Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Søren Hansen Tvilling

Oprindelig forfatter NSch
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Søren Hansen Tvilling, 1600-24.12.1633, forfatter, musiker. Født i Helsingør, død sst. T.s slægt synes at have haft nær tilknytning til Helsingør; både faderen og en farbror forekommer jævnligt i byens offentlige protokoller. Selv kom T. 1618 til Kbh. hvor han fandt optagelse i Christian IVs kapel som sanger. Han nåede hurtigt op på en for en dansk sanger stor løn og må følgelig have gjort god fyldest, men blev alligevel 1627 ramt af den almindelige reduktion af sangerkorpset. Han fik tilladelse til at søge præsteembede i stedet, opnåede dog ingen stilling, men blev 1631 genansat ved hoffet omtrent samtidig med at han havde fået et degnekald ved Kronborg som han fik lov at besørge ved stedfortræder. 1634 omtales han i Marie kirkes regnskaber som "forrige klokker", og det ses at der under hans sygdom er udbetalt ham understøttelse. – T. kendes fra en række småskrifter som digter på modersmålet. Af de åndelige og moraliserende digte: Et Pligtanker, 1626, Naade oc icke Reet, 1627, En Enfoldig Forandring, 1628, Det himmelske Veck op, 1630 og Bedrøffuede Enckers ny Aarsgaffue, s.å. ser man hans evne til at forme et mindre vers og til i djærve vendinger, ofte i dialogform, at ridse et billede op. Ud fra et konservativt livssyn dadler han de nye modestrømninger som i trediveårskrigens dage nåede os fra Tyskland og Frankrig. Særlig kommer hans indstilling frem i den verdslige satire Quid tua? det er: Hvad kommer det dig ved?, 1631 der på en lystig måde, men med en underbund af alvor kritiserer den nye tids umoraliteter og fremhæver de tider hvor den fromme og ærlige Hr. Simplex regerede, før Mester Rænkenist holdt sit indtog i alle huse. Quid tua? ... er en af de tidligste danske verdslige satirer; den udmærker sig endnu ikke ved digterisk elegance, men behandler sit emne i fyndige lignelser og er rig på ordsprogsagtige vendinger der holdt sig levende gennem lange tider. Digtet tager, som T. også betoner i sit forord, ikke sigte på bestemte personer, men er "skreven alle ... uskyldige til Tjeneste og Tidsfordriv og den som kender sig skyldig til en snar og sand Omvendelse"; alligevel opstod der formodning om at T.s død skyldtes en afbankning som en formentlig portrætteret gav ham. Dette må, efter at visen nu kendes i tryk 1631, kunne afvises.

Familie

Forældre: Hans Mogensen T. (død 1646). Gift Lisbet som overlevede ham.

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1627-29, 1929 651; 1630-32, 1932 399. – K. L. Rahbek i Minerva, 1794 III 348-51. R. Nyerup og K. L. Rahbek: Den danske digtekunsts hist. III, 1805 1-8. S. Birket Smith i Danske saml. 2.r.II, 1872-73 242f. J. Paludan: Fremmed indflydelse på den da. nationallit. i det 17. og 18. årh., 1887 138 355. Angul Hammerich: Musiken ved Chr. IVs hof, 1892 85-88. V. Hostrup Schultz: Helsingørs embeds- og bestillingsmænd, 1906 113. Solveig Tunold i Nord. t. för bok- och biblioteksväsen XXIII, Upps. 1936 135-65. F. J. Billeskov Jansen: Danm.s digtekunst I, 1944 (2. udg. 1964) 152f. – Papirer i Kgl. bibl. (jfr. Nanna Schiødt m.fl.: Hagens saml. i Det kgl. bibl., 1981).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Schiørring: Søren Hansen Tvilling i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298639