Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Krog Bredal

Oprindelig forfatter TKrogh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Niels Krog Bredal, 6.9.1732-26.1.1778, forfatter, teaterdirektør. Født i Trondheim, død i Kbh., begravet sst. (Nic). B. der stammede fra en familie med udprægede litterære interesser blev student 1747 fra sin fødeby og debuterede allerede fem år efter med en oversættelse af Ovids Metamorfoser, I. bog der gav den vittige Claus Fasting anledning til følgende linier: "Roms, Jordens Guder, alt forvandled Nasos Pen: til Vederlag Niels Krog forvandled ham igjen".

Som ivrig musikentusiast kom B. tidligt i forbindelse med Kbh.s musikalske kredse. I midten af 1700-tallet var det navnlig den italienske opera seria der satte sindene i bevægelse. Den blev her fremført af Pietro Mingottis operatrup der i Giuseppe Sarti som i længere tid var selskabets kapelmester ejede en komponist hvis værker satte de fornemme københavnere i en sand begejstringsrus. Vistnok under påvirkning af Sarti blev det den unge norske students kæreste tanke at skabe en opera på det danske sprog. Denne tanke blev til virkelighed med hans operatekst Gram og Signe eller Kierlighed og Tapperheds Mesterstykker, 1756 hvortil han havde fundet emnet hos Saxo. Musikken til dette i poetisk henseende ikke særlig fremragende produkt var lånt fra forskellige yndede italienske operaer, bl.a. Sartis Ciro riconosciuto. Gram og Signe opførtes 1757 af studenterdilettanter i B.s og Caspar P. Rothes private lejlighed i brygger Borups gård på hjørnet af Brolæggerstræde og Knabrostræde. Den store lykke operaen gjorde hos det højfornemme publikum gav stødet til at der oprettedes et "dansk elskende musikalsk selskab" for hvilket B. skrev en operatekst Eremiten der under stor begejstring opførtes i anledning af kongens fødselsdag 31.3.1757. I komediehuset på Kongens Nytorv havde man med stor interesse fulgt B.s forsøg. Man opførte i en lidt ændret skikkelse Eremiten og gav den unge musikentusiast lejlighed til at forsøge sig som tekstdigter til en række mindre dramatiske musikværker, såkaldte intermezzoer. Til disse stykker – Den tvivlraadige Hyrde, Den lykkelige Hverver, Beileren efter Moden, Det kræsne Valg (alle fra 1758) – havde B. ligesom tidligere "lånt" musikken fra populære operaer. I begyndelsen havde han heldet med sig; men da publikums holdning efterhånden blev meget kølig over for disse ikke særlig talentfulde værker måtte han foreløbig opgive sine velmente forsøg på at skabe en opera på det danske sprog. Delvis på grund af sit held i begyndelsen med disse musikdramatiske arbejder blev han 1761 udnævnt til borgmester i fødebyen men da han ikke kunne glemme sin gamle kærlighed til teatret forlod han 1770 Trondheim og tog til Kbh. hvorefter han 1774 afstod borgmesterstillingen. Sarti havde netop på dette tidspunkt overtaget ledelsen af komediehuset hvor han ønskede at give det musikalske drama så stort råderum som muligt. Han trådte i samarbejde med B. som komponerede en syngespiltekst Tronfølgen i Sidon 1771 hvortil den italienske kapelmester skrev en iørefaldende musik der gjorde stor lykke hos publikum. Trods Tronfølgens store succes gik det kun mådeligt med Sartis entreprise, og det blev besluttet at der skulle ansættes en mand der kunne overtage den egentlige ledelse af den danske skueplads så at Sarti kun havde at gøre med den finansielle side af sagen. Valget faldt på B. der overtog ledelsen fra begyndelsen af sæsonen 1771–72. "Det danske syngespils fader" – som man har kaldt B. -havde endelig nået det mål han så længe havde tragtet efter, men der indtrådte snart en begivenhed som fuldstændig kuldkastede hans planer. I okt. 1771 udsendte den attenårige student Peder Rosenstand-Goiske det første nummer af "Den dramatiske Journal" i hvilken han ganske særlig tog "Tronfølgen i Sidon" under behandling. I en hvas og bidende tone opregnes alle stykkets fejl. Det stemples som et "elendigt misfoster" og dets forfatter som en mand der røber "den tykkeste Uvidenhed i den dramatiske Konst". B. følte sig dybt krænket over Rosenstand-Goiskes skånselsløse angreb, men hans forbitrelse gav sig udslag på en temmelig uheldig måde. Han skrev nemlig som "efterspil" til "Tronfølgen" et lille satirisk lejlighedsstykke Den dramatiske Journal eller Kritik over Tronfølgen i Sidon hvori han stillede Den dramatiske Journals udgiver op på scenen til spot for publikum. Ved opførelsen 25.11.1771 kom det til store spektakler i teatret. Der udspandt sig en voldsom kamp mellem officerer og studenter der endte med at studenterne måtte rømme parterret. Sindene kom i et sådant oprør at politimester Vilhelm Bornemann så sig foranlediget til at udstede advarende plakater og forbyde yderligere opførelser af B.s efterspil. Det var under indtrykket af disse tumulter Johannes Ewald skrev "De brutale Klappere". B. havde ved denne lejlighed gjort sig meget upopulær. Efter sæsonens forløb måtte han trække sig tilbage som direktør; men han havde dog stadig en vis forbindelse med komediehuset idet han undertiden blev benyttet til at oversætte franske syngespiltekster til dansk. Han døde som en skuffet mand. En kritiker satte ham følgende eftermæle: "Han besad megen Lyst for Poesien og Musiken, men han manglede Genie og Talenter for begge Dele, Gaver som ingen skienker sig selv".

Familie

Forældre: justitsråd og lagmand Thomas B. (1688–1738) og Anne Dorothea Krog. Ugift.

Annonce

Ikonografi

Maleri (Statsarkivet i Trondheim).

Bibliografi

Breve i Pers.hist. t. 6.r. II, 1911 59–66. – H. J. Wille: Saml. af mindetaler, 1805. Th. Overskou: Den danske skueplads II, 1856. A. Erlandsen: Biogr. efterretn. om gejstligheden i Tromsø stift, 1857 67. J. S. C. Welhaven: Ewald og de norske digtere, 1863. Pers.hist. t. 6.r. VI, 1915 313. F. Bull: Fra Holberg til Nordal Brun, 1916. P. Rosenstand-Goiske: Den dramatiske journal, udg. Carl Behrens, suppl. bind I. hft., 1917. T. Krogh i Årbog for musik 1922, 1923 123. Samme: Zur Gesch. des dänischen Singspiels im 18. Jahrhundert, 1924. Musikhist. arkiv I, 1931 84–100. Sv. Cedergreen Bech: Struensee og hans tid, 1972 303–08. Gerhard Schepelern: Italienerne paa Hofteatret, 1976 25–26. Nils Schiørring: Musikkens Historie i Danmark II, 1978 26–28.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Krogh: Niels Krog Bredal i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287599