M. Rovsing

M. Rovsing, Niels Michael Lange Rovsing, 18.3.1825-25.2.1894, forfatter. Født i Mariager, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). R. kom ved krigsudbruddet 1848 ind på en militær løbebane. Han indlagde sig ære ved krigens begyndelse og blev sekondløjtnant s.å. Efter treårskrigen lå han i garnison på Gottorp slot, men lagde sig ud med kolleger og blev 1856 forflyttet til Helsingør. Med sit stridbare sind fik han en krigsretssag på halsen og blev 1858 forflyttet til Flensborg. Han deltog i krigen 1864, tog samme år sin afsked, men blev 1868 kaptajn i forstærkningen, 1869 trådte han uden for nummer, indtrådte igen 1872, men afskedigedes 1880. R. var før krigen blevet translatør i engelsk og tysk og ernærede sig efter sin afgang bl.-a. som lærer. Da loven om udvandreres befordring gennemførtes 1868 blev R. ansat af Kbh.s politidirektør til at iværksætte kontrollen med udvandreragenterne. Det gjorde han til 1872 med stor nidkærhed. R. arbejdede en tid også ved ingeniørarbejdet omkring Lammefjordens tørlægning. Det er dog navnlig ved sin journalistiske virksomhed R. fik betydning og da navnlig ved sine skarpe militærpolitiske synspunkter. 1867 udgav han under mærket "En gammel Militair" pjecen Danmark som Krigsmagt der vakte stor opsigt og kom i to oplag. Det var et indlæg mod det netop under behandling værende hærlbvsforslag. Skriftet var vistnok finansieret og i hvert fald kolporteret af den dansk-svenske politiker C. F. Blixen Finecke. Det hævdede at Danmarks rolle som krigsmagt var udspillet efter 1864. Skriftet bar i nogen grad præg af R.s bitre følelser mod det militær han havde tjent. Men det gjorde indtryk ved sin skarpe og godt formulerede argumentation og blev i de følgende årtier et arsenal hvorfra antimilitarister kunne hente våben. Synspunktet havde støtte i mange konservative kredse på den tid, men ingen turde fremføre dem så direkte. Under samme pseudonym udgav R. 1873 endnu en pjece: Forslagene om Forsvars-væsenets Ordning, kritisk belyste. R. var på den tid endnu i funktion som officer, og skriftet var da også langt fra den forrige pjeces synspunkter. "Lad os kun angaaehde Landets Forsvar trøstigen blive paa den hidtil betraadte Bane; da vil Ingen Fjende vove at komme os nær". Alligevel havde man kig på R. i officerskredse senere i halvfjerdserne da forsvarssagen var blevet den varme sag i dansk politik. Det endte med at R. blev afskediget 1880 af politiske grunde. Mishaget kom til udtryk ved en væsentlig reduktion i hans pension. På samme tid traf R. Viggo Hørup og blev medarbejder ved Morgenbladet. Artiklerne i bladet blev udgivet samlet i pjecen Artillerikrigen og Landets Velfærd, 1880. Sit livs erfaring og bitterhed udtrykte han i sit hovedværk Tre Vonner fra 1891 der slutter med et voldsomt angreb på krigsminister von Bahnson. Det er en mærkværdig bog fyldt med lange digressioner og snurrige betragtninger; men den indeholder også militærpolitiske betragtninger som radikale politikere siden kunne benytte. Da R. døde satte Viggo Hørup et monument over vennen med en stor nekrolog der nok noget overdrevet fremførte R. som den danske antimilitarismes fader. Sønnen Thorkild Rovsing udsendte siden en bog om sin far som han rammende karakteriserede ved hjælp af titlen på en af faderens artikler: "Af det stik-modsattes filosofi". R. fik betydning som den der formulerede nogle grundsætninger i antimilitarismens filosofi. Men hans skrifter skæmmedes af kværulantens lyst til at mene det stik modsatte.