Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wilhelm Rantzau

Oprindelig forfatter UAn
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Wilhelm Rantzau, Anthon William Theobald Rantzau, ved dåben Andresen, 7.2.1832-23.4.1897, viseforfatter. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). R. uddannedes som isenkræmmer, men blev fra 1859 knyttet til sangerindegruppen Det Valentinske Selskab som visedigter. 1864 flyttede han med selskabet til restaurant Valhalla på Frederiksberg allé og ægtede året efter truppens leder Sophie Valentin. En måned ind i ægteskabet blev hun ramt af et apoplektisk tilfælde og forblev lam resten af livet. 1866 rykkede selskabet ind i Salon Imperial i Boldhusgade og året efter i Tivoli hvor dets storhedstid indrandt. R. var nu blevet direktør ikke alene for sangerindeselskabet men også for de restauranter hvor pigerne optrådte, i perioder både for Kisten og Øen, Tivolis to sangerindepavilloner. Ind imellem havde han tillige andre etablissementer under sig, som National, Store Ravnsborg og Over Stalden. Blandt sangerinderne i Det Valentinske Selskab var Holger Drachmanns "Edith", Amanda Nielsen (Nilsson). Hver aften tronede han ved stambordet i en af sine restauranter og styrede herfra de optrædende. I 1890erne begyndte det at gå ned ad bakke med ham, både helbredsmæssigt og økonomisk, og 1897 døde han, ruineret, for egen hånd. R. kom til på en tid hvor sangerindepavillonerne, der endnu overlever på "Bakken", var i deres blomstringstid, og han bidrog med sine viser væsentlig til en forhøjelse af genrens niveau. Blandt komponisterne taltes Emil Horneman. R. har skrevet op mod 4 000 viser hvoraf de fleste naturligvis hurtigt gik i glemmebogen, præget som de var af aktuelle hentydninger. Rygtet om at vennerne Erik Bøgh og Julius Strandberg mod betaling skulle have forfattet en væsentlig del af viserne er grundløst. Specielt havde R. en evne til at skrive iørefaldende sentenser og refræner som "Hvad vilde jeg paa den Galej", "Den er gruelig gal, og den bliver maaskee værre" og "Men de gør jokke Naaed". Hans bedste viser levede videre i folkemunde. Nævnes kan Fra jeg i Vuggen laa, Tingelingeling for Massa, Jomfru vil De med i Skoven, Lad Hønen gaa. En Sekstur, Di! Da! Deilig og Dumme Peter. Viserne blev udgivet i samlingerne Døgnfluer (Øieblikkets Børn), 1862ff, Humoristiske Sange, 1864 ff og Gemytlige Sange, 1868 ff.

Familie

Forældre: urmager Thomas Wilhelm Christian Andresen (ca. 1799-tidligst 1841) og Frederikke Antoinette Rummelhoff (1794-1885). Antog navnet R. efter sine to halvsøstre, gifte med henholdsvis teaterdirektør M. W. Brun og operasanger Chr. Hansen. Gift 12.5.1865 på Frbg. med Karen Sophie Valentin, født 16.9.1835 i Kbh. (Fødsst.), død 26.9.1919 sst., d. af arbejdsmand Johan Peter V. og Ane Sophie Hansdatter.

Ikonografi

Træsnit 1873, efter foto, samt 1887, 1891 og 1897. Et mal. af "Rantzau fra Kisten" er signeret Aksel Jørgensen. Foto.

Annonce

Bibliografi

Gamle Rantzau, 1897. Viggo Lindstrøm: Kbh. i tredserne, 1913 172-74. Rob. Neiiendam i Pers. hist. t. 6.r.VI, 1915 216. Carl C. Christensen i København 11.10.1920. Samme: Fra Grønnegadekvarteret, 1922 50f 63. Carl Muusmann: Halvfemsernes glade Kbh., 1921 18-20. Olfert Jespersen: Oplevelser, 1930 59-67.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen: Wilhelm Rantzau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296081