Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. H. Haste

Oprindelig forfatter HTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P. H. Haste, Peder Horrebow Haste, 12.1.1765-28.1.1831, forfatter. Født i Fakse, død i Svendborg, begravet sst. H. blev student 1782, privat dimitteret, valgte efter faderens ønske teologien og var et par år hans medhjælper, men opgav studierne efter hans død. 1786–91 var han huslærer hos stutmester Nielsen i Fredensborg. Allerede som fjortenårig dreng fik han sin poetiske evne vakt ved læsning af Johannes Ewald, F. G. Klopstock, Edward Young og John Milton; 1790 debuterede han med et bind Blandede Digte der prisbelønnedes af Selskabet for de skønne og nyttige videnskabers forfremmelse. 1791 flyttede H. til Kbh. hvor han de næste syv år ernærede sig som litterat: oversætter, korrekturlæser, udgiver af teaterbladet Thalia (1795–96), forfatter af talrige digte i nytårsgaver og tidsskrifter og et par dramatiske arbejder, heriblandt det uopførte heroiske syngespil Ariana (manus, i Kgl.bibl.). Hans elskværdige poesier i forbindelse med hans blide og omgængelige karakter – han var ifølge J. K. Høst "en særdeles Ven af selskabelige Glæder" – skaffede ham formående velyndere som hertugen af Augustenborg, Bernstorfferne o.fl.; allerede 1795 havde han kgl. løfte om et embede, 1798 udnævntes han til toldinspektør i Middelfart, forflyttedes 1804 til Assens og 1809 til Svendborg hvor han forblev til sin død. Han udviklede sig til at blive en af etatens mest duelige og ansete embedsmænd. Digtekunsten dyrkede han kun i ny og næ; efter hans død udgav J. H. Smidth 1835 hans Samlede udvalgte Digte. – Som digter tilhører H. helt og fuldt 1700-tallets sidste fase. I en ren og smuk, men naturløs, upersonlig og traditionel stil dyrker han i sin lyrik oplysningstidens yndlingsformer: læredigtet, hymnen, oden, elegien og den prunkløse selskabssang. Grundstemningen er træt resignation i de religiøse og moralske poesier, gammelklog og yderst tempereret munterhed i balviser og selskabssange. Mest værd har et par folkelige digte i en tilstræbt jævn og enkel tone, således Hannes Sange med den i sin tid berømte strikkevise: Vist ingen Amazone den første Strømpe bandt -.

Familie

Forældre: sognepræst, mag. Esben H. (1723–85) og Sophie Magdalene Horrebow (1725–91). Gift 27.8.1800 i Middelfart med Birgitte Melbye, født 6.12.1777 i Assens, død 12.12.1850 i Kbh. (Helligg.), d. af residerende kapellan i Assens, senere sognepræst i Middelfart Thor M. (1744–1829, gift 2. gang 1805 med Caroline Christine Frederica Maaløe, 1776–1848) og Sophie Dorothea Adrian (1748–1803).

Udnævnelser

Kammerråd 1809. Justitsråd 1813.

Annonce

Ikonografi

Mal., muligvis af C. N. Nøragger.

Bibliografi

J. H. Smidth i P. H.H.: Saml. udvalgte digte, 1835 III-X. J. K. Høst: Erindr., 1835 151f. F. Rønning: Rationalismens tidsalder III, 1–2, 1896–99. [Sophie Dorothea Thalbitzer:] Grandmamas bekendelser, 1906 (fot. optr. 1966) = Memoirer og breve IV 97f. Jens Bech i Pers. hist.t. 6.r.I, 1910 45. Månedsskr. for toldvæsen XVIII, 1924 311–19. Aug. F. Schmidt i Danske studier, 1938 93–96. Ejnar Thomsen i Kulturminder, 1939 137–68. Hakon Muller i Fyns tid. 20.5.1953.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Topsøe-Jensen: P. H. Haste i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290884