V.V. Holm

V.V. Holm, Viggo Valdemar Holm, 25.10.1855-28.8.1899, forfatter. Født i Helsingør, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). H. blev student 1874 fra Herlufsholm og cand.teol. 1881, hvorefter han levede som kommunelærer i Kbh. 1881 skrev han i Nutiden en række karakteristikker af danske forfattere og i Vor Ungdom artikler om dansk stil og sprog. Hans egentlige forfatterskab begyndte 1884 med et bind temmelig poesifattige Drilske Smaarim i Chr. Richardts manér. Han erhvervede sig et kortvarigt ry ved sine pasticher efter ældre nydansk sprogform, udgivne under pseudonym Woldemar. 1887 kom Fra Hexernes Tid. Kuriøse Historier, seks fortællinger med motiver fra renæssancen, alle anlagt på ved ophobning af rædsler at vise tidsalderens råhed. For at forstærke virkningen er historierne lagt i munden på fortællere som idelig skænker de største grusomheder deres bifald. Det lille bind efterfulgtes af Kuriøse Historier fra Hexernes Tid, 1896 og Tre kuriøse Historier, 1899. Hertil kom tre skuespil, ligeledes i forældet sprogform, Gregers, 1891, Præsidenten, 1894 og Varulven, 1894 (opført på Dagmarteatret). H. hørte til naturalismens bagtrop, mente at det gyselige som råstof kunne gøre det ud for kunst. Hans kendskab til ældre tiders danske sprog var meget dilettantisk, han sammenfattede uden kritik ord, former og vendinger som afveg fra nutidens sprogbrug, rettede endog i de gamle dokumenter han brugte, fordi de ikke virkede gammeldags nok. Især var hans retskrivning urimelig. En langt bedre bog end disse smagløse produkter er den selvbiografiske fortælling Morten Jacques, 1900 der viser et lille humoristisk talent.