Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Corydon

Oprindelige forfattere MeHa og UAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Robert Corydon, Robert Peter Jes Corydon, 15.5.1924-21.8.1984, forfatter. Efter at have forladt Frederikssund mellem- og realskole var Robert Corydon tre år i handelslære før han 1.9.1941 påbegyndte en journalistisk uddannelse på Roskilde Avis. Ansættelser på Næstved Avis 1943 og Ude og Hjemme 1944 efterfulgtes 1945-46 af et højskoleophold på Askov. 1946 debuterede han som forfatter i Politikens tillæg Magasinet og fortsatte i øvrigt efter højskoleopholdet som journalist ved forskellige blade: Bornholms Avis 1947 og Ude og Hjemme 1948-51. Senere ansat ved Helsingør Dagblad 1958, Aktuelt 1960 og Hjemmet fra 1968.

Robert Corydons bogdebut fandt sted 1950 med digtsamlingen Hænderne, efterfulgt af Fuglespor, 1952, Landskab med huse, 1953, Skrænten mod havet, 1955 og Krybet og sommerfuglen, 1958. Naturen, fortrinsvis de nordsjællandske landskaber har i disse lyriksamlinger været den store inspirationskilde. Han søgte ind i den, smeltede sammen med den, undertiden i en længsel tilbage til barndommens land. Som modpol til naturen sættes den moderne civilisation. Fra de første samlingers tunge metaforik bevægede Robert Corydons naturbilleder sig efterhånden hen mod en dristigere surrealisme hvor natur og underbevidsthed løber sammen. Fra samling til samling bliver hans sprog forenklet i retning af haikuagtige og konkrete digte, længe før denne stil lanceredes som skole. Billedsproget er i samlingerne Fragtbrevet, 1961, og Karambolage, 1966, blevet dristigere, mere modernistisk, og i Calligrapoetica I og II, 1969 og 1973, finder man billed- og bogstavdigte. I tråd hermed forsøgte Robert Corydon sig som maler. De prosalyriske tekster i Jeg var her næsten ikke, 1972, og Bogstaver i græsset, 1974, har Skriften som tema, mens nogle af digtene i Som om, 1976, diskuterer digtets art og funktion. Hans sidste digtudgivelser blev En måde at dø på, 1979, Nedslidningen : et digt, 1981 og Noget i luften, 1981. Til trods for den stigende sproglige konkretisering forblev Robert Corydon dog egentlig symbolist, men vel at mærke i en ydre beskrivende stil der giver forfatterskabet et helt eget præg og originalitet.

Familie

Robert Corydon er født i København; begravet på Hellebæk kirkegård.

Annonce

Forældre: fotograf Jacob L. C. (1871-1956) og Anna Henriette Petersen (født 1887). Gift 30.5.1946 med Gerda Gynt Hansen, født 6.2.1926 i Kerteminde, d. af forretningsfører Thorkild Hækbøl H. (født 1900) og Esther Nyborg Andersen (1902-37).

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard (Kgl. bibl.). Foto.

Bibliografi

Synets flod. Udvalgte digte, 1963. - Torben Brostrøm: Versets løvemanke, 2. udg. 1964 64-76 153-55. Stig Krabbe Barfoed i Danske digtere i det 20. årh. III, ny udg. 1966 568-72. Poul Skotte i Bogens verden, 1968 615-17. Steffen Hejlskov Larsen: Om at læse moderne poesi, 3. udg. 1969 79-87.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Uffe Andreasen: Robert Corydon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288547