Signe Bjørner

Signe Bjørner, 10.3.1877-13.2.1958, samfundspolitisk forfatter, redaktør. Født i Nykøbing F, død i Kbh., urne på Bispebjerg (urnehal). Forældrene rejste o. 1880 til USA og B. fik sin første skolegang hos pastor Th. Helveg i Neenah, Wisconsin, men kom derefter i amerikansk skole i Chicago hvortil forældrene flyttede. 1894 kom hun til Danmark for at besøge slægten og få videre uddannelse på Askov højskole. Hun blev dér og gennem morbrødrene, Højskolebladets grundlægger Konrad Jørgensen, stifteren af Fællesforeningen for Danmarks brugsforeninger Severin Jørgensen og forsøgsleder Karl A. Jørgensen, grebet af ånden i højskolen, andelsbevægelsen og den levende form for folkeligt samvirke i det hele taget. Gennem samarbejdet med sin mand som hun traf på Askov vinteren 1895–96 og blev gift med året efter blev hun i særlig grad optaget af georgeismen. Sammen med sin mand skabte hun et hjem der, præget af grundtvigsk livssyn, blev et midtpunkt for udbredelsen af grundskyldstankerne og Henry Georges øvrige socialøkonomiske ideer. 1902 var B. medstifter af Henry George foreningen, og 1910–47 var hun med enkelte afbrydelser foreningens sekretær – i mange år med sit hjem som sekretariatskontor. I kraft af sin usædvanlige arbejdsevne, sin inciterende indflydelse på medarbejdere nær og fjern og sin inspirerende udtryksform mundtligt og skriftligt blev hendes betydning for georgeismens udbredelse i Danmark meget betydelig. 1919 var hun medstifter af retsforbundet og havde en væsentlig indflydelse på udformningen af dets program. 1921 stiftede hun Det frie Blad og redigerede det i 12 år, og 1941–45 redigerede hun Henry George foreningens medlemsblad Grundskyld. 1934 udkom hendes historiske skildring af Henry George bevægelsens indsats i Danmark En Verdenstankes Vækst i vort Folk. Her redegjorde hun også for overretssagfører Johan Pedersen tanker om fri valgret og kvalitetsmetoden ved afstemninger, en valg- og styremetode som hun, ivrigt optaget af, havde været med til at gennemføre i Henry George foreningen og senere i retsforbundet. Under besættelsen 1940–45 tog hun initiativet til bogen Folkestyrets Veje ude og hjemme, 1942, redigerede den og skrev selv visse af dens afsnit. – Ud fra sin grundtvigske livsholdning og som mor til syv børn var hun stærkt interesseret i pædagogik. Hun var medlem af den af undervisningsminister Jacob Appel nedsatte kommission om reformer i folkeskolen og sad i en årrække i værgerådet for østre storkreds og i børnehavernes repræsentation i Frobelforbundet. En vidtstrakt foredragsvirksomhed udøvede hun herhjemme og i USA, England og Sverige om højskole, friskole, andelsbevægelse, husmandsbevægelse, jordreformer og folkestyre.