Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thorkild Hansen

Oprindelige forfattere FJBJa og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Thorkild Hansen, 9.1.1927-4.2.1989, forfatter. Efter en sværmerisk gymnasietid blev Thorkild Hansen student i befrielsessommeren 1945. Han begyndte så at studere litteraturhistorie ved Københavns universitet men brød af i 1947 og tog til Paris på et stipendium. Han blev der som korrespondent til 1952 for derefter at blive anmelder ved Information (1952-62).

Thorkild Hansen dyrkede to litterære hovedformer, den følsomt ræsonnerende dagbog og den kunstnerisk bearbejdede beretning eller genfortælling. De søde piger, 1974, har undertitlen Dagbog 1943-47. Det er forfatteren som ung mand, i gymnasiet og på universitetet, optaget af erotisk sværmeri og spredt læsning; der er øjebliksbilleder af litteraturundervisningen hos Paul V. Rubow,F.J. Billeskov Jansen og især hos Ejnar Thomsen der foranledigede, at en øvelsesopgave blev til bogen Minder svøbt i Vejr. En Studie i Jacob Paludans Digtning, 1947. Dagbogen slutter august 1947 med Thorkild Hansens ankomst til Paris hvor arbejdet med fransk litteratur, fra Montaigne til Proust, førte til Resten er stilhed. Variationer over et tema af Shakespeare, 1953. Thorkild Hansen skrev artikler til Ekstrabladet, 1952-62 litterære anmeldelser til Information. Fra 1960 fik rejselivet stærkt tag i ham, og optegnelser i dagbogen blev til Pausesignaler, 1959, stemningsbilleder fra Sydeuropa, ligesom til Syv seglsten, 1960 der er frugten af Thorkild Hansens deltagelse i P.V. Globs arkæologiske udgravninger i Kuwait, og til En kvinde ved en flod, 1961, efter den nordiske ekspedition til Nubien; de to sidstnævnte dagbøger præges af gruppefællesskabet. Alle tre forenes, reviderede, i Rejsedagbøger, 1969.

Da havde Thorkild Hansen vundet ry for sine historiske dokumentationer, virtuost sammensat af trykt og utrykt materiale. Hver gang med holdning til emnet. Man mindes Voltaires ironi i Candide når Thorkild Hansen fortæller om Carsten Niebuhr og rejsefællers ulykkelige ekspedition 1761-67 til Det lykkelige Arabien, 1962: "Sandheden er en privatsag" (1,6). Den store biografi af Christian IVs modige og ulykkesramte ekspeditionsleder, Jens Munk, 1965, var forberedt ved Thorkild Hansens rejse til arktisk Canada 1964, beskrevet af Thorkild Hansen og Peter Seeberg i Jens Munks Minde-Ekspedition, 1965, og i Thorkild Hansens dagbøger, Vinterhavn, 1972. Trilogien Slavernes kyst, 1967, Slavernes skibe, 1968, og Slavernes øer, 1970 som indbragte Thorkild Hansen Nordisk råds litterære pris, har kolorit fra Thorkild Hansens rejser til Guldkysten 1965 og De vestindiske øer 1969. Så tæt er atmosfæren i slavebøgerne at læseren kan forledes til at slutte, at Danmark havde større aktivitet end andre nationer i den uhyggelige trafik. Efter tre års kildeundersøgelser udgav Thorkild Hansen det opsigtsvækkende værk, Processen mod Hamsun I–III, 1978 (filmatiseret 1996). Forfatterens beundring for stormennesket Hamsun er umiskendelig ligesom kritikken af norske institutioner. Skriftet har vakt heftig kritik, især i Norge, og givet anledning til nye publiceringer. Kurs mod solnedgangen, 1982 er en samling rejseskildringer fra bl.a. Canada og oplevelser i forbindelse med Hansens mangeårige arbejde for Røde Kors. Posthumt udkom Et atelier i Paris I-II, 1990 og Camus' død, 2004. Et udvalg af hans artikler er samlet i Genklang : rejser og portrætter 1959-89, 2001

Annonce

Thorkild Hansen arbejdede med en forskers ihærdighed og en digters fantasi. Selvsyn, af steder og tekster, giver hans brede fremstillinger episk stoflighed. Den effektjagende komposition i mange kapitler kan svække troen på historikeren, men ikke sløre billedet af den suveræne fortæller. I sine sidste år boede Thorkild Hansen mest i Frankrig, men opholdt sig gerne på Samsø om sommeren. Han døde under en sørejse i Caribien.

Familie

Thorkild Hansen blev født i Ordrup, døde i Caribien og er begravet på Samsø.
Forældre: arkitekt Jørgen Hansen (1898-1978) og Thyra Andersen (1893-1975). Gift 1. gang 12.7.1951 i Paris med Birte Lund, født 11.9.1928 i København, d. af forsøgsleder Aage L. (1900-46) og Lillian Thomsen (født 1905). Ægteskabet opløst 1971. Gift 2. gang 7.12.1978 i Tranebjerg, Samsø, med magister Birgit Jæger, født 24.8.1937 i Esbjerg, d. af direktør Harald J. (født 1904) og Camilla Elsebeth Wilhelmsen (født 1908).

Ikonografi

Tegn. af Hans Bendix udst. 1967. Foto.

Bibliografi

Thorkild Hansen: De søde piger. Dagbog 1943-47, 1974 og Søforhør : nærbillede af Thorkild Hansen, 1982. – Niels Lyhne Jensen i Nord. t. for vetenskap, konst och industri, Sth. 1971 417-25. Lars-Olof Franzén: Punktnedslag i da. lit. 1870-1970, 1971 148-58 195f. Jan Ståle Andersen og Henrik Poulsen i Lit. og samf., 1976 nr. 17-18 83-105. Søren Schou i Danmark 1965-75. En antologi, red. Peter Madsen, Lund 1977 137-58.

Referér til denne tekst ved at skrive:
F.J. Billeskov Jansen, Merete Harding: Thorkild Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290780