V. Korfitzen

V. Korfitzen, Svend Johan Valdemar Korfitzen (Korfitsen), 3.2.1840-18.3.1900, forfatter. Født i Kbh. (Holmens), død sst., begravet sst. (Holmens). K., der først blev sat i Borgerdydskolen i Kbh. og senere i det v. Westenske institut, blev student 1858, begyndte af studere medicin og debuterede 1862 – under mærket Niels Griffel – med nogle velformede vers. 1864 meldte han sig som frivillig, blev underskibslæge på fregatten Tordenskjold der deltog i blokaden af nordtyske havne, og udfyldte sin fritid med letskrevne korrespondancer til "Fædrelandet" under mærket Svend Søvant (samlet 1865 og 1866 i Til Orlogs! I-II). Efter hjemkomsten opgav han at studere videre og levede siden som journalist og litterat. For Frbg. morskabsteater og andre forstadsscener skrev eller bearbejdede han omkring 1870 henved halvhundrede småstykker, hvoraf farcen Jochum gik videre til Folketeatret og her – takket være Otto Zinck der udførte titelrollen, og Conrad Møller der forsynede den med nye kupletter – opnåede ca. 100 opførelser. Det versifikatoriske talent skaffede i slutningen af 70erne K. plads ved "Punch" hvor han – bl.a. under mærket Satyr – en tid blev højres hvasseste og vittigste pen over for det forenede venstre. Foruden enkelte, nu ganske glemte småfortællinger (En Skibbruden, 1870, Kærlighed, 1880 m.m.) har han endelig i skitsesamlingerne Esprit de Valdemar, 1866, Forskelligt. En Drivers Dagbog, 1867, Kalejdoskopiske Figurer paa Vers og Prosa, 1880 og Gamle Minder, 1885 givet en række "Bidrag til Københavns Physiognomik" som hist og her har tidshistorisk og topografisk stof til belysning af 60ernes såkaldte alhambraperiode og 70ernes byliv. Men K., der fra først af havde hørt til dette tidsrums gode hoveder og kendte ansigter, gled med sin udisciplinerede karakter efterhånden ned ad bakke, betragtede selv sin tilværelse som forspildt og havde længe før sin sidste og svære sygdom skuffet de forhåbninger som samtiden oprindelig havde stillet til hans kundskaber og kvikhed.