Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olga Eggers

Oprindelig forfatter SFab
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Olga Eggers, Olga Antoinette (v.) Eggers, 31.12.1875-16.5.1945, rigsfriherreinde, forfatter. Født på St. Thomas, Vestindien, død i Vestre fængsel, Kbh., begravet sst. (Vestre). E. var meget produktiv inden for forskellige former for skribentvirksomhed. Hun virkede som journalist både ved dagspressen (Social-Demokraten), ugepressen (Damernes Blad, Vore Damer) og kvindeorganisationspressen (Kvinden og Samfundet, udg. af Dansk kvindesamfund, Tidens Kvinder, udg. af Danske kvinders nationalråd). Hendes egentlige litterære produktion omfatter næsten udelukkende fiktionsprosa og deler sig i tre grupper: underholdningslitteratur af historisk tilsnit (Ambrosius. 1906), ungpigelitteratur (Leneserien, 1922-25) og et omfattende psykologisk forfatterskab som falder inden for tidens finlitterære institution. I det sidste har hun hovedsagelig beskæftiget sig med den ydre og indre kvindefrigørelse. De tidligste bøger drejer sig om mulighederne for en seksuel frigørelse. Debutromanen Zigøjnerblod, 1903 hylder friheden, men allerede den næste roman Moderne Ægteskab, 1904 viser at seksuel ligestilling mellem kønnene er umulig så længe kvinders ungdom og uselvstændighed er et aktiv på det erotiske marked. I denne gruppe bøger forbindes kærlighed ofte med død; de forventninger som knyttedes til kærligheden af borgerskabets unge piger måtte skuffes.

E. forsvarer dog ikke den romantiske kærlighed, men skildrer de omkostninger som følger med seksuel frigørelse. Penge, 1905 og En Mor, 1919 giver et realistisk billede af ægteskabets kår i mellemlagene og den sidste også af et patriarkalsk dominansforhold. I begge romaner vil E. fremme forståelsen for en mere tidssvarende pigeopdragelse, og de forholder sig nøje til Dansk kvindesamfunds politik. Det dominerende tema i forfatterskabet er den uafhængige kvindes tilværelse. Konflikten mellem arbejde og kærlighed behandles i Af en Ensoms Optegnelser, 1910 hvor kærligheden prioriteres højest, men i Den glemte Gud, 1915 viser E. hvordan den opofrende kvindekærlighed fører til udslettelse af identiteten, mens den uafhængige kvinde kan overleve med sin selvrespekt i behold. Den sidste bog Erotik, 1932 er et forsvar for fri abort og E.s mest markante kvindepolitiske indlæg i romanform. Den er ikke entydig; den viser at selvstændigheden har sin pris, men at den er et alternativ til ydmygende ægteskaber. E. skrev under 1. verdenskrig to engagerede romaner, De derhjemme, 1916 og Hvorfor?, 1918 som giver udtryk for en tro på at de kvindelige omsorgsfunktioner bør udstrækkes til hele verden. De er stærkt pacifistiske og E. arbejdede i Folkeforbundet efter krigen. 1931 skrev hun efter en ekspedition rejsebogen Ene Hvid gennem Liberias Urskove, et velmenende forsøg på at tilbagevise racistiske fordomme mod farvede folkeslag. Men 1935 meldte hun sig ind i det nystiftede nationalsocialistiske arbejder parti, og fra juni 1940 til december 1942 var hun redaktør for partibladet Kamplegnet hvis speciale var antisemitisme. I de to pjecer Nordiske Kvinde: Rejs dig og kæmp!, 1938 og Lad nu Jøderne faa Ordet!, 1939 fremlagde hun den nazistiske kvinde- og familiepolitik. Det omslag der skete i E.s udvikling er meget brat; hun havde tidligere været socialdemokrat, kvindesagskvinde og kritisk forfatter, nu gjorde hun sig til talerør for en primitiv nazistisk propaganda. Ud over hendes position som barn af en deklasseret overklasse og som aldrende forfatter med afsætningsvanskeligheder er der træk i hendes situation som kvinde som har bidraget til den følelse af deroute og håbløshed der muliggjorde en omvending til nazismen. E. befandt sig i en splittet situation, og modsigelsen i den borgerlige kvindebevidsthed mellem ligeberettigelse og moderdyrkelse åbner en vej for den nazistiske kvindeideologi, samtidig med at den seksualangst den borgerlige pigeopdragelse fremmer, skaber grobund for racismen. E. spillede en fremtrædende rolle i den kvindelige bevidsthedsproduktion, men er udeladt i samtlige litteraturhistoriske oversigtsværker hvilket er udtryk for historieforfalskning. Hun døde i Vestre fængsel – ifølge avisnotits af hjerteslag. Der blev ikke skrevet nogen nekrolog.

Familie

Forældre: kaptajn i den vestindiske hærstyrke, botaniker, rigsfriherre H. v. E. (1844-1903) og Mathilde Camilla Stakemann (1848-1928). Gift 1. gang 24.10.1901 i Holeby, Lolland med redaktionssekretær ved Illustreret Familie Journal, forfatter Ludvig Ferdinand Adolf Rosenberg, født 24.5.1876 i Grenå, død 22.3.1966 på Frbg. (gift 2. gang 1909 med Ingeborg Asta Hansen, født 1887), s. af bogtrykker, udgiver af Grenå Folketidende Johan Engfred Theodor R. (1835-77) og Juliane (Julie) Mortensen (1845-1921). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 12.10.1912 på Frbg. (Thomas) med dr. phil., senere professor Anton Thomsen, født 20.7.1877 i Stubbekøbing, død 18.9. 1915 i Hellerup, s. af maler Carl T. (1847-1912) og Petra E. S. C. Diechmann (1848-1926).

Annonce

Ikonografi

Mal. af Hans Flygenring, 1936. Foto.

Bibliografi

G. Brandes: Fugleperspektiv, 1913 110-13. Susanne Fabricius i Kvindestudier I, 1977 128-46. Ole Ravn: Da. nationalsoc. lit. 1930-45, 1979.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Susanne Fabricius: Olga Eggers i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289045