Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sigurd Elkjær

Oprindelig forfatter PHes

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Sigurd Elkjær, Sigurd Kristian Elkjær, 6.2.1885-7.12.1968, forfatter. Født i Haurum, Hornborg sg. ved Horsens, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). E. voksede op i Havrum og Honum, to afsides liggende landsbyer vest for Horsens hvor mange af de gamle bondeskikke endnu holdtes i hævd, og gennem stedlige, folkelige fortællere som havde hørt til Evald Tang Kristensen bedste meddelere modtog han tidligt stærke indtryk af jysk almuekultur. 1904 tog han almindelig forberedelseseksamen i Horsens, aftjente derefter sin værnepligt som dragon og tog 1906 afgangseksamen fra rytteriets befalingsmandsskole i Jægersborg. 1910 tog han lærereksamen fra Den danske realskoles seminarium i Kbh. og påbegyndte sin pædagogiske virksomhed som højskolelærer i Mellerup ved Randers, men søgte allerede efter et års forløb over til folkeskolen og blev 1911 ansat ved Århus kommunale skolevæsen; fra 1925 lærer ved Hillerød skolevæsen; overlærer 1946-49. Medlem af bestyrelsen for Dansk forfatterforening 1950-52. Adam Oehlenschlogerlegatet 1957, Herman Bangs mindelegat 1967. – E. har udfoldet en omfattende forfattervirksomhed. Han debuterede 1915 med en fortælling fra Wallensteins tid Anders Grøn som efterfulgtes af endnu et par historiske fortællinger Hans Nielsen Smed, 1918 og Under Uvejret, 1922 samt af samtidsromanen Sejer, 1921, med iøjnefaldende selvbiografiske træk. Betydeligere end disse mindre arbejder er en række fortællinger fra Marsk Stigs tid Fedel og Plov, 1923, Rane og Kirsien, 1926 og Helle Arvidsdaller, 1928, som af hensyn til handlingens kronologi må læses i omvendt rækkefølge; derefter fulgte atter et par mindre arbejder, bl.a. en folkelig underholdende jysk kærlighedshistorie Jakob og Hagar, 1935. 1936 vandt E. førstepræmien i en nordisk romankonkurrence med Mellem Hav og Fjord, 1936, hvis handling udspilles på en lille ø i Horsens fjord omkring århundredskiftet og videreføres i Et Muldskud i Havet, 1937 og Landfast, 1938. I et par af sine senere romaner Niels Tambours Datter, 1940 og Jens Rytter, 1941 har E. fortalt om nogle af sine forfædre, ligesom han i en samling noveller og skitser Bønder, Præster og Herremænd, 1942 har meddelt selvbiografisk stof fra sine lære- og vandreår. Blandt hans øvrige værker kan fremhæves romanerne Nyt Liv, 1945 og Else Marie, 1953 samt novellesamlingen Tårnduer, 1955. Den fortrolighed med den østjyske almue, dens kultur og tilværelse gennem tiderne som er udsprunget af barndomsårenes nære forhold til hjemegnens gamle bønder og uddybet gennem ungdoms- og manddomsårenes historiske og folkloristiske studier giver E.s digtning dens særpræg.

Familie

Forældre: lærer Søren Peder E. (1848-1938) og Kirsten Sørensen (1851-1924). Gift 15.11.1911 i Hornborg med Hildeborg Marie Bie, født 26.7.1885 i Hornborg, død 3.4.1960 i Kbh., d. af gårdejer Laurs B. (1852-1924) og Nielsine Madsen (1845-1933).

Udnævnelser

R. 1954.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

S. E. i Den nye lit. I, 1923-24 134-36. – Cai M. Woel: Troubadourer II, 1934 146-51. H. P. Hansen: S. E" 1943. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peder Hesselaa: Sigurd Elkjær i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289096