Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Chievitz

Oprindelig forfatter UAn

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Poul Chievitz, 19.6.1817-6.8.1854, forfatter. Efter at have forladt Efterslægtsselskabets realskole blev C. uddannet som handelskontorist i forskellige firmaer, bl.a. på Berlingske Tidendes avertissementskontor, og boede en overgang i begyndelsen af 1840erne i Kalundborg. 1848 blev han skriver ved intendanturen, 1849 regnskabsfører ved Ryes brigade som han fulgte i felten for derefter at blive ansat på krigsministeriets kontor. 1850 besøgte han Paris for at studere teater. Han blev aldrig gift men var forlovet to gange: første gang med Annette Tronier (1828-1900) der 1847 ægtede officeren Wilhelm Kauffmann, anden gang med skuespillerinden Amalie Price (Amalie Hagen) (1831-92) der senere (1862) giftede sig med lægen Christian August Hagen. De to forlovelser kom til at spille en stor rolle for hans forfatterskab. Mens det første forhold blev en skuffelse var det andet der varede til hans død lykkeligt.

C. var uden akademisk uddannelse, men havde ved selvstudium erhvervet sig almene kulturelle kundskaber, og hovedsprogene læste han uden besvær. Allerede i skolen grundlagdes hans livslange teaterlidenskab, og han forsøgte som unguden held - at gå skuespillervejen. 1840 traf han i Academicum sammen med en gruppe politisk og æstetisk interesserede unge, først og fremmest M. Goldschmidt. På C.s forslag stiftedes her tidsskriftet Corsaren hvortil han selv bidrog med en enkelt artikel i det første nummer: Samtale imellem en Skolelærer og en af hans Elever der skulle komme til at lægge tonen for hele bladets dobbelttydige humor. Videre medarbejderskab umuliggjordes af C.s ansættelsesforhold.

Det traditionelle billede af C. viser en æstetisk interesseret dagdriver der skrev ualvorlige, pikante forællinger. Den ladhed der lå over ham, og som han har skildret i flere af sine personer var imidlertid et ydre skin som langtfra dækkede hans egentlige flid og holdning. Sagen var at C. p.g.a. sin opvækst og trods sine studier aldrig følte sig integreret i den akademiske samfundsklasse han kom til at færdes i. Det resulterede i en utilpassethed der i hans ydre færden tog form af dump protest, men som også førte til et for tiden usædvanlig skarpt blik for det moralske hykleri og de tomme konventioner der herskede i borgerskabet og derfra afspejledes i tidens litteratur. I boheme-attituden gav han og den gruppe han omgikkes (kaldet "Stokken") udtryk for en længsel efter et friere liv i moralsk og social henseende. Tidens dobbeltmoral og ufrihed kom, således så C. det, klarest til udtryk i det førægteskabelige forhold mellem kønnene, institutionaliseret i forlovelserne. I romaner og skuespil kredser han til stadighed om borgerskabets forlovelsespar, ironiserer over deres biedermeier-idylliske overflade og skildrer med en for tiden ukendt realisme dens nødvendige følge: de skjulte forbindelser mellem de unge mænd og deres hel- eller halvprostituerede veninder. En speciel type nød C.s fulde foragt: den æstetiske, litterære student der lever og ånder i ideale diskussioner. Han benytter denne type til udfald mod den del af tidens danske og udenlandske litteratur der befordrede den småborgerlige, viktorianske moral, fx fru Gyllembourg, E. Flygare-Carlén og E. Bulwer. Det enestående ved C. er imidlertid at han direkte udpeger de materielle vilkår som bestemmende for samfundsmoralen: "Det er kun Omstændighederne, der danne Graderne af Dyden." Efter at en af C.s romanpersoner af sociale grunde bliver forstødt som ægteskabskandidat følger bogens morale: "Af en ulykkelig Elsker kan blive en fortrinlig Revolutionair. Kjæmpede han før med af Princip, faaer Principet nu en klippestærk Allieret i Hadet; Had imod de sociale Forhold, paa hvilke hans Kjerlighed strandede; Had imod de Rige og Mægtige." Ikke blot i sine realistiske skildringer men også i de mange ansatser til en positivistisk livsanskuelse er C. i sine værker fra 1840erne en forløber for den senere naturalistiske digtning.

Annonce

C. debuterede 1845 med fortællingen Saaledes forholder det sig med den ironiske undertitel Nytaarsgave for Forlovede og under pseudonymet "Annette T-" der er en direkte hentydning til hans første forlovede. Den lille roman handler om det unaturlige i forlovelsesperiodens kyskhed, ligesom hans næste frembringelse, komedien Venskab og Kjærlighed, 1847, opført på Det kgl. teater. Samme år (på titelbladet dog 1848) udkom C.s kendteste værk, romanen Fra Gaden, der er et angreb på forløjetheden i den borgerlige moral. Samme tema og persongalleri finder vi i hans betydeligste dramatiske arbejde, vaudevillen For Alvor, opført på Casino 1851, trykt 1852. Her som i de to andre vaudeviller En høiere Dannelses-Anstalt, 1850 og En Fortid, 1852 var Adolph v. der Recke medarbejder, i den sidste tillige H. V. Kaalund. Reckes bidrag omfattede dog sandsynligvis kun viserne. I C.s sidste prosaarbejde, føljetonromanen Japhet, der søger sig en Kone (Dagbladet 1851, bogform 1852) genfinder man skildringerne af både dydsirede og lystne unge par, men nu i en mere uprætentiøs ramme hvor den blotte morskab er blevet det vigtigste. Den samme udvikling i forfatterskabet bort fra det direkte samfundskritiske kommer til udtryk i det patriotiske syngespil Lodsen, 1851. I en morsom litteraturkomedie Det kjedelige Drama, 1854 har C. endelig direkte satiriseret over den moraliserende og docerende danske skuespildigtning, som han fandt den hos Carsten Hauch, Jens Christian Hostrup og Sille Beyer. Ud over disse originale arbejder var C. en meget flittig teateroversætter og -bearbejder, ofte i samarbejde med Adolph v. der Recke. Kun 37 år gammel døde C. af tuberkulose. Han havde i sin tid vakt betydelig opsigt og forargelse, men blev hurtigt glemt af litteraturhistorikerne. Det enestående ved hans indsats var at han ikke angreb samfundsmoralen ud fra et højere idealt stade således som det var almindeligt i 1840erne, men at han ville afsløre de reelle sociale og moralske forhold i datidens Danmark. Titlen på hans første fortælling, Saaledes forholder det sig, kunne stå som motto for hans hele stræben efter, i en ikke altid kunstnerisk vellykket produktion, at befri samfundet for forstillelsen og forløjetheden.

Familie

Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Trin.), begravet sst. (Ass.).

Forældre: kaptajn, skoleinspektør, senere toldbetjent Johan Heinrich Poulitsky C. (1777-1843) og Witta Hedevig Møller (1778-1860). Ugift. - Farbror til J. H. Chievitz.

Ikonografi

Mal. af F. L. Storch, 1849 (Fr.borg). Litografi af I. W. Tegner, 1855, efter daguerreotypi, i træsnit af H. P. Hansen, 1886

Bibliografi

M. Goldschmidt i Nord og syd, 1856, IV 217-26. Samme i Livs erindringer og resultater I, 2. udg. 1965, 139- 48, 211-13. Kr. Arentzen: Fra yngre og ældre dage, 1886. Jul. Clausen i Ny jord II, 1888 481-90. Svend Leopold: Omkring parnasset 1914, 7-10. K. F. Plesner: Gode klerke, 1944 127-34. - Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen: Poul Chievitz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288215