Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

W.I. Karup

Oprindelige forfattere UAn, CThor og HTopJ

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

W.I. Karup, Carl Frederik Wilhelm (Ignatius) Karup, 26.12.1829-19.4.1870, forfatter, forsikringsinspektør. Født i Kbh. (Petri), død i Dresden, begravet i Kbh. (kat. Ass.). K. kom fra et fattigt hjem, gik indtil konfirmationen i Helliggejst borgerskole og var en kort tid 1848 elev på Jonstrup seminarium uden at tage afgangseksamen. Han begyndte at skrive vers og introducerede sig hos B. S. Ingemann,H. C. Andersen og Carsten Hauch. 1853 samlede han hovedparten af sin digtning i Fem Ungdomsaar der vidner om store ambitioner, men er blottet for talent. Religiøst bevægede han sig s.å. over til katolicismen og udgav 1857 den første danske katolske salmebog hvortil han leverede talrige oversættelser og forskellige originaler. 1857 var han medarbejder ved vittighedsbladet Rappée, optrådte en tid i Arbeiderforeningen som redaktør af dens blad Folkets Talsmand. Overalt opfyldt af initiativ og ideer hindredes han af sin polemiske ufordragelighed i varigt samarbejde med andre mennesker. 1860 begyndte han mod entré at holde folkelige foredrag over populærvidenskabelige emner under voksende tilløb. Men han kom hurtigt på kant med politidirektør Cosmus Bræstrup, og da han efter nogle års skærmydsler med myndighederne rettede voldsomme angreb på grevinde Danner blev han 1863 idømt tre måneders fængsel for majestætsfornærmelse og forlod n.å. landet. Før afrejsen fuldførte han sin selvbiografi Mit Livs Roman, 1864. I 1862 havde han gjort bekendtskab med generalinspektøren for livsforsikringsanstalten Impériale i Paris, dr. Eikerling, og fattet interesse for forsikringssagen, manifesteret i udgivelsen af Skandinavisk Forsikringstidende, 1862–63. I sit eksil blev han inspektør i Dresden for Imperiale og vandt et anset navn som forsikringsmand. Han leverede en del bidrag til tyske forsikrings-tidsskrifter og udgav Die Lebensversicherung aufden Todesfall im Kriege, 1869, og det større værk Handbuch der Lebensversicherung, 1868–70, 2. udg. 1874. Hans fremstilling udfyldte ved sin fremkomst et savn i litteraturen og den bidrog ikke lidet til at fremme forsikringsvidenskabelige studier i Tyskland. K. påtog sig kort før sin død redaktionen af Allgemeiner Deutscher Versicherungs-Korrespondent der senere sammensluttedes med Annalen der Versicherung. – Tit. professor.

Familie

Forældre: skræddermester Johan Henrich Ferdinand K. og Nicoline Sophie Frederikke Elgstrøm. Antog navnet Ignatius ved sin overgang til katolicismen 1853. Gift 21.8.1853 i Mårum med Nielsine Cathrine Rasmussen, født 1.6.1824 i Kbh. (Trin.), død 29.4.1899 i Gotha, d. af gørtler-svend Rasmus R. (1793–1855) og Marie Cathrine Just (1795-tidligst 1855). – Far til Johannes K.

Ikonografi

Mal. af Johs. Jensen. Litografi af L. Lehmann, 1853, efter tegn. af Johs. Jensen. Buste af F. E. Ring (Ribe mus.). Foto.

Annonce

Bibliografi

Udv. poetiske skr. I-V, Lpz. 1869. – W. I. K.: Mit livs roman, 1864 (selvbiografi m. bibliografi). – Katholsk kirketid., 1870 158f. Anton Nielsen: Seminarieliv i fyrrerne, 1894 86. Erik Bøgh: Min første forfattertid, 1897 78–80. Chr. Thorsen i Assurandøren XXV, 1920 247f. H. C. Andersens brevveksl, med Edv. og Henriette Collin II, 1934 392; V, 1936 259 494. O. Lindholm i Assurandøren L, 1945 35–47.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, Chr. Thorsen, H. Topsøe-Jensen: W.I. Karup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292497