B.C. Sandvig

B.C. Sandvig, Bertel Christian Sandvig, 5.12.1752-12.3.1786, litterat. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Trin.), begravet sst. S. blev student 1768 fra Vor Frue skole men opgav at tage embedseksamen da han tidligt kom ind på litterær virksomhed. Fra 1772 var han korrektør hos enkefru Godiche (se A. H. Godiche) til trykkeriets ophør 1781 og gjorde ved flere af de bøger som udgik herfra også videnskabeligt en værdifuld indsats. Således forsynede han den danske oversættelse 1776–79 af Krags og Stephanius' Christian IIIs historie med tillæg af aktstykker, forbedrede 1777–79 stamtavlerne i Tycho de Hofmans Efterretninger om danske Adelsmænd og havde en væsentlig andel i 7. tome af Erik Pontoppidans atlas der udkom 1781; selv udgav han 1777 efter et gammelt håndskrift en biografi af Peder Svave med anmærkninger og tillæg. 1777 var han medstifter af Det genealogisk-heraldiske selskab og redigerede de tre første hæfter af dets adelsleksikon der udkom 1787, omfattende bogstaverne A-K; for P. F. Suhm, i hvis bibliotek han gik til hånde med katalogisering, udgav han 1779–84 i to bind de værdifulde Samlinger til den danske Historie, og blev 1781 på hans foranledning sekretær i Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, i hvilken egenskab det påhvilede ham at fortsætte selskabets tidsskrift der havde været standset siden 1752; ved hans død forelå seks hæfter af 1. bd. af Nye danske Magazin, indeholdende bl.a. udførlige uddrag af Henrik Harpestrengs lægebog. 1785 meddelte han i Minerva en biografi af Melchior Lorichs (Lorck), men det danske kunstnerleksikon i to bd., på hvilket han samtidig indbød til subskription, nåede han ikke at få færdigt; hans ret udførlige ekscerpter der endnu har værdi blev som de første i deres art hos os 1795 udgivet af R. Nyerup i 4. bd. af Nye Samlinger til den danske Historie.

5. var imidlertid ikke blot personalhistoriker; bl.a. gennem Ossian vaktes hans interesse for oldtiden, og han skaffede sig kundskaber i angelsaksisk, oldhøjtysk og islandsk. 1783 leverede han den første udgave af det oldhøjtyske digt om den hellige Jørgen; det optoges sammen med andre, af ham tilvejebragte tekster i Symbolæ ad literaturam Teutonicam antiqviorem som Nyerup på Suhms bekostning 1787 besørgede trykt. Men mest ejendommelige er de foretagender der af S. var ment som danske sidestykker til Thomas Percys "Reliques of Ancient English Poetry" (1765) og J. G. v. Herders "Stimmen der Volker in Liedern" (1778): 1779 Danske Sange af det ældste Tidsrum, fortrinsvis oversættelser af skjaldekvad, 1780 Levninger af Middel-Alderens Digtekunst, væsentligst folkeviser (2. hft. 1784 ved Nyerup), og 1783–85 i to bd. Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda. De anmeldtes i datiden med tak af W. H. F. Abrahamson og forblev ej heller uænsede af den nærmere eftertid: i sin besvarelse 1801 af universitetets prisspørgsmål anførte Adam Oehlenschläger skjaldekvad i S.s gengivelse, og N. F. S. Grundtvig vedgik 1832 at det var S.s Edda der med Suhms bog om Odin først lærte ham Nordens mytologi at kende.

Som menneske synes S. at have haft et pirreligt sind; svageligt helbred i forening med trange kår og uheldige huslige forhold har vel bidraget dertil. Men om hans samvittighedsfuldhed og duelighed i forhold til de opgaver han påtog sig, herskede kun én mening, og set fra datidens standpunkt var hans tidlige død utvivlsomt et tab for videnskaben.