Otto Gelsted, Einar Otto Gelsted, 4.11.1888-22.12.1968, forfatter, kritiker. Otto Gelsted blev 1901 sendt til det jesuitiske Sct. Andreas kollegium hvorfra han indstilledes til studentereksamen som privatist 1907, tog filosofikum 1909 og studerede matematik. 1911 opgav han studierne og blev ansat som hovmester og huslærer hos en litteraturinteresseret tysk grosserer der skaffede ham litterære kontakter i Skandinavien og som formidlede et medarbejderskab ved det tyskskandinaviske tidsskrift Nordland hvor Otto Gelsted debuterede som kritiker 1912. På rejser til Tyskland og Schweiz stiftede han dels bekendtskab med den tyske nykantianisme (Marburgerskolen) der blev bestemmende for hans verdensanskuelse, dels med psykoanalysen som han introducerede i Danmark med et udvalg af Freuds skrifter Det Ubevidste. 1920. Otto Gelsted fortsatte 1917 som huslærer hos maleren Johannes Larsen, blev medarbejder ved Fyns Venstreblad og året efter ved Sophus Claussens Lolland-Falsters Folketidende. 1919 kom han til Kbh. som forlagskonsulent. I mellemkrigstiden ernærede Otto Gelsted sig tillige som journalist. Han var litteraturredaktør ved Ekstrabladet 1924-27 og derefter medredaktør af Politikens litteraturside.

Forfatterskabet indledtes med én begejstret bog om Johannes V. Jensen, 1913 (omarbejdet 1938) med hvem Otto Gelsted samarbejdede om en udgave af Walt Whitmans Digte, 1919. I et essay om Ekspressionisme s.å. bidrog Otto Gelsted til debatten om de moderne kunstformer ("dysmorphismen") som det franskorienterede kunsttidsskrift Klingen stod som en moderat eksponent for i Danmark. Otto Gelsted blev medarbejder ved Klingen og fik en position som ledende teoretiker i opgøret med den naturalistiske tradition som han søgte bag om. I kraft af sin brede orientering og sit filosofiske engagement var Otto Gelsted i stand til at give den antinaturalistiske opposition et vidtrækkende erkendelsesteoretisk og æstetisk perspektiv. Klingen blev et vigtigt udgangspunkt for fornyelsen af den borgerlige radikalisme i mellemkrigstiden. Sammen med sin nære ven og medarbejder Poul Henningsen markerer Otto Gelsted højdepunktet i kulturradikalismen efter Georg Brandes. – Som 32-årig debuterede Otto Gelsted med digtsamlingen De evige Ting, 1920 der hurtigt efterfulgtes af Dansens Almagt, 1921, Enetaler, 1922 og Jomfru Gloriant, 1923. En lille roman Lazarus' Opvækkelse udsendte Otto Gelsted s.å. som sine udvalgte Digte, 1924. Otto Gelsted var fra begyndelsen en yderst traditions- og formbevidst kunstner. Også personligt knyttede han sig til repræsentanter for den store generation af folkelige kunstnere fra omkring århundredskiftet. Som lyriker fremtrådte Otto Gelsted som en forfinet discipel af Thøger Larsen. Han søgte at tilegne sig deri folkelige traditions kosmiskharmoniske livssyn fra før første verdenskrig, men hans lyrik er alt andet end harmonisk; den er præget af efterkrigssituationen og udtrykker en uro, angst og ensomhed der tenderer mod desperation. Det er en klagende og selvudleverende krisedigtning hvis gennemgående tema er modsætningen mellem drift og tanke. Religiøse motiver er tilbagevendende, men den søgte harmoni har som oftest naturen som forbillede.

Den unge Otto Gelsted var en kontrastrig personlighed, men i modsætning til flere yngre, lige så splittede forfatterkolleger blev han ikke offer for efterkrigstidens amerikaniserede åndsliv som han forholdt sig kritisk til. Ud fra kulturelle synspunkter havde Otto Gelsted 1921 søgt kontakt med den revolutionære strømning i dansk arbejderbevægelse – bl. a. under indflydelse af Hans Kirk som han tilegnede sit store antikapitalistiske digt Reklameskibet, 1923.

Livsanskuelsesproblematikken står i centrum af Otto Gelsteds meget personlige digtning hvis snævre grænser dog overskrides af en udtalt vilje til afklaring i forhold til omverdenen. Otto Gelsted opgav den subjektive lyrik og engagerede sig direkte i livsanskuelsesdebatten. I sit tidsskrift Sirius (1924-25) formulerede han sit – i kantiansk forstand – kritiske standpunkt der var polemisk vendt mod biologiske og religiøse betragtningsmåder. I formuleringen af dette humanistiskrationalistiske standpunkt leverede Otto Gelsted det ideologiske værdigrundlag for kulturradikalismens gennembrud i tidsskriftet Kritisk Revy (1926-28). Grundlaget var den liberale nykantianismes kombination af Kants erkéndelseskritik og Marx' materialistiske historieopfattelse som reducerede socialismen til en etik. Denne etiske socialismeopfattelse fik i Danmark en uhyre betydning for de liberale borgerlige, men til dels også for de socialistiske intellektuelles sociale og ideologiske forståelse. Otto Gelsted var en drivende kraft i den samling af mellemkrigstidens progressive intelligens der tog sin begyndelse med dannelsen af Clarté (1925), og som bidrog til den borgerlige humanismes transformation.

Otto Gelsteds socialistiske engagement kan også aflæses i hans genoptagelse af det lyriske forfatterskab. Efter udgivelsen af en bog om Gunnar Gunnarsson, 1926, udsendte han digtsamlingerne Rejsen til Astrid, 1927, Enehøje-Digte, 1929, Henimod Klarhed, 1931 og Under Uvejret, 1934 som afspejler hans personlige afklaring og stigende udadvendthed. Otto Gelsted blev ikke bare en af samtidens fineste naturlyrikere; udvidelsen af hele hans lyriske register er ret enestående i dansk digtning. Mest iøjnefaldende er kamplyrikken. Med Poul Henningsen indgik han i et frugtbart og nyskabende revysamarbejde. I 30'erne fik den politiske digtning en fremtrædende plads i Otto Gelsteds forfatterskab. Han blev medarbejder ved de socialistiske og anti-fascistiske tidsskrifter Aandehullet, Plan, Kulturkampen og Kultur og Politik. På den anti-fascistiske kulturfront gjorde Otto Gelsted sig 1935 til talsmand for "revolutionær humanisme", dvs. den aktive humanisme som støttede sig til arbejderklassen. 1936 indledte Otto Gelsted sit medarbejderskab ved det kommunistiske Arbejderbladet der varede til avisen blev forbudt 1941.

Otto Gelsteds nære tilknytning til billedkunsten ytrede sig i forskellige udgivelser og kunstnerbiografier, fx Oluf Høst, 1934, Jørgen Thomsen, 1935, Svend Johansen, 1937. Efter krigens udbrud udgav Otto Gelsted et Kunstner-Leksikon, 1942, og nogle små illustrerede egnsskildringer Tibirke Bakker, 1941, Fyns Land, 1942 og Rundt om en Fjord, 1943. I to små digtsamlinger De danske Strande, 1940 og Solemærker, 1941, fremstod Otto Gelsted også som national digter.

Oktober 1943 måtte Otto Gelsted rejse illegalt til Sverige hvor han blev medarbejder ved danske emigrantblade og forskellige svenske tidsskrifter. I eksilet udsendte han romanen Judarna i Husaby, 1944 (Flygtninge i Husaby, 1945) som skildrer flugten fra Danmark og flygtningelivet i Sverige. Ved hjemkomsten samlede Otto Gelsted sine Emigrantdigte, 1945, som består af ret forskelligartede lyriske arbejder, deriblandt en del oversættelser. Efter sin tilbagevenden til Danmark var Otto Gelsted fast medarbejder ved kommunisternes dagblad Land og Folk. 1946 publicerede han en bog om Arnulf Øverland der af type mindede stærkt om Otto Gelsted selv. Til forskel fra den norske digter fastholdt Otto Gelsted gennem den kolde krig sit kommunistiske engagement som kommer til udtryk i hans digtsamlinger fra efterkrigstiden Frihedens Aar, 1947 og Sange under den kolde krig, 1952. I hans sidste samlinger Døden i badekarret, 1955, Aldrig var dagen så lys, 1959 og Digte fra en solkyst, 1961, indtager naturlyrikken en større plads; Otto Gelsted foretog i disse år nogle inspirerende rejser til Italien og Grækenland. En række digte og prosastykker udsendtes posthumt i Hellas i mil hjerte, 1969. - Kulturarven fra det gamle Grækenland var livet igennem en inspirationskilde for Otto Gelsted. Som oversætter formidlede han flere teaterstykker og udgav et bind Græske Digte, 1941. Hans prosabearbejdelse af Odysseen, 1954 og Iliaden, 1955, vandt stor anerkendelse og blev fulgt op af populære fremstillinger af græsk mytologi i Guder og helte, 1956, Græsk drama, 1957 og Den græske tanke, 1958. Flere af disse bøger blev illustreret af Axel Salto, om hvem Otto Gelsted udgav en bog 1962. Også i Otto Gelsteds digtning og tankeverden fik den klassiske arv en fremskudt plads. Den blev selve idealet for fornuftens lys og klarhed der bestemte Otto Gelsteds rationalistiske søgen efter den harmoni og enhed som han fandt udtrykt i kommunismen. – Otto Gelsteds andre litterære aktiviteter omfatter adskillige udgivelser, antologier og børnebøger. Hans oversættelser fra engelsk, tysk, fransk, latin og græsk skaffede ham Dansk oversætterforbunds ærespris 1958. Otto Gelsted blev selv oversat til norsk, svensk og russisk. Flere af hans digte er sat i musik af danske komponister. Otto Gelsted blev medlem af Det danske akademi 1961 og var fra 1946 æresmedlem af den norske forfatterforening. 1958 modtog han Emil Aarestrupmedaljen og Drachmann-legatet, Dansk forfatterfonds lyrikerpris 1961, Henri Nathansens mindelegat 1962 og Holbergmedaljen 1963.

Familie

Otto Gelsted blev født i Middelfart, død i Kbh., urne på Ordrup kgd. Forældre: købmand, senere bryggeriinspektør Peder Jeppesen (1859-1950) og Marie Larsen (1863-1916). Navneforandring dec. 1911. Ugift.

Ikonografi

Mal. af Jón Stéfansson, 1919, af S. Swane 1922 og af Sophus Claussen 1925. Tegn. af H. Jensenius udst. 1928. Flere mal. af S. Swane, 1929 (bl. a. Horsens mus.). Tegn. af Otto Christensen, 1932 (Kgl. bibl.). To mal. af Karl Larsen, 1934. Buste af Sigurdjón Olafsson, 1940 (Fr.borg). Tegn. af Hans Lollesgaard 1962 og 1963 (begge Kgl. bibl.). Mal. af Mette Kornbeck, 1963. Tegn. af H. Bendix, 1963. Radering af Torben Galle Jensen, 1964. Tegn. af Gunnar Hossy, 1966 (Kgl. bibl.). Tegn. af Otto Christensen (Fr.borg). Afbildet på tegn. af Mogens Dam (Teatermus.). Foto. Figur af Sigurjón Ólafsson, 1941 (Esbjerg mus.).

Bibliografi

Børge Houmann: O. G. bibliografi m. biogr. noter, 1977. – Udvalgte digte, 1957. Tilbageblik på fremtiden I-II, udg. Børge Houmann, 1977. O. G. fortæller. Interviews ved Claus Ingemann Jørgensen, 1969. – Tom Kristensen i Tilskueren 1925 31-43. Harry Andersen i Edda XLI, Oslo 1941 42-76. Sven Møller Kristensen i Athenæum, 1949 190-202. Volmer Dissing i Danske digtere i det 20. årh., ny udg. II, 1966 101-23. Hilsen til O. G., red. Børge Houmann og Hans Kirk, 1958. Carl Erik Bay i Wissenschaftliche Zeitschr. der Ernst-Moritz-Arndt-Univ., Greifswald 1976 263-68. AV: Portrætfilm på Kgl.bibl. (Filmgrp. 16), u.å. O. G. i samtale med Sven Møller Kristensen, 1967, instr. Sune Lund-Sørensen. TV-film: Jeg, et fredeligt menneske 1967, prod. Vagn Grosen. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig