Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. A. Rosenberg

Oprindelige forfattere PLM og RNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P. A. Rosenberg, Peter Andreas Plum Rosenberg, 28.7.1858-17.5.1935, forfatter, sceneinstruktør. Født i Kbh. (Spjellerup), død i Gentofte, begravet i Kbh. (Garn.). R. blev student fra Sorø 1875, begyndte at studere matematik, men Rasmus Nielsens forelæsninger og Rudolf Schmidts Den forvandlede Konge og hans personlige forhold til disse mænd gav ham tilskyndelse til filosofisk studium og humanistisk virken i overensstemmelse med deres grundlæggende ideer. 1877–81 var han lærer ved Birkerød kostskole, 1884 tog han magisterkonferens med religionsfilosofi som speciale. 1881 udgav han digtsamlingen Af et Digterliv; 1882 og 1883 fik han en enakter Fantomer, et slags modstykke til Et Dukkehjem, opført med held på Kristiania teater og Det kgl. teater, deltog også i offentlig litterær og filosofisk debat og udgav 1883 skuespillet Hjarne; men han følte sig på kant med den rådende tidsånd og tænkte at falde til ro som lærer, manuduktør og populær foredragsholder. 1889 bragte venskabet med teaterdirektør C. Riis-Knudsen ham nye muligheder. Han blev medudgiver af dennes månedsskrift Literatur og Kritik og sceneinstruktør ved Dagmarteatret; et gennembrud skulle iværksættes for den klassiske, store kunst og det ideelle livssyn mod tidens jrealisme" og "materialisme". R. oversatte, bearbejdede og iscenesatte en mængde stykker og fik sin egen Klytæmnestra opført 1889; efter seks års forløb gled dog indflydelsen på teatret bort fra hans ven og ham, selv om han også senere virkede adskilligt her. Utvivlsomt var han som instruktør ligesom på mange andre områder større i vilje end i evne. – Efter hans formglatte forsøg i efter-romantisk digtning fulgte en række moderne skuespil, først stærkt prægede af Henrik Ibsen -personlige oplevelser har givet ham en vis lyst til samfundsrevsen – senere ofte med polemik mod brandesianismen; Under Ideens Banner, 1890, Henning Tondorf, 1894, Dønvig Præstegaard, 1899 og Kunstnernaturer, 1918 opførtes på Dagmarteatret, Det nye Aarhundrede, 1;900 på Casino, Hjælpen, 1904, Byen ved Havet, 1906 og Den gamle Skov, 1912 på Det kgl. teater, Hyggeligheden, 1904 på Frbg. teater. De viser håndelag, human følelse og lune. Desuden har han udgivet sine vers i Erotiske Digte, 1896, Pil og Plekter, 1910 og Elisabeth, 1928. Som oversætter i bunden stil var han god, og noget helt ypperligt ydede han ved gengivelsen af Edmond Rostands Cyrano de Bergerac, 1899. Fra originalsproget, som han havde lært sig i sine sene år, oversatte han 1930 Aleks. Piisjkins Eugen Onegin. Beregnet til almenlæsning er de kulturhistoriske bøger Grækeraanden, 1903, Romeraanden, 1905 og Kristenaanden, 1909; højere sigter bøgerne om Søren Kierkegaard, 1898, Rasmus Nielsen, 1903 og George Berkeley, 1915. R. var redaktør af og flittig medarbejder ved Store nordiske Konversationsleksikon I-XXVII, 1916–24 og udgav udvalgte værker af Grundtvig; hans virken landet over som foredragsholder og oplæser var af imponerende omfang. 1909–28 var han censor ved Kbh.s privatteatre og røgtede opgaven med omhu og takt. Erindringer I (til 1889) udkom 1934.

Det bærende i R.s virken som forfatter, hævdelsen af de folkelige og religiøse værdier i dansk åndsliv mod importeret radikalisme havde sit værd i dagens og vejens kampe; men det var i for høj grad præget af bedreviden og af et temperament der ikke var særlig tålmodigt med at nå sine resultater. Han kunne hverken fuldt ud gøre tænkerens eller den primitive forkynders gerning. – R.s anden hustru Agnes Elisabeth Rosenberg voksede op i et hjem hvor klassicismen dyrkedes, og gennemgik Det kgl. teaters elevskole. 7.12.1889 debuterede hun som miss Harriet i Tordenskjold på Dagmarteatret hvor hun hævdede sin plads som heltinden i det klassiske repertoire, fx Katarina i Trold kan tæmmes, Minna v. Barnhelm, Louise Miller i Kabale og Kærlighed, Klara i Maria Magdalene, Svanhild i Kærlighedens Komedie, Inga i Wuthhorn. Et stort temperament var hun ikke, men stilfuld, decent og ladylike, om end ensartet. Der var rene, ranke linjer over hendes personlighed, der passede til Agnes i Brand. Hendes historie tilhører Dagmarteatret om end hun 1895–97 virkede ved Folketeatret og senere i korte perioder ved Casino og teatret i Frbg. Allé hvor hun 1916 som slutning på sin sceniske virksomhed kreerede bedstemoderens rolle i Eventyret. – Broderen Vilhelm Rosenberg, født 20.8.1862, død 4.7.1944, blev student 1881 og uddannedes 1883–86 ved konservatoriet. 1890– 1906 var han lærer i sang og musikteori ved C. F. E. Hornemans musikinstitut. 1892–1907 og 1916–25 var han dirigent for sangforeningen Ydun, 1906–36 for afholdsfolkenes fælleskor. Som komponist har han skrevet musik til bl.a. J. L. Heibergs En Sjæl efter Døden.

Familie

Forældre: litteraturhistoriker C. R. (1829–85) og Ane Lovise Plum (1833–74). Gift 1. gang 10.11.1885 i Kbh. (Holmens) med Cattarina Wegmann, født 19.10.1851 i Poschiavo, Schweiz, død 2.11.1899 på Frbg., d. af overforstinspektør, senere fabrikant i Kbh. Eberhard Ludvig W. (1810–69) og Cathrine Mini (1821–57). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 1.6.1895 på Frbg. med skuespiller Agnes Elisabeth Horneman, født 26.3.1867 i Kbh. (døbt 1874 i Toreby), død 28.1.1930 på Frbg., d. af komponist C. F. E. H. (1840–1906) og Louise Nannestad (1844–1919).

Annonce

Udnævnelser

R. 1928.

Ikonografi

Mal. af Ivar Rosenberg, 1914. Klippet silhouet af Kirsten Wiwel, 1924 (Kgl.bibl.). Buste af Knud Brøndsted udst. 1933. Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg) og karikatur af Vald. Andersen. Foto.

Bibliografi

P. A. R.: Erindr. I, 1934. Interview i Gads da. mag. XXII, 1928 570–80. – Herman Bang i København 9.4. og 12.4.1891. C. Riis-Knudsen i III. tid. 29.4.1906. Masken I, 1910–11 399f. Sidste nyt. Tidsskr. for soranere I, 1913–14 46f. Vilh. Andersen i Soranerbl. XVIII, 1933 91–93; XIX, 1934 86. H. G. Olrik sst. XX, 1935 43f. Oscar Geismar: Digterprofiler, 1916 154–67. Sv. Leopold: Tres talenter, 1918 126–28. Rob. Neiiendam: Det kgl. teaters hist. IV, 1927 25f. Axel Breidahl i Teatret XXVIII, 1928–29 15f. Helge Skovmand i Højskolebl., 1928 933–36. Oscar Geismar sst. 1935 297f. Johan Borup sst. 1935 298f. Samme i Borups højskole XX, 1934–35 69f. Politiken 18.5.1935. Haagen Falkenfleth i Dagens nyheder s.d. Rob. Schyberg i Gads da. mag. XXXIII, 1940 286–89 378f. Clara Pontoppidan: Eet liv – mange liv I, 1949 (ny udg. 1965) 135–43. – Papirer i Kgl. bibl. – Jens Walther i Teatret XIV, 1914–15 89–91 (om Elisabeth Rosenberg).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Paul Læssøe Müller, Robert Neiiendam: P. A. Rosenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296503