Poul F. Joensen

Poul F. Joensen, Poul Frederik Joensen, 18.11.1898-27.6.1970, forfatter. Født i Sumba, død i Tvøroyri, begravet sst. J. var fra barndommen beskæftiget med bonde-arbejde på faderens gård og sejlede i fangstsæsonen med færøske fiskeskibe før han 1914 rejste til Torshavn hvor han 1917 tog eksamen på Færøernes seminarium. Efter endnu et par års landbo- og fiskeriarbejde tiltrådte han en lærerpost i Frodba hvor han virkede til 1919, da han sagde stillingen fra sig fordi han ikke kunne forlige sig med skolens religiøse og sproglige tvang. Han bosatte sig derefter i Froðba som jorddyrker og husmand, samtidig med at han gav sig en frodig polemisk og digterisk virksomhed i vold. Sine digte og artikler offentliggjorde han i blade og tidsskrifter; de udkom efterhånden også i bogform: 1924 samlingen Gaman og álvara, 1942 Millum heims og heljar (forøget udg. 1947), 1955 Livsins kvæði, 1967 Ramar risti hann runirnar, og 1963 en samling fortællinger og frasagn, Seggjasøgur úr Sumba.

J. er ligesom sin store forgænger blandt færøske digtere, J. H. O. Djurhuus, en rebel der svinger spotterens pisk over det fordomsfulde og på mange måder intolerante landsby- og købstadsamfund han er udgået fra, og ligesom Djurhuus hengiver han sig i sin protestholdning til en vis sværmerisk heltedyrkelse. Men mens forgængerens helteskikkelser er af mytologisk eller sagnhistorisk oprindelse finder J. sine idealer blandt håndgribelige hverdagens helte, hvis notoriske bedrifter på havet eller i fjeldene han med fynd og elokvens, undertiden dog på noget vel hastemt vis, anskueliggør i sine medrivende prosafortællinger Seggjasøgur (heltesagaer). – Som lyriker råder J. ikke over forgængerens udsøgte poetiske sprog- og formsans, men hans frygtløse og usødede satire over sin samtids småborgerlige selvtilfredshed, hykleri og sekteriske dømmesyge er effektfuld og har virket ansporende på den mere kritisk opvakte og kontroversielt sindede ungdom. – Blandt J.s arbejder i bunden form er nogle smukke passionerede kærlighedsdigte. I dansk oversættelse foreligger digtet Jarðaferðin ved Otto Gelsted.