkæmper for kvindesagen. Som datter af historikeren Johan Grundtvig var Elisabeth Grundtvig barnebarn af digteren N.F.S. Grundtvig. Hun uddannede sig til lærer på N. Zahles kursus men gjorde aldrig brug af den institutbestyrerindeeksamen hun tog 1884. Tidligt gik hun ind i kvindesagsarbejdet i Dansk kvindesamfund hvor hun 1885-86 (og atter 1890-95) blev redaktør af Kvinden og Samfundet. 1887-89 redigerede hun selskabets småskriftserie, ligesom hun i perioden 1887-90 var medlem af samfundets styrelse. Sin mest kendte offentlige rolle spillede hun i den såkaldte sædelighedsfejde der i slutningen af 1880erne rasede i hele Norden. 16.3.1887 holdt hun et foredrag i Dansk kvindesamfund, kort efter trykt i Kvinden og Samfundet under titlen Nutidens sædelige Lighedskrav. Hun forsvarede her kvindens værdighed og selvstændighed ved at gå til angreb på tidens frisindede seksual-moralske strømninger i ind- og udland, "det sædelige Lighedskrav". "Til Bod for et sjæleligt Savn at byde os Tilfredsstillelsen af Kjønsdriften i løse Forbindelser, det er at give os Stene for Brød", skrev hun. Hendes stadige spørgsmål: "Skal Kvinderne blive som Mænd eller Mændene som Kvinder?" besvarede hun entydigt med at kvinden havde et værd i sig selv og ikke skulle underordne sig mændenes forestillinger og krav.

Til forståelse for hendes holdning må man endvidere fremhæve dobbeltmoralen i datidens samfund der opfattede en enlig mor som en fordærvet person og ydermere gjorde hende til en social taber. Det var denne artikel der fik Georg Brandes til i tre artikler i Politiken 6.-8.7.1887 at indlede et rasende angreb på hende. Elisabeth Grundtvigs svar var et sagsanlæg mod Brandes og Politiken. Hun vandt sagen, og Brandes' udtalelser om citatfusk, perfidi, brutalitet i tankegangen, blev mortificerede. Da Brandes havde underskrevet sine artikler med mærke blev det redaktøren Viggo Hørup der blev idømt bøden. Selv gik Elisabeth Grundtvig nogenlunde uberørt ud af striden, men fra nu af rasede sædelighedsdebatten over hele Norden. Sin vigtigste støtte i den årelange debat hvor hun også deltog med andre indlæg fandt hun i den norske, digter Bjørnstjerne Bjørnson. Elisabeth Grundtvig havde i mellemtiden besluttet at uddanne sig i stenografi og tog 1890 som den første kvinde eksamen som rigsdagsstenograf. Under megen modstand blev hun ansat som stenograf i rigsdagen og banede herved vejen for andre. Senere beskæftigede hun sig med oversættelsesvirksomhed i samarbejde med Ida Falbe-Hansen og efter hendes død alene, bl.a. oversatte hun alle Selma Lagerlöfs bøger til dansk.

Familie

Elisabeth Grundtvig blev født i København (Vartov), døde på Sarepta, Frederiksberg og er begravet på Frederiksberg kirkegård. Forældre: cand.teol., premierløjtnant, senere kontorchef Joh. G. (1822-1907) og Oline V. C. Stenersen (1828-93). Ugift. – Søster til Stener G. og Vilhelm G.

Ikonografi

Afbildet på Marie Luplaus mal. Fra kvindevalgretskampens første dage (folketinget). Foto.

Bibliografi

Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamf.s hist. gennem 40 år, 1912 (2. udg. 1939). Samme i Kvinden og samf. XLII, 1926 229f. Elias Bredsdorff: Den store nord. krig om seksualmoralen, 1973. – Breve i Kgl.bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig