Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Bergsøe

Oprindelige forfattere UAn og PVRu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Vilhelm Bergsøe, Jørgen Vilhelm Bergsøe, 8.2.1835-26.6.1911, forfatter, zoolog. Født i Kbh. (Trin.), død sst., begravet sst. (Vestre). B.s første barndomshjem var den gamle kgl. porcelænsfabrik på Købmagergade, senere kom han i huset hos Martin Hammerich på Christianshavn. Fra hans skole, Ø. Borgerdyd, blev han dimitteret 1854, og her underviste han i sin studentertid en overgang i naturhistorie. Han ville først studere medicin, men kastede sig snart med begejstring over zoologien, sluttede sig med en partigængers lidenskab til J. C. Schiødte og tog magistergraden med entomologi som hovedfag 1860. Men forinden havde han, 1855, med en afhandling om termitterne begyndt et populærvidenskabeligt forfatterskab som han 1862 fortsatte med Oldenborrens Naturhistorie. Den stadige brug af mikroskopet viste sig imidlertid at være skadelig for hans svage syn. I foråret 1861, under et ophold i Hellebæk, fik han en alvorlig øjenbetændelse, og det var nærmest i håbet om helbredelse for dens følger at han samme efterår begav sig til Italien. Rejsen gav store resultater både for hans sundhed og videnskabelige uddannelse og lagde grunden til hans fortrolighed med italiensk natur og folkeliv. Han vendte hjem over Paris i efteråret 1863 og tog n.å. doktorgraden på en afhandling om sværdfiskens sidelinieparasit Philichthys Xiphiæ, 1864. N.å. fulgte en bog om den italienske tarantel og tarantismens historie i middelalderen og 1866 udgav han (sm. med Fr. Meinert) en monografi over Danmarks tusindben. Men nu fulgte en ulykkelig tid. Hans sygdom brød ud igen, en tid var han næsten blind, og en pinefuld gigtlidelse sluttede sig til. Først 1875 fik han synet igen efter en operation. Det er i denne periode hans betydeligste digteriske forfatterskab falder, fremfor alt de store romaner som for det meste blev nedskrevet efter hans diktat. Stødet til B.s fiktions-værker gav M. A. Goldschmidt ham under deres samtidige ophold i Rom 1862. Med Fra Piazza del Popolo, Livsbilleder samlede i Rom, 1867, (prologen dateret maj 1866, undertitlen senere ændret til Novelle-Cyklus) udgav han en af vore mest læste romaner (også udbredt gennem oversættelser i Sverige og Tyskland). Den sindrige komposition af syv historier med et vist fællesskab i intrigen minder om Goldschmidts "En Majfest" og "Fortællinger og Skildringer" hvorfra B. også har den kunstfærdige modstilling af dansk og romersk miljø. Kunstnerkredsen er den samme Goldschmidt har skildret i "Hvorledes man lever i Rom" og "Hvorledes man fortæller i Rom". Talrige enkeltheder i personskildring og handling stammer fra "En Jøde" og "Arvingen". Også fremmed underholdnings-litteratur ligger bag ved bogen, således "Greven af Monte-Cristo" (den unge ædling blandt banditterne der dog allerede optræder i "Improvisatoren", skindøds-beretningen); endvidere den sociale roman som E. Sues "Evige Jøde" eller "Paris' Mysterier"; muligt har også skildringen af de fattige eller af den unge helts ensomme liv i Victor Hugos "De Elendige" spillet med ind. Fælles med denne art roman har B.s vanskeligheden ved at holde karaktererne fast fra deres første stadium til de efter et snedigt forsvindingsnummer dukker op igen. Den næste roman Fra den gamle Fabrik, 1869, forfattet i Italien, er i interiør og handling, til dels også i personskildring, stærkt afhængig af Goldschmidts "Fra min Onkels Hus", "Arvingen" og "Ravnen"; også Goldschmidts nemesis-ideer træder frem i denne smukke og velfortalte bog; tillige optræder nu Dickens som B.s læremester. Endnu er den goldschmidtske skole mærkbar i den italienske roman Nemesis der først udkom 1911 efter B.s død (fortsættelsen fattes) hvilende på den religionsfilosofiske tanke om nemesis-troen som grundlag for al højere religion og ideen om tab af kærlighedslykke på grund af et urent forhold til kvinden. Med Bruden fra Rørvig, 1872 (sml. "Guds Engel fra Rørvig" og "Ekkoet") forsvinder Goldschmidts spor af B.s produktion.

Som elev af den danske kunstprosas fornyer har B. sine utvivlsomme fortrin; vel nåede han ham langtfra i karakterernes dybde og sprogets skønhed, men han havde noget af hans stemnings-magt og føjede hertil af sit eget en ualmindelig fantasikraft. Det er ved disse bøger han indtager en betydelig plads i den danske efterromantiks historie. Hvad han ellers har digtet er af ringere værd: brev-romanen I Sabinerbjergene, 1871, fortællingen Falskmøntneren, 1900, nogle bind danske og italienske småfortællinger Gjengangerfortællinger, 1872, Italienske Noveller, 1874 og siden nogle hundrede digte af udpræget elegisk karakter (I Ny og Næ, 1867, Hjemve, 1872, Blomstervignetter, 1873, Oktobernatten, 1892 om Christiansborgs brand). I de litterære stridigheder efter 1871 tog B. plads på højre fløj; han skrev bl.-a. imod Drachmanns "Rimbrev til Esrom Sø" i Ude og Hjemme 24.2.1878 sit Svar fra Esrom Sø til Holger Drachmann, sst. 3.3.s.å. og 1894 en meget omstændelig versificeret, aristofanisk komedie Sandhedens Mænd der med stor iver polemiserer mod alt det nye liv efter det "moderne Gennembrud" fra Hørup og Georg Brandes til "Taarndigtere af nyeste Skole". Ved siden af sit digteriske forfatterskab har B. et ret omfattende som oplysningsskribent med livligt skrevne, illustrerede værker. De vigtigste er Rom under Pius den Niende, 1877, Fra Mark og Skov I–II, 1881, Danske Medailler og Jetons fra 1789–1891, 1893. Endelig har han udgivet sine erindringer i 7 bind, et fængslende fortalt memoireværk, men som personalhistorisk kildeskrift ikke anset, da den fantasirige B. der i sine fortællinger plejede at omdigte tænkt og oplevet var meget modtagelig for hukommelsesforskydninger.

Familie

Forældre: administrator ved Den kgl. Porcelainsfabrik Carl Wilhelm B. (1800–61) og Lovise Sophie Bech (1810–45). Gift 14.2.1872 i Kbh. (Johs.) med Margrethe Kirstine Smidth, født 9.12.1844 i Stubbekøbing, død 28.7.1922 på Montebello ved Helsingør, d. af premierløjtnant, senere kommandør Peder Hersleb Classen S. (1809–69) og Nicoline Benzon (1818–87). – Far til Paul B.

Annonce

Ikonografi

Barnetegn., 1835. Tegn. af H. Olrik, 1856 (Fr.borg) og 1863 (Hirschsprung). Mal. af P. S. Krøyer, 1873. Flere træsnit, 1872 og senere, bl.a. tre af H. P. Hansen, 1880–86 samt af H. C. Olsen, 1905. Medalje af S. Lindahl, 1894. Min. af Vantore, ca. 1900. Relief af Lindahl, 1905. Buste af V. Bissen, 1908 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Udg. V. B.: Poetiske skrifter I-Vil, 1905–07. Samme:

Romaner og fortællinger I-VI, 1913–14.

Kilder. V. B.: De forbistrede drenge, 1898, Krigen og koleraen, 1900, Studenterleben og studenterliv, 1903, Under palmer og pinier, 1905, Eventyr i udlandet, 1905, Henrik Ibsen på Ischia og "Fra Piazza del Popolo", 1907.

Lit. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. II–III, 1975–78. Samme: J. C. Schiødte II, 1905. Paul Bergsøe: Fra Amerika – til Mølleåen, 1936 81–89. Paul V. Rubow: Vilhelm Bergsøe og hans store roman, 1948.

T. Vogel Jørgensen i Fund og forskning XIV, 1966

118–22. H. P. Rohde sst. XIX, 1972 129–55.

Papirer. Breve, manus, og personlige papirer i Kgl. bibl., se Morten Borup: Det Bergsøeske familiearkiv i Det kgl. bibliotek, 1968.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, Paul V. Rubow: Vilhelm Bergsøe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286826