Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Waldemar Dreyer

Oprindelige forfattere Wolff og HaJrg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Waldemar Dreyer, Johan Waldemar Dreyer, 29.1.1853-15.9.1924, naturvidenskabelig forfatter, direktør for Zoologisk have. Født i Kbh. (Cit.), død på Frbg., urne i Ringsted. D. blev student 1871 fra Schneekloths skole, cand. med. 1878 og virkede i mange år som provinslæge; fra 1910 til sin død var han direktør for Zoologisk have i København. Fra barnsben vaktes hans interesse for naturen som sammen med arkæologi dyrkedes jævnsides med hans lægegerning. Gennem sin nære ven Julius Schiøtt blev han medarbejder ved det store, folkeopdragende tidsskrift Frem og debuterede som populærvidenskabelig forfatter med Naturfolkenes Liv, 1898 og Nordens Oldtid, 1900; de kom i Frems bogserie og fik meget stor udbredelse og for sidstnævntes vedkommende tillige betydning ved i befolkningen at vække interesse for at bevare oldtidsminder. Hans største præstation var 3-bindsværket sammen med J. O. Bøving-Petersen,Vor Klodes Dyr, 1899-1903. De to geografiske samleværker Jorden i Tekst og Billeder, 1905-08 og Den hvide Races Sejrsgang, 1909-10 (om kolonisationens historie) er et resultat af omfattende læsning og tildels bygget på indtryk fra en rejse til Vestindien og Mexico. Hertil kommer en lang række tidsskriftartikler, især i Frem og det af ham selv udgivne Fra Naturens Værksted der ganske vist kun oplevede 5 årgange (1912-16) men banede vejen for det endnu eksisterende Naturens Verden. Endelig har D. indlagt sig stor fortjeneste ved sine fine oversættelser af J. H. Fabres mesterlige skildringer af insektlivet. En omfattende viden og en uhyre arbejdskraft lå bag D.s betydningsfulde indsats i folkeoplysningens tjeneste som forfatter og som en meget aktiv foredragsholder, altsammen ved siden af gerningen som læge. Han skrev i en jævn og ukunstlet stil, beregnet for det store publikum.

Den kærlighed til dyr som tydeligt spores i forfatterskabet lå også bag hans virksomhed som zoodirektør. Han videreførte ikke den idérige og reklameprægede ledelse der havde karakteriseret forgængeren Julius Schiøtt men kunne alligevel fastholde besøgstallet. Han gjorde en stor indsats for dyrenes trivsel og bragte haven frelst gennem de svære krigsår. Ved køb og bytte med andre haver og ved gaver fra udlandsdanskere lykkedes det ham at udvide artsantallet stærkt, men det var i hans tid småt med nybyggerier -kun det fortræffelige elefanthus og det lidet velegnede og senere nedrevne lille rovdyrhus blev der råd til i de 15 år.

Familie

Forældre: premierløjtnant, senere oberst Carl Wilhelm Ludvig D. (1812-70, gift 1. gang 1844 med Johanne Jensine Frederikke Hostrup Schultz, 1817-45) og Anna Louise Caroline Schneider (1826-1907). Gift 1. gang 22.4.1879 på Frbg. med Marie Kirstine Brummer, født 24.8.1856 i Århus, død 16.8.1896 i Ringsted, d. af senere oberst og driftsbestyrer Nicolai Abraham B. (1822-1903, gift 2. gang 1861 med Therese Conradine Casse, 1833-96) og Marie Rørdam (1833-56). Gift 2. gang 9.6.1899 i Ringsted med Caroline (Clinny) Marie Bergstedt, født 2.1.1866 i Bodilsker, død 22.5.1933 på Frbg., d. af lærer Niels Hansen B. (1835-1901) og Tøgersine Johanne Alida Møller (1834-1902).

Annonce

Ikonografi

Træsnit af B. L. Hansen, 1913, efter foto. Foto.

Bibliografi

[Ths. B.] i Kiøbenhavn 16.9.1924. J. O. Boving-Petersen i Naturens Verden VIII, 1924 433-39.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Wolff, Hakon Jørgensen: Waldemar Dreyer i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288956