Peder Topp Wandall

Peder Topp Wandall, 25.12.1737-5.10.1794, forfatter, bogsamler. Født i Nyborg, død i Kbh. (Nic), begravet sst. (Nic. kgd.). W. blev student 1756 fra Nyborg, fik Kommunitetet og Regensen, tog 1765 baccalaureusgraden og blev 1771 amanuensis (underbibliotekar) ved kongens håndbibliotek. Navnlig i sine yngre dage udfoldede han en omfattende virksomhed som oversætter bl.a. af franske syngestykker, af tyske forfattere som Chr. F. Gellert, G. E. Lessing, C. M. Wieland o.fl., ligesom han selv forsøgte sig som digter. Hans femakts-stykke Stedmoderen, 1767, er et borgerligt, rørende drama om dyd og ædelhed (Leanders svigerfar hedder ligefrem Hr. Ædelmod); det er ubetydeligt, men opførtes dog tolv gange 1767-68. Desuden skrev W., der også var en meget benyttet kantatedigter, navnlig til kongelige fødselsdage, en dramatisk bagatel Den fierde September, et Hyrdestykke til Juliane Maries fødselsdag 1778. W. var medlem af det selskab der udgav Det Almindelige Danske Bibliothek hvori han fik trykt enkelte af sine smådigte, ligesom han i Minerva 1790 offentliggjorde tre folkevise-pasticher om Fr. Numsens bedrifter i Finland. Som forfatter til De tre Skrædere eller Forsøg til en nedrig komisk Fortælling i Riim. Første Bog, 1792, er han blevet kaldt en anden Wessel; men trods sit ringe omfang virker fortællingen langtrukken med sine idelige, umotiverede digressioner. W., der 1777 var medstifter af Det genealogiske og heraldiske selskab, har gjort sit navn kendt som historisk skribent gennem de velskrevne biografier i pragtværket De paa Jægerspriis ved Mindesteene hædrede fortierne Mænds Levnets-Beskrivelser I–II, 1, 1783– 94, der desværre blev en torso; kobberpladerne til bind II tilintetgjordes ved Christiansborgs brand 1794, kun nogle få sæt prøvetryk reddedes, og W. nåede inden sin død s.å. kun at udgive et hæfte af dette bind uden tavler. Værket var, ligesom selve mindesmærkerne, bekostet af arveprins Frederik, og Ove Høegh-Guldberg, der vistnok var den egentlig drivende kraft i foretagendet, havde for første binds vedkommende gennemgået teksten og modereret den panegyrik som emnet uvilkårligt måtte indbyde til. Som indledning havde W. forsynet bogen med en historisk-topografisk beskrivelse af Jægerspris og en beretning om oldtidshøjenes udgravning. Et andet fortjenstfuldt arbejde fra W.s hånd er de to litteraturhistoriske afhandlinger Efterretning om danske Skuespil der indleder de to første bind af Gyldendals samling Nye originale Skuespil (1776-78); det er det ældste forsøg på en dramaets historie i Danmark. Afhandlingerne omfatter 1500- og 1600-tallet og indeholder udførlige handlingsreferater og tekstprøver af de skuespil W. har kendt. Særlig værdifulde er de tolv sider han aftrykker af Terents' Eunuchus i dansk oversættelse fra ca. 1600, eftersom håndskriftet han havde købt efter Terkel Klevenfeldt, brændte 1794 sammen med W.s ypperlige danske bibliotek. Dette, som han havde solgt til Jacob Scavenius, men betinget sig at beholde til sin død, stod i de værelser han beboede på Christiansborg, og "beskjænket som han næsten dagligen var", fik han intet reddet af de over 13 000 bind det bestod af. C. Pram siger at han var "saa snydefuld, at han neppe kunde lade sig selv redde for Ilden". Kort efter døde han og fik det eftermæle at han var munter og flittig, "en god, from, tjenstagtig Mand, som aldrig talede ilde om eller fornærmede nogen". – Tit. professor 1784.