Sally Salminen

Sally Salminen, Sally Alina Ingeborg Salminen, 25.4.1906-18.7.1976, forfatter. Født på Vårdö, Åland, død i Kbh. S. forlod folkeskolen 1919 og blev derefter ansat i butik: indtil 1924 på Vårdö, derefter tre år i Sverige og fra 1927–30 atter i hjemsognet, først som ekspeditrice, senere – efter at have uddannet sig gennem et korrespondanceinstitut – som bogholder og kasserer ved Mariehamns Andels-handel. I foråret 1930 emigrerede hun til USA og tog først plads som husassistent uden for New York, senere i selve byen. Sommeren 1934 tilbragte S. ved Atlanterhavskysten syd for New York, hvor hun påbegyndte romanen Katrina. 1936 rejste hun tilbage til Ålandsøerne, blev gennem sit ægteskab dansk statsborger og boede siden 1940 i Danmark. Med sit debutværk, den prisbelønnede roman Katrina, 1936 (da. 1937), valgte S. miljø og metode for sit øvrige forfatterskab. Hun var selv af gammel bondeslægt og digtede dens traditioner og egne ungdomsoplevelser ind i historien om en østerbotnisk bondedatter der falder som offer for en uduelig ålandsk sømands pralerier men siden konsekvent deler sit liv med ham i den største elendighed. Bogen gjorde S. verdensberømt; den blev oversat til 21 sprog og udkom i store oplag. -Den ubearbejdede hverdagsstil og en stigende social-etisk bevidsthed har domineret de fleste af S.s følgende bøger, således romanerne Den långa våren, 1939 (da. Den sene Vaar, 1940), På lös sand, 1941 (da. Mands Trods og Kvindes Tro, 1941) samt den noget langtrukne selvbiografiske serie i fire bind om Lars Laurila, 1943ff (da. 1944ff). Også Barndomens land, 1948 (da. Barndommens land, 1949) har selvbiografiske træk men er på grund af dette materiales mangelfulde kunstneriske bearbejdelse uden de første romaners sproglige disciplin og indre spænding. En kunstnerisk fornyelse fulgte derimod med romanen Prins Efflam, 1953 (da. s.å.). Det er både en psykologisk studie i personlighedsspaltning og en delvis symbolsk, delvis realistisk skildring fra efterkrigstidens Bretagne der med betydelig episk styrke behandler ondskabens problem. Handlingen er henlagt til et livligt og indgående skildret fiskermiljø ikke ulig det ålandske som S. igen vender tilbage til i romanen Vid havet, 1963 (da. Ved havet, s.å.) der ligeledes behandler en række moralske problemer i forholdet mellem mennesker. Uddrag af S.s læseværdige erindringer, Upptäcktsresan, 1966 og Min amerikanska saga, 1968, kom 1967 på dansk som Flugten til Amerika; 1972 fulgte bindet I Danmark, 1974 Världen öppnar sig.

S. nåede aldrig højere som forfatter end i det kraftfulde portræt af den heroiske, opofrende kvindeskæbne, Katrina, udført aldeles uden patos eller sentimentalitet, en erkendelse hun selv har udtrykt således i selvbiografiens sidste bind: "Om det er korrekt, at min debutbog "Katrina" er mit bedste værk, mit eneste helstøbte romanværk, så er det fordi det er min eneste absolut selvstændige bog. En bog skrevet fuldstændigt uden ydre påvirkning. Uden frygt. Med kampmod!" – S. modtog 1937 det svenske litteraturselskab i Finlands pris, 1953 Ingrid Jespersens legat, 1967 Tagea Brandts rejselegat og 1970 Harald og Astrid Ehrencron Kiddes legat.