Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oskar Hansen

Oprindelig forfatter CEBay

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Oskar Hansen, Oskar Valdemar Hansen, 23.7.1895-24.5.1968, forfatter, journalist. Oskar Hansen stammede fra et socialdemokratisk hjem og kom 1911 ind i partiets ungdomsforbund (SUF) hvor han fik flere tillidshverv. Han blev udlært typograf men arbejdede også som skibsværfts- og havnearbejder. Fra 1913 skrev han agitationsdigte og forskellige artikler til SUFs blad Fremad, senere til syndikalistbladet Solidaritet og den kommunistisk orienterede avis Klassekampen. 1919 fulgte Oskar Hansen flertallet i SUF som brød med socialdemokratiet og oprettede Danmarks venstresocialistiske parti der året efter tog navneforandring til Danmarks kommunistiske parti. Han fik ansættelse som journalist ved venstresocialisternes avis Arbejdet som 1921 blev til Arbejderbladet. I disse revolutionære brydningsår blev Oskar Hansen kendt for sin gendigtning af de russiske rødgardisters march Brødre, lad våbnene lyne, 1919, men også nogle af hans egne sange slog igennem, fx Når jeg ser et rødt flag smælde, 1923. 1922 vendte Oskar Hansen tilbage til socialdemokratiet som knyttede ham til eftermiddagsbladet Klokken 5. 1930–60 var han medarbejder ved Social-Demokraten.

I mellemkrigstiden var Oskar Hansen stærkt engageret i den socialdemokratiske agitation og blev partiets lyriske agitator. Det var ham der skrev slagsangen Danmark for folket, 1934, inspireret af det socialdemokratiske program af samme navn (samme år) hvori partiets udvikling fra klasseparti til folkeparti endegyldigt fastslås. Oskar Hansen var fremtrådt som socialistisk kamplyriker, men i hans debutsamling Under røde Faner, 1929, er tonen fredeligere, selv om både denne og de efterfølgende digtsamlinger Kamp, 1932 og Kammerater, 1935, bærer præg af hans revolutionære fortid. Oskar Hansens patetiske holdning og brug af bombastiske symboler fik en mere udtalt sentimental karakter i Digte om min Dreng, 1937 og Jævne Folk, 1947. I Nye digte, 1965, findes der en sporadisk kritik af de udviklingstendenser i den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen som han selv havde været med til at fremme og i hvis tjeneste han havde stillet sit forfatterskab.
Oskar Hansens lyriske produktion er meget blandet, men enkelte af hans sange hører endnu til de mest populære i arbejderbevægelsen og er sat i musik af bl.a. Erik Fiehn, Oskar Gyldmark og Otto Mortensen.

Familie

Oskar Hansen blev født i København, døde og ligger begravet sammesteds (Bispebjerg).
Forældre: typograf Oskar Valdemar Hansen (1873-1958) og Thyra Jacobsen (død 1926). Gift 9.7.1929 i København med Ragna Møller, født 1.3.1906 Hansen, Ove i København, død 9.5.1974 sammesteds, d. af skorstensfejermester Hjalmar Vilhelm Møller (1882-1953) og Meta Marie Pedersen (1885-1950).

Ikonografi

Mal. af Hj. Kragh-Pedersen, 1930. Buste af Bibi Tscherning Møller, 1932. Tegn. af Hans Bendix, Herluf Bidstrup, Anton Hansen og Hans Lollesgaard. Foto.

Bibliografi

Einar H. Tønnesen: Brydningsår, 1930 42 85f 105f 112f 131f 135 137 139. Jul. Bomholt: Moderne skribenter, 1933 219-27 (heri selvbiogr.). Cai M. Woel i efterskrift til Oskar Hansen: Udvalgte digte og sange, 1955. Carl Heinrich Petersen: Danske revolutionære, 1970 23-33.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Erik Bay: Oskar Hansen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 13. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290751