Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Palle Lauring

Oprindelige forfattere MeHa og OLun

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Palle Lauring, 16.10.1909-3.10.1996, forfatter. Palle Lauring ville have været arkæolog, læge, grønlands-forsker eller huslærer i Lissabon, men blev ingen af delene – og dog det hele inden for en frodig fantasis rækkevidde. Skribentkursen var lagt hjemmefra. Begge forældre skrev. Palle Lauring var som barn lidt af en dagdrømmer hvilket gjorde forholdet til skolen noget fjernt. Til gengæld blev vidtstrakt selvlæsning og museumsstudier hans private universitet. En realeksamen fra Frederiksberg gymnasium 1927 fulgtes af diverse kursusfremstød for at erhverve en studenterhue. Et besøg hos direktør M. Mackeprang på Nationalmuseet for at komme til at grave resulterede i en elskværdig afvisning og belæring om at man kun beskæftigede akademikere. Efter faderens råd kom Palle Lauring til Haderslev seminarium 1930–35. Her fik han en tumleplads i elevbladet Heimskringla. I ferierne rejste han til Gotland, Norge og Lapland, senere til Genève, Venezia, Firenze, Rom og Paris.

Midt i 30erne tog skriverierne en alvorlig vending. Palle Lauring baksede med en stor roman om tidens og jeg'ets problemer. Efter ti års forgæves forsøg tog han fat på en roman om soldaterkejsertidens Rom, og på ti dage var debutbogen Vitellius klar i første gennemskrivning. Successen var fastslået da Hans Brix skrev: Palle Lauring har oplagte muligheder, tilmed dobbelte. I mellemtiden var Palle Lauring fra 1937 blevet ansat ved Københavns kommunale skolevæsen. Efter vikarperioden knyttedes han til Vigerslev allés skole hvor han virkede endnu 13 år efter debuten inden han 1957 søgte prøveorlov efter at have skrevet mere end den første snes bøger. Hans første bøger er fiktion, historiske, siden nutidsromaner. Den svære bog nr. to Borger Alexandre, 1946 levede op til debutkritikken. Særlig personlig forekom den tobinds 1500tals-roman Den gyldne gren, 1948 der begynder i Øm kloster og går over Husum og Genève til Rom og tilbage, en lægeroman med et par hengivne portrætter af ældre ræsonnører. I deres mund lagde Palle Lauring sit vitalistiske budskab, på samme tid oprørsk og praktisk-fornuftstyret. Den historiske romanafdeling slutter med I denne nat, 1950 fra Filip IIs Spanien og med et portræt af Christian IIs dronning Elisabeth af Danmark, 1955.

Men ind imellem disse udgivelser begyndte stedse hyppigere at blande sig bøger af ikke-fiktivt indhold. Det gælder Rejse i Norge, 1949 og Danmark i Skåne, 1952. En slags sidestykker til Skånebogen er Danelagen, 1957 og Dansk Vestindien, 1978. I 1961 og -62 var det henholdsvis Etruskernes land og Ægypten Palle Lauring havde besøgt og beskrevet, fremmede farver på paletten som kontrast til alt det danske han arbejdede med, dels en syvbinds Danmarksbeskrivelse (1956–62) med skiftende tegnermedvirken, dels et af hans hovedværker, solofortælling af rigets krønike, en ufuldendt Danmarkshistorie i ti bind, 1954-79, fra de første menneskespor, De byggede riget, og frem.

Annonce

Såvel topografisk som historisk er handskerumsføreren Her skete det I-III, 1966–74 hvor Palle Lauring gør holdt hundredvis af steder ude i landet for at gøre historien nærværende hvad han også gjorde på sine rejser som folkelig foredragsholder, som fortæller i radio og TV og som forsker. Han forstod kunsten at vække publikums erkendelsestrang, og der blev lyttet når han fortalte historie. Som folkelig historiker sluttede han sig således til traditionen fra Fr. Barfod,Johan Ottosen og T. Troels-Lund. Palle Lauring var altid såvel i tale som skrift veloplagt. I retskrivning og stil var han suverænt sin egen, uforbeholden og djærv, let begribelig og sikker på læserkontakt fordi den tilsyneladende var spontan mundtlig – takket være et bevidst og utrætteligt arbejde herpå Hans interesse i historien var det enkelte menneske -ofte vil man finde ham i forsvarerens rolle, som fx i H. C. Andersens kors, 1981, hvor han argumenterer mod Hjalmar Helwegs tolkning af digterens dagbøger. Palle Lauring udgav endvidere to erindringsværker: To verdner, 1989 og Brydningstid, 1992.

Palle Lauring vandt megen anerkendelse (bl.a. modtaget Holberg-medaljen 1956, Søren Gyldendal-prisen 1963 og Dronning Margrethe IIs arkæologiske fonds medaille 1993) ud over den der ligger i salg og genoptryk. Selv glædede han sig nok mest ved faghistorikeres anerkendelse af hans historiefortælling og forfatterkollegernes valg af ham fra 1948–64 til skiftende opgaver som fagbladsredaktør, bestyrelsesmedlem, næstformand og formand i forfatterforeningen. Af hans strømmende produktion er adskilligt stadig unævnt, således kulturhistoriske billedkommentarer fra 1800-tallets sidste halvdel og den principielle Hvad skal vi med historien?, 1969. Blandt hans øvrige biografiske værker kan nævnes Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien, 1981. Begrebet liv var centralt for Palle Lauring og han var selv en af sin tids bedste livgivere for historieinteressen.

Familie

Palle Lauring blev født på Frederiksberg (Solbjerg); begravet på Solbjerg parkkirkegård.

Forældre: kommunelærer Kjartan Andersen L., f. Lauring Andersen (1876–1941) og Karen Margrethe Olsen (1877–1929). Navneforandring fra Lauring Andersen 1925. Gift 11.9.1937 på Frbg. (b.v.) med lærer Bodil Maria Birkeland, født 2.6.1909 i Kalundborg, d. af viceskoleinspektør Mads Christian B. (1876–1946) og Dagny Rasmussen (1883–1960). – Bror til Gunnar L.

Udnævnelser

R. 1972. R1.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Lilli Sohn Thomsen og B. Wöhnert: P. L. En bibliografi, m. oversigt over L.s virksomhed inden for radio. TV og film, 1975 (2. udg. 1979). – R L.: Drøm og virkelighed, 1949 (erindr.). P. L. i Det forste de skrev, red. Orla Lundbo, 1960. P. L. i Danske forf. i 20. årh., 2. udg. III, 1966 773f. Interview i Politiken 25.1.1981. – Orla Lundbo i P. L.: Bogernes liv, 1951 71–76. Vibeke Gulmann i Weekendavisen 28.7.1978. Erik Kjersgaard i Forfatteren, 1979 nr. 1 11–15. – For 2. okt. En film med P. L., prod.: Folkebevægelsen imod EF og Minerva film, 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Orla Lundbo: Palle Lauring i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293412