Svend Leopold, Svend Valdemar Leopold, 23.8.1874-29.10.1942, forfatter, journalist. Født i Hjørring, død i Kbh., urne på Søndermark kgd. L.s far var hotelejer, først i Vejle, senere i Kbh. hvor L. fik sin interesse for litteratur og teater vakt ved bekendtskaber med mange af samtidens kendte kulturpersonligheder, idet de kom og gik på Leopolds Hotel i Hovedvagtsgade. L. blev student fra Borgerdydskolen i Kbh. 1893, cand.phil. 1894 og rejste derefter en del, bl.a. i Tyskland, Frankrig og Italien. Han har udfoldet en omfattende journalistisk virksomhed, været medarbejder ved Politiken, Berl. tid., Verden og Vi o.fl.a. blade. Men det er som forfatter han gjorde sin hovedindsats. L. debuterede 1897 med Prinsesse Charlotte, en historisk roman om Frederik VII's mor der forvistes til Horsens efter skandalen med Edouard Du Puy og endte sine dage i Italien. Den efterfulgtes af en lang række historiske romaner, Enevold Brandt, 1900, Prins af Danmark, 1905, Prinsesse Mariane, 1930 og skuespillene Pro Patria, 1904 og Hos Grevinden, 1911. L. har dog også skildret sin samtid i Den store Eros, 1902, Vort Bourgeoisi, 1909 og Bureaukrater, 1916 der alle henter stoffet fra det fornemme Bredgadekvarter på Christian IX's tid. Til nutidsromanerne slutter sig Grevinde Hardenberg, 1915, Fru Lunde og hendes Døtre, 1924 o.fl.a., men L. er utvivlsomt bedst når han holder sig til historien, især kultur- og litteraturhistorien. En ikke ringe opsigt vakte Goethes Kat, 1906 hvor han lader kejserinde Josephines skødekat meddele sine indtryk af Napoleon og Goethe i slåbrok. Hovedværket inden for denne del af produktionen er den bredt anlagte skildring i fire bind af Ludvig Holberg, 1922–24; selv om den i lighed med de fleste af L.s arbejder af denne art ikke kan betragtes som historisk korrekt, giver den et interessant kulturhistorisk billede med ikke så lidt af Holbergtidens duft og stemning. Nævnes kan ligeledes Digteren og Nattergalen, 1929 om H. C. Andersen og Jenny Lind samt bøgerne om Søren Kierkegaard, 1932 og Grundtvig, 1933. Endelig har L. udsendt kritiske og litteraturhistoriske essays, hvori det ofte er lykkedes ham at finde udtryk for den ironi, ved hjælp af hvilken han efter eget udsagn har søgt at nå sandheds erkendelse: Vore Oldenborgere, 1907, Lavrbær og Roser, 1909, En Nat i Esrom, 1913, Omkring Parnasset, 1914, Tres Talenter, 1918. Der kan være noget stikkende over L.s spot, så det er ikke uden grund når han har samlet flere af sine kritiske betragtninger under fællestitlen Kaktusbøger; der kan også komme noget "andenhånds" over en produktion der i så udstrakt grad henter stof og inspiration fra litteraturen – L.s bøger bliver i virkeligheden ofte litteratur på litteratur. Men hvor han er bedst som i de tre bind memoirer, Erindringer fra min Barndom, Erindringer fra min Ungdom, Erindringer fra min første Forfattertid, har han skabt en form der helt er hans egen i det fint afbalancerede møde mellem selvironi og poetisk følsomhed, hvormed han har redegjort for sine lære- og vandreår.

Familie

Forældre: hotelejer Edmund August L. (1840–98) og Henriette Birgitte Hansen (1842–1925). Gift 31.1.1907 i Skt. Jørgensbjerg med Johanne Agnes Poulsen, født 22.5.1881 i Skt. Jørgensbjerg, død 2.11.1972 i Vindum, d. af gartner Hans Christian P. og Karen Johansen.

Ikonografi

Tegn. af Eigil Petersen (Kgl. bibl.). Mal. af Har. Moltke, 1927 (Vejle mus.). Tegn. af Otto Christensen, 1934 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

S.L.: Erindringer. Fra min barndom, 1927. Fra min ungdom, 1928. Fra min første forfattertid, 1928. - Oscar Geismar: Digterprofiler, 1916 209–21. G. Brandes: Fugleperspektiv, 1913 31–37. Sv. Lange: Meninger om litteratur, 1929 68f 100f. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig