Peder Kofod Trojel, Peder Kofod Trøjel, 5.5.1754-9.11.1784, forfatter, jurist. Født i Fuglevig præstegård, Vissenbjerg sg., Odense amt, død i Fåborg, begravet sst. T. blev student 1768 fra Odense, tog 1773 juridisk eksamen, var derefter juridisk manuduktør, huslærer på Holstenshus, blev 1775 prokurator for Kbh.s hof- og stadsret samt for alle over- og underretter i Danmark, 1777 første juridiske dekan ved kommunitetet og inspektør ved Regensen og tog 1779 den juridiske doktorgrad. At Lauritz Nørregaard s.å. blev foretrukket som adjunkt ved det juridiske fakultet var en skuffelse T. vanskeligt kunne overvinde. 1782 blev han byfoged i Bragernes og Strømsø i Norge (det nuværende Drammen), men før bestallingen var udstedt blev embedet som byfoged i Fåborg og herredsfoged i Salling hrd. ledigt, han fik da s.å. dette i stedet for og skal i den korte tid han levede være blevet en afholdt embedsmand. Som jurist har T., foruden disputatsen De acquisitione juris in re juxta leges Danice et Norvegiæ, 1779, udgivet et par praktiske håndbøger Alphabetisk Register efter Bulls Maade over Love, Forordninger etc. I, 1777 (fortsat af Laurids Fogtman) og Commentære eller Forklaring over den Danske og Norske Lovs Første Bog I–II, 1780-81. – Som digter har T. stået i skygge af broderen P. M. Trojel, skønt hans talent ikke synes ringere. Ligesom denne var han medlem af det danske litteraturselskab, har også skrevet en Ode til Indfødsretten, klubviser og anden lejlighedspoesi. Særegen for ham er hans digteriske benyttelse af nordisk mytologi og Nordens oldtid i det hele taget, fx i drikkevisen Var Odin ei den viseste i Norden?, Sang til fierde September 1778 (Mild vendte Thor med As og Frei tilbage), romancen Skiøn Sigrid og Helt Othar og En Veddesang. Ved Frode Fredegodes Hof, begge med emner fra Saxo. Sidstnævnte digt er offentliggjort i Almindeligt dansk Bibliothek (1780) hvor han også (1778) optræder under pseudonym Eivind Skaldaspilder den yngre eller blot Eivind, hvormed han undertegner Ode. Til min Skrædder "som een af dansk Vittigheds competenteste Dommere troede at være af Wessel". Johan Herman Wessel og G. A. Burger synes at have stået fadder til Romance. For visse mod visse der skildrer herremanden Trækholts gyselige endeligt med et djærvt og diabolsk humør som man ikke finder i broderens arbejder.

Familie

Forældre: sognepræst til Vissenbjerg Thomas T. (1702-69) og Elisabeth Ancher (død 1793). Gift 17.11.1784 i Fåborg med Henriette Wilhelmine Schmaltz, født 1.12.1753 i Odense, død 7.3.1833 i Fåborg, d. af regimentsfeltskær Frantz Herman S. (ca. 1697-1757) og Catharina Magdalena Smidt (1712-92). – Bror til F. W. T., J. K. T. og P. M. T.

Ikonografi

To klippede silhouetter, den ene af C. Limprecht fra 1780erne (Kgl. bibl.), efter denne radering 1801 og træsnit 1886. Klippet silhouet (Fr.borg).

Bibliografi

Udv. digte af P. M. og P. K. Trøjel I–II, 1801 (heri biografi af F. W. Trojel og karakteristik af K. L. Rahbek). K. L. Rahbek i Den danske tilskuer XVI, 1, 1806 375-85. Månedsskriftet Ny Minerva, 1807 III 20-25 30f 36-56 143-51. (Fr. Barfod:] Poetisk læsebog, 1835-36 571-75. Fr. Rønning: Rationalismens tidsalder II, 1890. H. Hjorth-Nielsen: Danske prokuratorer 1660-1869, 1935 (rev. udg. 1977) 335f. Hakon Muller i Fyns stiftstid. 27.3.1941.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig