Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolai Bøgh

Oprindelig forfatter HTopJ
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Nicolai Bøgh, Nicolai Seidelin Bøgh, 12.5.1843-13.10.1905, forfatter. Født i Skamstrup, død på Frbg., begravet sst. Som ganske ung var B. i ti år i huset hos præsten N. G. Blædel, fik en noget uregelmæssig undervisning og blev først 1866 student fra Borgerdydskolen i Kbh., n.å. cand. phil. Han begyndte at studere teologi men gennemførte ikke studiet. Foråret 1873 ledsagede han H. C. Andersen på dennes sidste udenlandsrejse. Et halvt år tidligere - 1.10.1872 - var han blevet ansat som lærer ved søetatens underofficersskole med dansk som hovedfag, en post han bestred til sin død. Han var en ypperlig pædagog, elsket af sine elever som hædrede ham ved at gøre ham til æresmedlem af underofficersforeningen "Ørnen". - B. skrev i sin studentertid sammen med William Bloch et par muntre studenterkomedier Hr. Volmer i Sorø, En fix Idé, Kanariefuglen og lystspillet Hvide Roser (1872 Det kgl. teater). 1866 havde han offentliggjort sine første digte (bl.a. i Robert Watts "Figaro"); sin lyrik samlede han i Digte, 1875, De Nygiftes Sange, 1880, Minder og Melodier, 1890 - ubetydelig, lidt dilettantisk epigonpoesi. Men allerede 1868 havde han med en afhandling i "Aftenlæsning" om Kamma Rahbek og hendes nærmeste Omgivelser fundet sit specielle område: guldalder-personalhistorien. Hans første større monografi skildrer Signe Læssøe, 1877; Fra Oehlenschlægers Kreds, 1881, tegner tre kvindeportrætter: Maria Heger, Sophie Ørsted og Christiane Oehlenschläger; kunstnerparret Jerichau, hvis bekendtskab B. havde gjort hos Blædels, er biograferet i Erindringer af og om Jens Adolf Jerkhau, 1884 og Elisabeth Jerichau Baumann, 1886. Efter store forarbejder kom 1893-1901 hovedværket Christian Winther I-III; samtidig hermed er en større levnedsskildring af Fritz Jürgensen, 1897. B. der var uhyre flittig efterlod sig ved sin død flere arbejder i manuskript; heraf er bøgerne om Kaalund (1906) og fru Sødring (1910) senere udgivet. Til tidsskrifter har B. skrevet talrige biografiske essays (om ægteparret Rosing, Johs. Ewald, Weyse, Peter Foersom, det Heibergske hjem, H. C. Andersen m.m.); han har endvidere sammen med C. St. A. Bille med smag og takt besørget udgivelsen af Andersens korrespondance (1877-78) og var medarbejder ved Dansk biografisk Lexikon, 1. udg. - B.s hovedinteresse var selve levnedsskildringen; en æstetisk vurdering indlod han sig ikke på, en almindelig psykologisk karakteristik var heller ikke hans sag. Hans større bøger er næsten alle samlinger af breve og aktstykker i en biografisk ramme, materialer til biografier snarere end udførte værker. Deres betydning ligger i deres rigdom på værdifuldt stof; i den retning er Wintherbogen med dens omhyggelige indsamling af både skriftlige kilder og mundtlig tradition et ret enestående værk; men dette stof meddeles i reglen uforarbejdet, uden kritisk prøvelse. Nogen fremragende skribent var B. ikke; den livfuldhed som prægede hans fremtræden giver hans skrifter ingen forestilling om. - Broderen Matthias Frederik Georg Bøgh, født 4.11.1836, død 31.1.1882, blev cand. jur. 1866 men interesserede sig mere for litteratur. Han tilhørte kredsen om Frederik Algreen-Ussing og er skildret af Vilhelm Bergsøe i Fra Piazza del Popolo som Frederik From. Han var medarbejder ved Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Hans enke udgav 1887 Efterladte Arbejder.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Gamtofte, provst Nicolai Seidelin B. (1805-80) og Charlotte Dons (1816-88). Gift 2.6.1876 på Frbg. med Anna Regitze Theodora Henriette Lundgren, født 5.9.1853 i Malmø, død 12.3.1928 i Kbh., d. af urmager Georg Tycho L. (1805-75) og Frederikke Lose (1812-62).

Udnævnelser

Tit. professor 1890. R. 1897.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1877. Træsnit 1886 efter foto. Silhouet (Fr.borg.) Tegn. og relief (Bakkehusmus;).

Bibliografi

E. v. d. Recke i III. tid. 22.10.1905. Regitze Barner: Minder, II. 1911 113-16. Juul Bondo: Biskop, dr. theol. & phil. Bruun Juul Fogs levned, 1897 234-39. Inger Bøgh: H. C. Andersen og N. B. 1968. H. C. Andersens dagbøger 1825-75, VII-X, 1972-75. - Papirer i Bakkehusmuseet. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H. Topsøe-Jensen: Nicolai Bøgh i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288046